HÅB - styrket ud af krisen
HÅB - styrket ud af krisen
#9 Martin Celosse-Andersen - traumatiserende oplevelser, exit fra rockermiljø og et nyt liv
I dette afsnit vil du møde en sårbar, hudløs ærlig, og super skarp Martin Celosse-Andersen.
I 2014 blev Martin løsladt efter at have røvet en bank.
Han sad på Sikringen - en højt sikret psykiatrisk institution. Som idag er lukket.
Her sad Danmarks farligste, kriminelle og sindssyge personer.
Pga. sin tilknytning til rockermiljøet sad han på Sikringen. Ved løsladelsen anbefalede politiet at han flygtede ud af landet asap.
5 år senere, i 2019, blev han nomineret til en pris som årets leder i kategorien social ansvarlighed for sit arbejde med EPEN.
www.enprocenternok.dk
De 5 år imellem har været en vild rejse.
Mød et menneske som har gennemgået en helt vanvittig transformation. Og hør hvilket mørke han kommer fra, og hvor hans nedtur startede.
Denne podcast handler om at sprede budskaberne omkring Post Traumatiskvækst - PTV og mentalisering.
Martin er et godt eksempel på PTV, fordi han han har fundet nøglen i det dybeste mørke, og kommet styrket ud af det.
Mentalisering handler om evnen til at se sig selv udefra, og andre indefra.
Ofte har jeg gennem mit liv dømt folk for deres ydre. Når jeg fx. ser en stor fyr med tattoos op af halsen så dømmer jeg ham.
Når man hører om Martins histore - om hans volds historik og -parathed; kan jeg nærmest hade personen inden jeg møder dem.
Martin har en forfærdelig historik. Det ville være det nemmeste at hade ham.
Her fortæller han en anden historie. En historie om at være udsat ung. At være bagud på point fra han blev født.
Hvad det førte med sig.
Og hvordan han har formået at vende den værste svaghed til den største styrke.
Martin og jeg bliver begge rørt flere gange under denne samtale. Lyt med og få gåsehud, og bliv bedre til at mentalisere - ved at se at der altid er andet end det vi ser på overfladen.
Jeg har en følelse af at jeg har siddet overfor et godt menneske, som vil noget godt for andre mennesker.
Det havde været anderledes hvis jeg havde mødt Martin i en gyde for 10 år siden.
Men selv dengang - var der formentlig et rigtig godt sted inde i Martin, som bare ikke fik lov at lyse op.
Jeg håber at dette afsnit kan hjælpe mig selv og andre til at se det hele billede, inden vi bare dømmer folk.
Velkommen til et drøn af en podcast episode!!!