Svært at tale om på Riget

De unge siger nej til hamsterhjulet

Rigshospitalet

Lasse søgte job på Rigshospitalet med skiftende vagter og ville samtidig spille teater i sin fritid. Til jobsamtalen fik han besked på at vælge, men efter et stykke tid i det nye job fandt han og lederen en ordning, hvor det alligevel kunne lade sig gøre.

Lasse er en af de unge medarbejdere, der stiller nye krav til deres ledere og arbejdspladsen. De vil ikke indrette hele deres liv efter arbejdet, men kræver, at arbejdet også indretter sig efter dem.  Så hvordan møder en arbejdsplads som Rigshospitalet de unge i den nye virkelighed? Det spørger vi to unge om i denne episode af Svært at tale om på Riget. 

Medvirkende: I studiet er sygeplejerske Ida Marie Olsen og bioanalytiker Lasse Witt Wardil.  Øvrige medvirkende: Ledende bioanalytiker Randa Zo el-ghina, overbioanalytiker Sarah Buur Bendixen og ledelseskonsulent Mette Bærntsen.
Redaktør: Morten W. Andersen. Vært: Søren Svith