Diabetisk øjensygdom er en alvorlig senfølge til diabetes, og hvis det ikke opdages og behandles i tide, kan det føre til synstab og blindhed.
Mange mennesker med diabetes undersøges for diabetisk øjensygdom, selv om de ikke er i højrisikogruppen for at udvikle sygdommen, der også kaldes diabetisk retinopati.
Omvendt er der nogle gange lang ventetid for dem, som bør undersøges og komme i behandling hurtigt.
Så hvordan finder man hurtigt og smartere frem til de mennesker, der har størst behov for udredning og behandling?
Episoden handler både om forskning inden for området i Danmark og i Grønland og omhandler alle typer diabetes, dog hovedsageligt type 2-diabetes.
Forsker
Stine Byberg, seniorforsker og teamleder på Steno Diabetes Center i København og pt. tilknyttet Steno-centret i Grønland
Vært
Simon Brix
Diabetesforskerne er udgivet af de 7 Steno Diabetes Centre og produceret af Kontekst & Lyd