Diabetesforskerne
Hvordan gør vi livet bedre for personer med diabetes?
Det jagter vi svaret på i Diabetesforskerne, hvor vi tager rundt i landet og møder nogle af de dygtige forskere, der er på jagt efter mere viden om diabetes. Viden, der måske kan ændre på, hvordan vi forstår, forebygger og behandler de mange forskellige former af diabetes.
Hvert afsnit har hvert deres fokus inden for emner, som er relevante for type 1-diabetes, type 2-diabetes og/eller andre typer af diabetes.
Diabetesforskerne består af 3 sæsoner, som er produceret fra 2021-2023.
Podcasten udgives af de 7 Steno Diabetescentre og er produceret af Podcastbureauet.
Læs mere om podcasten på denne Steno-hjemmeside.
Diabetesforskerne
Forskere vil hele fodsår ved at snyde kroppen
Diabetiske fodsår kan være meget alvorlige, og sårbehandlingen kan være en langvarig proces.
Forskere undersøger nu, om de ved at prikke i et fodsår med en nål kan fremme sårhelingen ved at øge blodgennemstrømningen til såret og samtidig få kroppen til at tro, den har fået et nyt sår, som skal heles.
Forsker
Sahar Moeini, læge på ortopædkirurgisk afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge og tilknyttet Steno Diabetes Center Sjælland i forskningsøjemed
Vært
Simon Brix
Diabetesforskerne er udgivet af de 7 Steno Diabetescentre og produceret af Podcastbureauet