Oplev Syddjurs - en kulturpodcast
Oplev Syddjurs - en kulturpodcast
Kulturloftet: fællesskabet kan mærkes
På førstesalen på Maltfabrikken ligger det lille spillested Kulturloftet. Stedet er drevet af foreningen Ebeltoft Kulturhus, som arrangerer det hele - alt lige fra at booke musikere til at tage imod billetter og servere øl i baren, mens musikken spiller, bliver gjort frivilligt af foreningens medlemmer.
I spidsen for de 70 frivillige står foreningens formand Bente Steffensen. Hendes ambition er, at Kulturloftet skal være et hyggeligt og nærværende spillested. Vejen til at blive det går gennem foreningens fællesskab omkring koncerterne.