Oplev Syddjurs - en kulturpodcast
Vi besøger de steder og miljøer, hvor kulturen i Syddjurs Kommune bliver til og møder de mennesker, som står bag. Du kommer med ind bag scenetæppet, ind i keramikerens værksted eller med i rockbandets øvelokale, hvor kunsten bliver skabt og bliver klogere på, hvad de mennesker, som skaber kulturen, har på hjerte.
Oplev Syddjurs - en kulturpodcast
Niels Peitersen skaber langsommelighedens kunst
•
Silja Nørgaard Alstrøm
•
Season 1
•
Episode 26
Niels Peitersen er trykker. På en gård i Gravlev har han værkstedet Saxum Litho, hvor han laver litografier - eller stentryk - sammen med en lang række kunstnere, som kommer for at få trykt deres værker hos ham. Teknikken, han bruger, er gammel og den ene af maskinerne i hans værksted var allerede i brug under 1. verdenskrig.
I dag kan man selvfølgelig trykke meget hurtigere og mere effektivt. Men håndværket og de gamle maskiner har alligevel overlevet - måske fordi den langsomme trykkemetode går godt i spænd med kunsten.