Historiske Dage
Historiske Dage er en podcastserie for historieinteresserede. I serien vil vi bringe historiske indslag og udvalgte highlights fra festivalen Historiske Dage, som årligt afholdes i Øksnehallen i København – næste gang er d. 29.-30. marts 2025. Læs mere på https://historiskedage.dk
Historiske Dage
De fremmede iblandt os – Grundtvig som nationalist
Under den første slesvigske krig var danskernes forhold til de tyske naboer præget af fjendskab. Grundtvig var, som mange andre, bekymret for tyskernes ekspansion. Alligevel mente han, at danskerne burde dele Slesvig med tyskerne.
Grundtvig er senere blevet kaldt nationalist – men var han det? Og hvordan hænger det sammen med hans ønske om at gøre Danmark mindre?
I en samtale med generalsekretær for Grænseforeningen Knud-Erik Therkelsen forklarer professor Ove Korsgaard, hvorfor Grundtvig med rette kunne kaldes nationalist i sin samtid.