Topmødet - interview med en kendt profil i landbruget

Ny formand for plantefond: Vi er ikke et elitært projekt for det døende Irma-segment

LandbrugsAvisen

’Fonden for Plantebaserede Fødevarer’ har fået en formand, og hun er ikke i tvivl op, hvad en del af fondens formue på 700 millioner kroner skal bruges på. Nemlig at understøtte arbejdet med kvaliteten på og smagen af de plantebaserede fødevarer.
 - Der skal nye og bedre produkter på markedet. De produkter, der findes i dag, er helt klart for ringe. Hvis du spørger mig, smager de simpelthen for dårligt. Og det går ikke, for det skræmmer forbrugerne væk fra det grønne alternativ, siger Marie-Louise Boisen Lendal, der er gæst i LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet'.
Hun vil have fat i de mange frem for de få:
-  Jeg er blevet udpeget, fordi jeg netop ikke vil have, at det skal blive sådan et elitært projekt, som det døende Irma-segment kan overtage. Hvis vi for alvor skal flytte noget, skal vi have fat i de mange, i masserne, og få dem til at spise mere plantebaseret, siger hun.