41. SSA - Målrettet kommunikation

📚Brug for hjælp?📚
Klik ind på ➡️ SOSU Studiehjælp ✨

Vi skal snakke om

• Nopnverbal kommunikation
• Aktiv lytning
• Gensvar
  - De 4 gensvarsmodeller
• Karl Tomms spørgsmålstyper
• Anerkendende kommunikation
• Klar kommunikation

En podcast 🎙️om vejen fra hjælper til sygeplejerske af Kennet Wedel, som en slags hjælp til selvhjælp, og hjælp til andre..

Jeg gennemgår det materiale 📚som jeg bliver undervist i på SSH, SSA og SPL uddannelsen.
Nogle afsnit har interview af faglærte sygeplejesker, assistenter eller hjælper.
Sæson 1: SSH, afsnit 1-16.
Sæson 2: SSA, afsnit 17-87.
Sæson 3: SSA til SPL, afsnit 88-

Podcasten er produceret af Kennet Wedel
Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn

📚SOSU Studiehjælp📚
Søger du hjælp til din SOSU-uddannelse? Besøg SOSUStudie.dk for personlig vejledning og støtte til dine opgaver, projekter og eksamener.

Transcript

Velkommen hertil podcast’en: SOSU  Episode 41. Mit navn er endnu engang Kennet Wedel.

Afsnittet i dag handler om målrettet kommunikation fra bogen Mødet med borgeren og patienten.

Vi skal snakke om

• Nopnverbal kommunikation
• Aktiv lytning
• Gensvar
  - De 4 gensvarsmodeller
• Karl Tomms spørgsmålstyper
• Anerkendende kommunikation
• Klar kommunikation

SHORT JINGLE

Målrettet kommunikation

Handler om kommunikation som et vigtigt redskab i arbejdet som social- og sundhedsassistent, og om betydningen af nonverbal kommunikation, aktiv lytning og anerkendende kommunikation i denne sammenhæng. 
Det handler om, hvordan professionel kommunikation kan hjælpe med at forstå borgerens problem og behov og skabe tillid mellem sundhedspersonale og borgeren.

Kommunikation er et vigtigt redskab
I arbejdet som social- og sundhedsassistent, ligesom værktøjer er nødvendige for tømrere, snedkere og kirurger. Nonverbal kommunikation spiller en særlig vigtig rolle i arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne.

Nonverbale kommunikationsredskaber
er vigtige, når man samarbejder med mennesker, der fx lider af demens. 
Guidning og spejling er to vigtige redskaber, hvor guidning bruges til at vise vej, og spejling bruges til at gøre en bevægelse, som en anden person skal efterligne. 

Validering og matching er to teknikker, der bruges til at vise accept af udsagn, oplevelser og følelser, som borgeren udtrykker. Begge teknikker kan være verbale, men nonverbal kommunikation er stærkere eller mere effektiv. 

Validering betyder at gøre gyldigt. Det kan bruges til at vise accept af udsagn, oplevelser og følelser. 

Når man validerer, anerkender man den anden persons udtryk, og man viser, at den andens følelser eller det, han siger, er acceptabelt. 

Verbalt kan du validere ved at sige: "Jeg forstår godt, at du er ked af det." Nonverbalt kan valideringen ske ved en berøring, ved at række et lommetørklæde eller ved at være til stede og vise, at du ikke tager afstand fra tårerne. 

Hvis valideringen skal være reel, skal der være overensstemmelse mellem den verbale og den nonverbale kommunikation. Der skal være kongruens. Hvis der ikke er kongruens, forholder vi os oftest til det nonverbale budskab.

Aktiv lytning

Aktiv lytning er en kommunikationsmetode, der anvendes professionelt og er en forudsætning for at skabe tillid mellem sundhedspersonale og borgeren ifølge forskning fra Eide og Eide. 

Metoden hjælper med at forstå borgerens problem og behov, og giver den bedst mulige støtte og pleje. 

Aktiv lytning kræver bevidsthed om både verbal og nonverbal kommunikation og omfatter opmuntrende ord, spørgsmål, parafrasering, nøgleord, spejling af følelser og berøring. 

Ved at trække på en lang række kommunikative elementer, kan aktiv lytning hjælpe den talende med at uddybe og præcisere sine tanker, følelser eller behov.

Gensvar

Kommunikation kan belyses ud fra tre forskellige perspektiver. 

To af disse perspektiver har gensidigheden som kerne i kommunikationen: 

1. kommunikation som dannelse af mening og 2. kommunikation som relationer og indhold. 

Det er umuligt ikke at reagere i kommunikationen, selv hvis man ikke svarer på et spørgsmål eller står helt stille uden at reagere, er dét i sig selv en reaktion. 

Der er fire gensvarsmodeller:

• lyttende ↔ ikke-lyttende
• udvidende ↔ afgrænsende
• kognitiv ↔ affektiv
• konfronterende ↔ tildækkende

Lyttende ↔ ikke-lyttende

At lytte til, hvad den anden person siger, er en helt grundlæggende forudsætning for at kunne give et relevant gensvar. Når du er lyttende eller ikke-lyttende, bruger du primært nonverbal kommunikation, fordi du med dit kropssprog viser, om du lytter til borgeren.

Når dit gensvar er lyttende, har du et åbent kropssprog og giver feedback på det, borgeren siger. 

Her bruger du nogle af principperne i aktiv lytning. 

Ved et ikke-lyttende gensvar er der tale om en form for afvisning af den anden, fx i form af afvisende kropssprog og/eller manglende feedback.

Udvidende ↔ afgrænsende

Et udvidende gensvar åbner for en samtale, mens et afgrænsende gensvar lukker for svarmulighederne, og man afskærer den anden person fra at uddybe sine svar eller sin opfattelse af situationen. 

Ved at give et udvidende gensvar viser du interesse for den anden persons fortælling, og du giver mulighed for at åbne samtalen i flere forskellige retninger. 

Hv-ord er velegnede til udvidende gensvar. 

Hv-ord giver åbne spørgsmål, hvor den adspurgte har mulighed for at svare med sine egne ord og udtryk.

Andre gange er det relevant at give et afgrænsende gensvar, hvis det handler om at få præcise oplysninger eller give konkrete beskeder. Afgrænsende gensvar kan også kaldes lukkede spørgsmål.

Eks.

Borgeren: Jeg sidder bare her og bliver svagere og svagere. Jeg kommer heller aldrig nogen steder!

SSA'ens udvidende gensvar: Hvad kan give dig lyst til at bevæge dig mere?

SSA'ens afgrænsende gensvar: Vil du gå med mig hen til fællesstuen?

Om man bruger åbne eller lukkede spørgsmål, afhænger af situationen. 

Hvis det handler om kommunikation med et menneske med demens eller hjerneskade, er lukkede spørgsmål lettere at besvare verbalt eller nonverbalt. 

I andre situationer kan lukkede spørgsmål gøre kommunikationen kort og afgrænset til, hvad spørgeren har fantasi til at spørge om.

Kognitiv ↔ affektiv

Formålet med et kognitivt gensvar er at tale om faktuelle ting. 

Her er det rationelle i centrum, mens det affektive gensvar har fokus på det følelsesmæssige i kommunikationen. 

Det affektive gensvar fastholder eller forstærker følelserne i kommunikationen, og formålet er at hjælpe den anden person til at forholde sig følelsesmæssigt til en situation og til at bearbejde følelserne.

Eks.

Borgeren: Jeg har ikke lyst til at gå til lægen. Han fortæller mig sikkert, at jeg har kræft.

SSA'en: Er du bekymret for, om du har en alvorlig sygdom?

Borgeren: Min bror gik til lægen, fordi han følte sig halvsløj, og han fik at vide, at han havde leverkræft. Han døde for et halvt år siden.

SSA'ens affektive gensvar: Det må være svært for dig at have mistet din bror.

SSA'ens kognitive gensvar: Det er ikke sandsynligt, at du også får leverkræft.

Konfronterende ↔ tildækkende

Når du vælger et konfronterende gensvar, konfronterer du den anden person med det, du oplever i kommunikationen. Du er åben om, hvad du tænker, tror og føler, der sker i samtalen, og formålet er at få den anden person til også at være åben omkring det, der sker i jeres samtale.

Eks.

Borgeren: Jeg har ikke spist noget slik i dag, og du skal ikke blande dig i, hvad jeg spiser.

SSA'ens konfronterende gensvar: Jeg kan høre, du er vred på mig, men jeg kan se, at der står kage på køkkenbordet. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvad du spiser, for det har betydning for dit blodsukker og dit helbred.

SHORT JINGLE 

Karl Tomms spørgsmålstyper

kan deles op i lineære, cirkulære, refleksive og strategiske spørgsmål. 

Spørgsmålstyperne fører til forskellige typer svar,

og er en metode, der bruges til at udforske forskellige aspekter af en situation eller et problem. 

De fire spørgsmålstyper er:
 

1. Linære spørgsmål: 

bruges til at få specifikke oplysninger eller fakta. 
De har typisk en retning og kan besvares med korte svar. Eksempler på linære spørgsmål er:

• Hvad er din alder?
• Hvor bor du?
• Har du tidligere oplevet lignende symptomer?
   

1. Strategiske spørgsmål: 

bruges til at udforske personens mål, strategier og ressourcer i forhold til en given situation eller problem. 
De hjælper med at identificere, hvordan personen tænker og handler. Eksempler på strategiske spørgsmål er:

• Hvordan har du forsøgt at tackle problemet hidtil?
• Hvad tænker du, du kunne gøre anderledes for at nå dine mål?
• Hvad er dine styrker, som du kan trække på i denne situation?
   

1. Cirkulære spørgsmål: 
   fokuserer på interaktionen og relationen mellem mennesker. 
   De undersøger dynamikken mellem forskellige perspektiver og kontekster. Eksempler på cirkulære spørgsmål er:

• Hvordan tror du, din partners handlinger påvirker dig?
• Hvordan vil dine venner beskrive din reaktion på denne situation?
• Hvilke forventninger har du til dig selv i denne rolle?
   

1. Refleksive spørgsmål: 
   opfordrer personen til at reflektere over egne tanker, følelser og handlinger. 
   De fremmer selvindsigt og læring. Eksempler på refleksive spørgsmål er:

• Hvordan har du det med den beslutning, du traf?
• Hvilke følelser dukker op, når du tænker på denne situation?
• Hvilke overvejelser har du gjort dig omkring dine egne reaktioner?
   

Ved at anvende disse forskellige spørgsmålstyper kan du få en dybere forståelse af en persons situation, tanker og handlinger og skabe en mere nuanceret dialog.

Anerkendende kommunikation

betyder at give noget værdi og at anerkende andre som ligeværdige mennesker. 
Det handler om at se den anden og lytte til, hvad han eller hun har at sige. 
Anerkendelse indebærer, at man respekterer en persons holdning som gyldig, selvom man ikke behøver at være enig. 

Som professionel sundhedsmedarbejder er det vigtigt at skabe en ligeværdig og anerkendende relation med borgeren. Anerkendende kommunikation kan være mere eller mindre kompleks afhængigt af borgerens ressourcer og behov. Det handler om at være positiv, betragte problemer som problemer og ikke personer som problemer, se fremad og tænke i løsninger frem for at sidde fast i det negative. 

Kommunikationen har betydning for, hvordan man opfatter virkeligheden, og det er vigtigt at lægge vægt på at lytte og vise empati for borgerens situation.
 

I et eksempel er Helge Hansen, som har diabetes, blevet informeret om, at amputation er den eneste måde at fjerne smerterne i hans sår på benene. Som professionel sundhedsmedarbejder er det vigtigt at skabe en ligeværdig og anerkendende relation med Helge, og anerkendende kommunikation kan hjælpe ham med at tackle situationen på en positiv måde.

Klar kommunikation
Er vigtigt mellem sundhedspersonale og borgere/patienter. 
Gennem en god professionel kommunikation kan borgerens bekymringer og usikkerhed reduceres, hvilket kan give bedre behandling og kortere behandlingstid og samtidig færre klager og komplikationer. 

Der er en stigende opmærksomhed på betydningen af kommunikation for patienterne og deres situation, og derfor arbejder man med patientcentreret kommunikation, hvor patienten føler sig tryg og får talt om det, der er vigtigt. 

Region Sjælland har udarbejdet et kodeks for god patientkommunikation kaldet "Klar tale", som beskriver fem overordnede værdier, herunder god forberedelse, klar tale, respekt, tydelige forventninger og sammenhæng. 

Som social- og sundhedsassistent er det vigtigt at have fokus på ligeværdighed, empati og lydhørhed og tænke patientens følelser, tanker og adfærd med i den professionelle kommunikation.

JINGLE 

Det var alt om målrettet kommunikation.

Du kan finde mig på det sociale medie LinkedIn. 

Og har du nogle spørgsmål, eller forslag til emner

er du velkommen til at sende en mail på: sosu@positivlivsstil.dk

Vi ses derude hvor vi ønsker at gøre en forskel