Mystiske og magiske natureventyr
Varm op til eventyr i naturen med stednære fortællinger fra hele landet. Appen Natureventyr præsenterer eventyr, som vi har skrevet til børnevenlige ruter i den danske natur. Med appen i hånden går I fra kapitel til kapitel og hører en lydfortælling, der er skrevet unikt til den enkelte rute. I denne podcast-serie kan I opleve eventyret hjemme fra sofaen, i bilen, på ladcyklen eller i den hemmelige hule. God fornøjelse!
Mystiske og magiske natureventyr
Kanonkongen Anton og heksens trylledrik - Damparken
•
Natureventyr
I eventyret følger I drengen Anton, som frygtelig gerne vil være lige så sej, stærk og modig som byens legendariske kanonkonge John Holtum, der kunne gribe kanonkugler med maven. Det må nemlig helt bestemt give mange venner, og dem kunne Anton godt bruge nogle af i sin nye klasse. Anton tager derfor ind i parken for at finde heksen, der eftersigende kan få ønsker til at gå i opfyldelse. Heksen sender Anton ud for at finde vigtige ingredienser til en trylledrik, og Anton får snart følgeskab af de to alfer Ukrudt og Urtestøv, som snart lærer Anton, hvad der er det allervigtigste, når man gerne vil have nye venner.
Skrevet og indtalt af: Katrine Bille
Illustration: Kaspar Sivertsen
Lyddesign af: Linda Johnsen