Danske Prædikener Genfortalt
Danske Prædikener Genfortalt (www.danskepraedikenergenfortalt.dk) er en podcast med fokus på historiske prædikener. Projektet samarbejder med Danske Talers prædikenprojekt og Københavns Universitet. Formålet er at lade de gamle tekster komme til orde i genfortællinger. Samtalerne og genfortællingerne udkommer som podcasts, både her på siden og i gængse podcast-apps.
Optagelserne godkendes af de medvirkende, inden de offentliggøres. De korte musiksekvenser i optagelserne er indspillet og redigeret af Henrik David Mikkelsen.
Billedet, som ses på podcastserien, stammer fra den svenske kunstner Lenke Rothmans (1929-2008) skitsebog fra 1963.
Bag podcasten står Kristian Mejrup, sognepræst i Thomas Kingos Kirke i Odense og kirkehistoriker.
Prædikengenren er en anvendelsens genre, og uden sammenligning den mest anvendte i dansk litteratur. Genren er både mundtlig og skriftlig. Podcastserien imødegår dette særkende ved at udarbejde mundtlige udlægninger af skriftlige kilder. Hver episode indeholder en samtale mellem en vært og en mikrofonholder, som præsenterer en prædikant og udlægger en udvalgt historisk prædiken.
Danske Prædikener Genfortalt
Ewalds prædiken på Vajsenhuset Palmesøndag 1739.
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Præsten på det Kongelige Vajsenhus Enevold Ewald (1696-1754) satte sig for i sine prædikener at gennemgå Mosebøgerne. Resultatet udgav han i en fembinds prædikenharmoni i årene 1744-1761. I sin prædiken til Palmesøndag 1739 er fokus på det rivaliserende forhold mellem halvbrødrene Isak og Ismael (1 Mos 21,9-13). Det anvender Ewald til at spørge sine tilhører om deres åndelige slægtstavle. Optagelsen er fra en højskoledag om pietismen i Thomas Kingos Kirke. Med i samtalen er Johanne Langkjær Fårup, Sigrid Nielsby Christensen, Kristian Mejrup, Lars Cyril Nørgaard og Anna Jensen. 071023.