Danske Prædikener Genfortalt
Prædikengenren er en anvendelsens genre, og uden sammenligning den mest anvendte i dansk litteratur. Genren er både mundtlig og skriftlig. Podcastserien imødegår dette særkende ved at udarbejde mundtlige udlægninger af skriftlige kilder. Hver episode indeholder en engageret samtale mellem en vært og en mikrofonholder, som præsenterer en prædikant og udlægger en udvalgt historisk prædiken. https://www.danskepraedikenergenfortalt.dk/
Danske Prædikener Genfortalt
K.E. Løgstrups prædiken over missionsbefalingen. Trinitatissøndag 2trk
Løgstrups prædikener var et laboratorium for hans teologi. I 1940 prædikede han over teksten til trinitatis søndag (2trk). Indledningsvist udlægges missionsbefalingen og efterfølgende udfolder han en konsistent minimalistisk kirkeforståelse: Kirkens opgave er gudstjenesten. Samtidig er sang, hvad enten den lyder i verden eller i kirken, en udkoblingsmulighed fra planer og mål. Kjeld Slot Nielsen, lektor ved Pastoralseminariet, fortolker Løgstrups prædiken i en samtale med Kristian Mejrup.