Stemmen bag Stemmen

Stemmen bag Stemmen med Lasse Lunderskov

Frederik og Kasper Season 2 Episode 3

Stemmen bag Stemmen med Lasse Lunderskov

Udover at have været vært på diverse tv-programmer for børn, så har dagens gæst siden 1980 været stemmen bag et hav af ikoniske karakterer, så som Elmer Fjot, Walther (fra Walther og Trofast) og selvfølgelig Basse fra Toy Story.

Og dagens gæst er naturligvis Lasse Lunderskov.

For mange mennesker er Lasse lyden af barndom, og det er der ikke noget at sige til. Som du kan høre i dagens afsnit, så har Lasse regnet sig frem til, at han har medvirket i et sted mellem 20.000-30.000 afsnit tegnefilm, så hvis hans karakteristiske stemmer ringer en klokke hos dig, er det ikke så mærkeligt.

Lasse fortæller desuden om:

-              hvordan han lidt tilfældigt fik foden inden for dubbingbranchen (og hvilken anden sanger/dubber vi kan takke for, at det skete)

-              hvilken sang, han er gladest for at have sunget som dubber

-              hvad han tænker om AI’s fremtid i dansk dubbing

Og en hulens masse andre interessante ting fra sit lange dubberliv!

Lasse emmer af ro, nærvær og indsigt i en branche, som han holder utroligt meget af. Og det kan mærkes, så du kan godt glæde dig!

God fornøjelse!

PS: Hvis du kan lide ’Stemmen bag Stemmen’, så glem ikke at stikke os en anmeldelse enten på facebook eller i din podcast-app