Stemmen bag Stemmen
Hør stemmerne fra din barndom, ungdom og voksen...dom(?) fortælle om en branche, der ikke har fået nok opmærksomhed: den danske dubbingbranche.
Stemmen bag Stemmen
Stemmen bag Stemmen med Torben Sekov
•
Frederik og Kasper
•
Season 2
•
Episode 5
”Tænker du det samme, som jeg?”
Jaaa, det gør du jo nok, Pinky. Du tænker på Torben Sekov, er det ikke rigtigt?
Det var godt, for nu får du muligheden for at tilbringe en time i hans hyggelig selskab.
Torben trådte ind i det forjættede dubbingland for 35 år siden, og siden da er han blevet en af de mest velkendte stemmer fra dit tv. Med et stemme-cv der tæller karakterer som Plankton, Brain, Mumrik, Kong Triton og ikke mindst fortælleren i Teletubbies og Pokemon, så er der stor chance for, at du har stiftet bekendtskab med ham, og derudover er Torben en enormt benyttet lydbogsindlæser, så er du til den slags, er du med garanti også stødt på hans rolige røst her.
I dag får du historien om, hvordan det hele startede og en masse andet. Bl.a. fortæller Torben:
- om en sjov episode fra tiden med Pinky og Brain
- hvad han drømte om at bruge sin stemme til, hvis ikke han var endt med at dubbe og indtale lydbøger
- om en nyere serie, han har haft en stor rolle i, der gav ham en klump i halsen
Torbens selskab er lige så godt, som hans stemme er karismatisk, så du kan godt se frem til en underholdende time fyldt med anekdoter, grin og godt humør.
Rigtig god fornøjelse!