Nytår! Fyværkeri og festivitas

Glædelig nytår! 
I dette afsnit, snakker Morten og jeg over en blue moon øl, omkring fyværkeri og hvad det er som gør fyrværkeri til fyrvækeri. Vi rangerer den på den obligatoriske tier liste og kommer også lidt rundt om andre emner. Vi håber i har haft et godt og sikkert nytår, og glæder os til at dele flere spændende afsnit med jer i fremtiden. 

Transcript

0:14

Halløj og velkommen til E.O. Chemistry Lab. I dag på nytårsaften med nytårsstorien i baggrunden. Bare for referense, så er jeg kl. 21.40. Jeg har med mig igen Morten, for vi holder jo nytår sammen i år. Ja, hej. Så vi kan lige sige godt nytår, Morten. Ja, skål. I dag, der synes vi, det ville være passende at snakke om nytår, og måske mere specifikt noget med fyr og grib og andet. Har fyr. Og grib ikke noget med nytår at gøre? Unægteligt meget. Miljø at gøre, selvom jeg skulle tro. Det havde noget med hele december at gøre. Ja, det er det nogen, der mener. Eller 4. Juli over. I USA. Generelt også byfester i Danmark, der kører man også godt med fyrværkeri, hvis man kommer fra en lille by ligesom mig. Tivoli. Ja, det er jo noget med fest at gøre. Hvorfor kan vi egentlig godt lide fyrværkeri? Jeg tror. Ligesom vi snakker om afsnørende guld, så det der med upænt, er virkelig en faktor for mennesker. Og så er der også lidt effekten med det høje brav og den flotte effekt på himmelen, der kommer af det. Altså det. Går lige direkte i købdyrernes hjerne. Ja, for. Nogle dyr selvfølgelig. Nu er katten herhjemme mindre glad for elektricion, end ellers. Ja, det. Er måske ikke rigtigt, at det går i købdyrernes hjerne. Det kræver, at man har en form for processer til at sige, uh det er farligt, men ikke for mig. Ja, men ikke for mig. Indtil det. Springer i luften tæt på en. Nu hvor det er nyår og man er ude og fyre krudt af, så... Ja, det. Er ligesom når man er i lap. Ja, ikke. Meget galt. Skal i hvertfald ikke have den nye polyester jakke på, det ville være dumt også. Nej. Men ja, nytår, alkohol og fyre krudt af. Det er alle de spændende ting. Der er egentlig to ting, der ikke burde blandes. Alkohol og. Ting, der siger bange. Nej, altså... Det er. Jo... Det er. En brændfarlig cocktail. Ja, der. Er ikke meget galt i det der. Og ligesom sidst, hvor vi snakkede om spændingsringen, så er vi ude igen, at vi skal snakke noget med redox. Eller, vi kan nævne redox. Det bliver nok ikke en større tierliste af redox. I dag. Ej, det er måske lige voldsomt nok, det her middagsaften. Men det kan være, at vi lige skal snakke om noget andet først. Altså, fordi nu sidder vi to kemikere her, og jeg tænker, at der er måske nogen af lytterne, der tænker, Og hvad har de været ude og fyre af? Sådan nogle to kæmier. Så der kan jeg jo starte med at sige at jeg har været ude og kaste med knaldperler sammen med min datter. Så det er jo vilde sager. Og jeg tændte faktisk også en stjernekaster. Hvad med. Dig Magnus? Jeg holdte mig ind i køkkenet og lavede vade. Så kedelig var jeg. Jeg fyrede ikke nok. Andet end at stå og sige tak for at du snyd selv i min indkørsel. Og det er med berigende grund. Et par hundre år i slag med det, så kan det være vi har en sølvmine. Dejligt. Ja. Men hvorfor. Fyrer du ikke så meget fyrveri af? Anekdotisk, da jeg gik på investeret, der fik jeg en kær donation af 14 kg fyrveri. Fyrveri af på en aften, det mættede faktisk ind, fordi jeg blev ved sammen med de bruger faktisk med at fyre fyrveri af ind, hvor alle andre var gået ud ind, og det var koldt. Og godt, og man overvejer bare at være... Man kedede sig til sidste år og var sådan nøj, den her raket skal jo også op. Efter det så var det lidt kedeligt. Altså jeg. Kan huske, jeg har faktisk et meget klart billede af, at først på aftenen så er I bare sådan helt, årh det er bare mega højt det her, og vi bare bygger af i alle retninger, og så bare sidst på aftenen. Sådan, øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø Og når jeg kigger tilbage på det nu, så er det jo også... Altså, med min holdning til Fyregrisen, den er jeg nu om stunden, og så er det. Lidt den anden. Altså, fordi du synes, det måske er lige voldsomt nok, eller? Nå, det. Er mere bare... Det er fordi, jeg har... Nu igen... Den holdning, at det er lidt... Det spiller ressourcer. Ja. Fordi, altså, som sagt... Nu er knaldperlen, og sådan... Der er din datter, der er ude og kaste med, som er nåså hyggelig og fantastisk. Det er jo sølv af siden. Worth it. Worth it. Det er altså til gengæld et minimalt sølv, der er i det. Det er stadig, når man bare kaster ud i ingenting. Ja, og. Hvorfor er sølden der? Fordi det er jo ikke sølden, der siger bange. Det er jo ikke det sjældent, man har et søldesmykke på, og så exploderer det lige. Men det er jo af siden. Så hvorfor har vi overhovedet sølleder? Sølled er. Der jo, fordi det skal være. Du får sølv oksid af det, og se det på jorden. Du laver de der lidt sorte. Okay, så. Det er... De... De. Laver igen en revets. Den ene bliver oksid, og den anden bliver raduceret. På den måde går fra hinanden. Og acidet igen, det kan man... Det snakkede jeg faktisk om i kildekimieafsnit også. Der bruger man acid til at lave det. Så det er den her acidgruppe, der sidder bundet af sølv. Og så går de fra hinanden. Er det. En gruppe, der kan nogle tricks? Acidgruppen kan. Rigtig mange tricks. Det er helt uhyggeligt. Ja. Det er igen, at SID kan få sin helt eget afsnit en dag. Ja, det burde det nok. Hvad er din holdning til fyrveri, Morten? Altså, jeg. Var helt vild med fyrveri, da jeg var barn. Jeg fyrede rigtig meget af. Men... Ja. Det. Er som om... Det er som om, når man har prøvet det... Som du siger, en vis kilo af det, så går magien lidt af det, men det kan jo se på andre, og det gør den jo ikke. Altså, der er jo nogen, der hver år... tager ned og køber det største batteri, så jeg ved ikke om det er måske netop fordi man laver så mange andre ting i laboratoriet, som egentlig så gør at fyrværkeri ikke er så magisk, når man sådan har forsket og sådan noget. Altså hvor at fyrværkeri på minimum måske mere er der, hvor man faktisk får lov til at lege med kemi. Og det er jo egentlig på en måde ret fedt, at man bliver interesseret til kemi. Igennem det. Jo. Det kan jeg godt se, men jeg tvivler på, at den alminde borger forstår, at det er kemien bagved, der er falsket fascinerende. Hva? Du tænker. Ikke derom nogen, at promillen er høj, og at man fyrer den ene raket efter den anden af, at man gør sig de store overvejelser? Nej, der. Er nok ikke nogen, der står og tænker, at det er korv, og det er litium, og det er strømtium, og det er kalium, og der giver de her forskellige farver. Ja, så skal vi høre lidt mere om det? Jamen altså, de fleste kender til kor, der bliver grønt, når den iger og andet, og den skifter, de bliver brændt af på. Den måde. Altså når du siger kor og iger, så skal man måske tænke på? Det er rust. Ja, ja, mener du rust. Hvad hedder det? Christiansborg? Ja. For eksempel. Altså taget på Christiansborg. Ja. Så. Når du fylder noget kæde af, der kommer grønne gnister fra, så plejer der at være kor, man kan kaste op. Så det. Er simpelthen hurtig form for rust, du. Fyrer af. Ja, for du oxiderer den der op, og du skifter også dens energidiveau. Det kan også lave det hyggelige forsøg i laboratoriet selv. hvor man bare udsætter forskellige salte for varme, og så får du også de her for afskift på grund af elektronudskiftninger. Så varmen. Det skal ligesom have en eller anden form for spark for at oksidere, hvis det skal gå hurtigt? Det kan det sige sig. Er det også det i knaldperler, at det man kaster med den, det er det der giver energi? Det er. Fordi det er det der hedder, det hedder PSO-sprængstof, at det skal berøres og skæbne op i det. De fleste kender også, som jeg ved at det nu hedder, nitoglycerin og alt. Man har altid hørt om de der tegnesager. I vores barndom, der var der vel nok en uge alt, som vi altid havde. Nitrolyserien med at der bare var de der glasflasker, der ikke kunne tåle at blive rørt. Der er altid nogen, der skulle røre ved dem. Og så er det et bange. Altså, der er stadigvæk elever, der spørger til nitrolyserien, så jeg tænker, at det er noget. Man stadig snakker om. Ja. Så. Det skal man ikke ryste? Nej. Nå. Men. Hvad så med nogle andre farver i fyrværkeri? Jamen, nu. Skal man jo da altid passe på, hvad man siger, fordi det kan jo være så mange forskellige. Nu nævnte vi jo strøm, det giver en rigtig flot, intens rød. Og den er ikke så dyr heller nødvendigvis at få fat i. Så sådan de billige raketter, de giver de der grøn og rød. Ja. Og der er flere end strøm, som du giver rød også. Så ser du noget lille, så kan det være nogle forskellige kalium forvindelser fx, der godt. Kan gøre det. Okay. Og også... Magnesium. Magnesium. Den giver den klassiske sådan hvide, lidt knitterende. Det er jo også det der er i din... Stjernekaster Ja. Netop Det er nok min favorit Ja. Og så er der den rigtig kedelige, det er det Natron, som giver sådan en orange, den besætter man også i nogle raketter Ja Så er det bare. Natron salte Okay Nu kan jeg sådan ikke huske, det er det Det er nogle af de billige, hva? Ja Ja. Okay Det føler lidt sådan med raketterne, ofte er det sådan helt billige, altså der er ikke så mange Special effects med, det er bare sådan en rød De helt billige batterier, det er jo bare, der kommer en tube, så kommer der rød op, en anden tube, så kommer der grøn op, og så kører det lidt derhen ad. Ja, det. Kan også noget. Jamen, det. Kan lidt, men det er også, hvor man tænker, ah! Det siger bange. Ja, det siger bange. Ja. Så er der så også hele, vi ved, nogle miljøaspekter, hvor man rent faktisk, efter nytårsaften, Norge, ja, kan måle partikelforurening helt op på Grønland. Af hvor meget, der er blevet kastet op i atmosfæren. Ja, det... Worth it! I disse miljøtider er det måske også, hvor man tænker sådan lidt. Ja. Altså. Potentielt så kan det partikelforbrænding jo faktisk afbøje nogle solstråler for at sørge for, at der ikke kommer så meget global opvarmning. Det kan godt være, at produktionen vil fyrere det. Det er sådan lidt modarbejder det. Ja, det. Kan godt være. Sådan noget. Minedrift der, det tænker jeg måske kræver lidt. Og så. Er der også hele brændstofdelen af det. Raketer jo. Ja. Men sådan. En ting hvor man også siger noget af det bedste, eller det pæneste film, det er jo så også det der er lavet af. er rigtige fyrværkere, hvor det er lidt mere håndlavede fyrværkere. Det er jo helt uddannet til sig selv at blive fyrværkere. Så det. Er jo der, hvor jeg var blevet lidt overrasket af, at du siger, at det ikke er fyrværkere, der laver alt. Fyrværk, ikke? Jo, det er det jo, men det er jo ikke danske fyrværkere. Det er jo fyrværkere, der laver det, og det er jo også... Der er bare noget, der er kredset lidt mere om, end... Ligesom med alle andre fag, så er der ligesom... Så er. Der robrødsarbejder, der er det flotte. Okay, super. Og så selvfølgelig det hjemmelavede. Og så. Er der det hjemmelavede, ja. Og det. Er der, hvor man virkelig skal have byttet med i kemiundervisningen, hvis man skal... Ja. Altså. En klassiker der, det er jo, at fyrværker, de laver krosantmobomber. Og der hører man om, i det her næsten hver år, at en eller anden er kommet til skade med en krosantmobombe. Og det er fordi en krosantmobombe, den kræver et specielt rør for at blive kunne fyldt af. Men der er nogle de køber croissantmobomber privat og så tænder de dem bare på jorden. Og den er ment til at den skal blive skudt op. Det er. En morterer. Det er. En morterer den skal skudtes op af. Og så op i luften og så er den rigtig flot. Hvis den lavede ordentligt. Jeg har været med til et nytår hvor der var en der ikke havde lavet den ordentligt. Og den ikke hoppede den højt den skulle. Og bare sprang ret lavt. Det var en uhyggelig oplevelse. Så er. Det en granat på jorden. Så er. Det en granat på jorden. Og det er derfor mange kommer til skade med croissantmobomber. For der er rigtig meget. krudt i, fordi den netop skal lave den der hoppe op effekt som et paket uden at have et raketbrændstofdel med sig og så er folk kommet til skade samtidig med at snakke om hvorfor folk hokker rundt med kanonslærerne det er til gengæld kryptilhjernen, der bare... det er højt brav og det ryster og det er lidt fedt det synes jeg i hvert fald også da jeg var teenager og jeg kan da stadig synes at store implosioner kan være fede under kontrolleret. Forhold Må man egentlig lave flyveri? Ikke engang. Bare sådan en lille en? Nej. Når vi skal lave det på skolen, skal vi jo også skrive, snakke med kommunen og sige, at vi gør det. Og vi har tænkt os at fylde af den. Her dag. Okay. Så det er noget, man tager seriøst? Ja, det. Gør man. Det er lidt ligesom, hvad I laver hjemme. Brændt alkohol. Du må godt lave gæret alkohol, men du må ikke destillere alkohol. Men er. Det... Altså fordi... Det virker sådan lidt overforsigtigt. Men du. Laver et firma. Ja, så. Det kræver bare et serværnummer? Ja. Seriøst? Det mener jeg, jeg er ret seriøs på. Det kan. Godt være, at man lige skal tjekke op på det, inden man begynder sit hjem i distilleri. Ja, ja. Men øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø Det vil jo stadig have en risiko for at kunne ske, men det er jo af hele geringsprocessen der skal kontrolleres det her Og så er det jo også din distilleringsprocess, hvor du ikke bare skal koge alt over Du skal dække din fraktion op, og det er det almene folk ikke kan finde ud af, hvis de ikke har et forståelse i. Distillation Ja, så det er der hvor man lige skal have fuldt med, det bliver man interesseret i, i kemi. Der skulle man lige have fuldt med det at vide, at der kommer ved forskellige temperaturer forskellige ting Og det er vigtigt at adskille dem Ja Jeg var til en whisky smagning med tyd whisky Det var under corona, så det var derhjemme, det var meget hyggeligt Så havde jeg fået tilsendt en masse ting, og der havde de også tilsendt de forskellige distillater af forskellige tidspunkter ved distillationen, der var kommet ud Så kunne man smage på det, og noget smagte bedre end andet. Det er jo ret vildt. Ja, og. Det er det der med at finde, specielt med alkoholtestation, at finde det rigtige punkt. Hvor man. Får kombineret smag og... Ja, du. Skal have nogle af de forskellige estre og alpehyder og andre alkoholer end etanol, som giver de her mere behagelige smage, ud over den sprittede smag, som man altid får. Okay. Altså, whisky har jo også noget, der hedder phenoletal, altså den her psykiske ren med en alkohol på, Ikke er generelt særlig sundt, men den giver den der røde nuance. Ja, det er jo så små mængder, at kroppen godt kan håndtere det Det. Er en meget lille tal Men det lyder stadig bare sjovt for en kemiker, den første gang jeg hørte det var sådan Og så har vi vores phenoltal Hvad for en tal? Ja, også. Fordi hvis du kigger bag på flasken med phenol, så er der jo rigtig. Mange risikosætninger Ja, den kører vist endda ud af risikosætninger Men alkohol kan få sin egen dedikerede, fordi det fortjener sin helt egen tierrangering. Fordi historisk er der alt for meget at snakke om alkohol. Jeg er. Vild med, at du bare smider ind... Nej, nej, det her kommer også. Så der er et rigeligt at snakke om. Ja. I. Dag er det her nytår at fyre af gril. Ja, men. Hvorfor er det egentlig, at vi får nogle farver, når vi siger... ... til. At fyre af gril? Det er jo så bare raketsporer. Det er jo der også nogen der har lavet flotte ting med. Raketsporer. Ja. For det bare skal se kedeligt ud. Men det der sker, det er at vi har vores elektroner, der ligger i den simpelste boremodel. Fordi vi er jo patrioler om noget andet. Så vi går kun efter boresmodel. Og der ligger vores elektroner rundt hos vores atomkerne, ligesom planeterne i et solstil. Fuld disclaimer til alle, der hører med. Det gør de ikke, men det antager vi lige nu. Så. De ligger i sådan en bane omkring? En. Bane, ja. Hvor der så kan være forskelligt antal elektroder. I de forskellige baner. Ja, men det er vel mere sådan en skal, er det ikke? Jo. Så det er sådan lidt ligesom et løg, måske. Ja. Det er godt strafed. Det er et løg. Trolde har flere lag. Atom har flere lag. Men det ligger i de her forskellige lag rundt omkring. Skaller, som man også kalder det. Energiniveau, er der også nogen, der kalder det. Det har mange navne. Og i dem er der forskellige. Man har et rigtig godt bud, og det er det, vi går ud fra. Men der ligger forskellige i de forskellige skaller. Energiniveau. Og ved at påvirke det med varme, stråle og andet, så kan elektronerne godt bevæge sig i et andet energi niveau end det de ligger i endnu. Men det er ikke stabilt. Så snart du fjerner den påvirkning af varme og andet, så vil elektronen hoppe tilbage igen, og den overskydende energi, der så kommer af det, det bliver så skudt ud som lys. Så. Elektronet hopper fra det der løg vi spiser og ud til den der klamme skæld, som hvis du kommer til at få lidt af det med i maden, så... Og der kan den ikke lide at være. Og så hopper den tilbage til det dejlige løg, det man kan lide løg. Der skal også være et afsnit om løg. Og. Det skal nok komme over soveforbindelse af løg. Den hopper tilbage igen i energiniveauet, og det udsender lys. Og grunden til, at vi så får forskellige farver af lys, det er fordi, at forskellige grundstoffer, de har forskellige antal skaller. Og så får du forskellige afstand mellem skallerne, og hvor meget de har bevæget sig. Og det giver jo så en energimængde, som vi kan se i det visuelle spektrum. Simpelthen bare en oversættelse, fordi det kommer ud som en foton, af en foton, bølge, partikel, brød, manohyde. Altså, det kommer ud som lys. fordi lys er også energi og bølger har. Forskellige bølgelængder og vores øjne opfatter bølgelængder forskellige bølgelængder som forskellige farver så natrium var det du sagde var noget vildt i lort det er så et lille løg og så har vi nogle store løg som giver nogle flotte farver hænger det egentlig sådan sammen? Det. Kom an på, at du synes, at det er en flot farve. Hvornår synes du, at den her natriumfarve er flot? Det. Hører da til. Det er lidt ligesom... Men. Hvis du står med sådan et bål og et natriumsalt i opløsning, og du sprøjter lidt på det, så bliver bålet bare lidt mere orange, end det var i forvejen. Mere. Bål! Ja. Og det er jo så fordi, at der også er natrium i træet. Nå. Ja, selvfølgelig. Og. Andre ting. Så. Lærte vi hvorfor 3D brænder. Det. Er jo sådan, at vi har karbon. Og i også. Er det orange? Eller er det natrium, der er i? Det. Er den højsyn natrium, der giver det. Det er jo også varme, der udsender forskellige... Nu bliver det amortiseret. Flammer har forskellige farver alt efter hvor varmt det er, på grund af at det påvirker andre ting. Og nu bliver det lige internt amortiseret, så tilbage til byrkeriet, så man måske kan høre baggrunden. Det kan være min nabo han vælger at tænde endnu en af de der sindssyge batterier. Ja. Den er ret god. Ja hvad vil du mere gerne fortælle om 4D? Altså det siger jo BANG! Hvorfor gør det det? Det er vel fordi det udvider nogle... Altså når det antændes så bliver der dannet nogle gasser og de udvider sig ekstremt hurtigt og det giver en trykbølge som det vores ører opfatter som BANG! Og det er jo en virkelig vigtig del af fyrværkerien. Ja. Jeg så lige nogle reklamer fra nogle der havde lavet fyrværkeri, der ikke siger bange. Og. De går snart på en kurs. Tror. Du det? Nej. Det ved jeg ikke. Det tænker da folk, der har kæledyr, de vil nok købe det, hvis de er sådan, men jeg må fyre noget af. Men det vil jeg i hvert fald selv sige, at det er der også igen, det der bange der. Der. Skal bange med. Det er jo sjovt den her ændring med raketter osv. Raketter har der tidligere brugt i krig. Så den samme slags raketter, vi kigger på nu om stunder, det er jo også, når man ser billederne eller malerierne omkring terrorbomberne i København fra den engelske flåde, så er det jo også den slags raketter med en pin og så en cylinder på, hvor det lige så godt kunne ligne en eller anden nytårsraket. Der må komme behov af. Ja. Kedelige farver måske også. Sikkert måske til farver. Men lidt for spændende stadigvæk for Københavns indbyggere. Ja. Jeg kan ikke engang huske, hvornår det er. Det. Der med, at det siger varme, det er jo endnu en gang radoks også. Du har en reduktion og en oksidation, og du får på den måde dernede noget gas. Masser af CO2 og lipogin og andet. Det er ofte det, som du også sagde, at det handler om. Det er en hurtig gasudvikling. Ja. Og det er jo det, man bruger. Det er jo det, der er i eksplosioner. Det er jo det, der er egentlig... Udover varmen, der kommer, så er det jo egentlig det, der er pisse farligt. Ja. Hele idéen med grut, hvordan man laver grut på, handler også om, hvordan din balance er, og det er også en redaksafstemning. Et forhold er det, så får du udviklet gassen langsomt og et andet forhold så får du udviklet gassen hurtigere. Så brænder det jo i forskellige hastigheder og det ekspanderer hurtigere. Så hvis du godt vil have krudt der brænder langsomt, så laver du det på en måde, men du kan godt have krudt der bare siger bang. Så er du nødt til at lave det på en anden måde. Så det er forholdene, du skal blande det i. Det. Er jo egentlig smart nok, fordi det er jo der, hvor det viser, at hvis man ved, hvad man laver, så kan man også få det, som man gerne vil have det. Så det er vel der, hvor det er en god idé at kunne teorien. Og det er vel egentlig der, hvor det går galt tit for folk, der hjemme laver. Ja. Fordi så vil de godt lave en lunte eller et eller andet sjovt hen ad vejen, og så får de lavet noget forkert. Eller også så vil de... lave noget der skal sige bange, men i stedet for så brænder det langsomt, så går der bare i en masse ting. Ja. Okay, og med lunten, det er sådan en der måske antinges lidt for hurtig, så man ikke kan nå væk fra krydserne mod en bunge? Det. Er klassiker med hjemmelavede lunter, der er lavet forkert, der brænder for hurtigt. Eller på den anden, endnu værre er de lunter, der er lavet halvt rigtigt, så de brænder langsomt, og så er de pludselig hurtige. Ja. Det er måske ikke noget at grine af, men det lyder meget ubehageligt. Ja. Eller omvendt er de der infuser lunder, som brænder hurtigt, og så lige pludselig ser det ud, som om den har stoppet at brænde. Men den brænder faktisk stadig meget langsomt. Og så når folk går tilbage til den fuso, så er lunken endelig brændt færdig, og så BANG! Så. Det vil sige, at en fuso, der ikke viser sig at være en fuso, det er en fyrværker, der ikke har haft styr på sin redoxkemi? eller. Hvis det er dem fra de værste kinesiske fabrikker, kan det også være, at du hælder masser af produktion? Ja. Det er lidt det, der sker. Det går måske lidt hurtigt, når man skal producere så mange millioner tons fibergri. Ja. Der er en stor sandsynlighed for, at det gør. Ja. Men det er jo i Kina, at fibergri er opfundet. Ja. Det er i hvert fald en snålende teori, vi har jo ikke noget ud af. Ja. Det tror jeg. Det. Er en snålende teori, fordi det er, hvad man er ret sikker på, det er. Ja. I Song-dynastiet, som vi jo alle sammen havde, var fra 960 til 1279. Ja. Gode gamle dage. Hvad var det, som var at bruge grut? Du havde ikke nogen plan til at lave grut, som jeg husker ud af. Hvad. Vælger man så? Jeg. Kan ikke huske det. Det. Er sikkert noget alkemi. Jeg. Skulle lige sige, det er for det meste i den periode alkemi, hvor man prøvede at lave guld eller andet. Eller. Udødelighed. Eller. Udødelighed, ja. Guld og udødelighed, de to ting, de... Det. Har faktisk drevet meget af kemi. Men. Ja, det startede der i Kina, og så har man brugt det i den periode der både til festivitas og så i våben. Man ser jo også nogle af de første raketbatterier, der bliver brugt blandt andet fra Korea og andre, hvor de laver hele samlingen af raketter og tager det hele til det. Ligesom kan man sige, ja, MRLS omræst systemerne, der er i Ukraine lige nu, så er det ikke meget galt teknologimæssigt. Det er samme princip, det baserer på. Bare lidt mere præcis nu, forstår du? Præcis. Og opjusteret, eller hvad hedder det? Opskaleret. Opskaleret, ja. Men kropset er så princippet det samme. Masser af raketter i én retning. Ja. Redoxreaktion. Og redoxkemi, ja. Altså det er det, mange af de elever, jeg har haft i noget tid, der har snakket til mig omkring sådan noget med, kan vi ikke lære at lave krudt? Hvor jeg så bare har sagt, jamen, hvis du nu følger med med redoxkemi, så behøver du ikke at spørge mig, om vi kan lave krudt, så kan du forstå det selv, så burde du kunne selv. Og. Så handler det måske også om at få de ting til at lave det? Ja. Og tingene til at lave det, det er så ikke så nemt at gøre længere. Nej. Og det er måske også okay? Ja. Jeg kan ikke se, hvad generelle mennesker skal bruge salpeter til fx. Ja. Det tror jeg du lige bliver nødt til at forklare. Man. Kan blandt andet bruge det til at få kattet til at gå lidt væk. Altså Swapgeeks, det er Google. Det har også nogle husholdningsbrug, jeg ikke lige kan på stående fod huske. Der er nogle gamle husmordtricks, der bruger Swapgeeks. Ja. Godt nok. Skal. Vi prøve at putte Fyrværkeri på en tierlist, eller har du noget andet? Nej. Jeg tror vi har rodet nok rundt i Fyrværkeri nu. Jeg synes faktisk det har været ret spændende at høre om, fordi der er meget af det jeg ikke lige har vidst. Kunne putte den på en tierlist, og det. Er jo fra F og op til S. Og. Det er jo fordi S kommer før A i alfabet? Ja. Åbenbart. Det er sådan... Hele tiderlivssystemet er noget amerikansk udviklet... Noget... Ja, altså den amerikanske karakter-skala og så lige S på Super... Ja. Fordi det er Super, ja. Man har jo da sådan mange animation-serier og andet. Og de også bruger det, at så er det S, det er bare... Det er det vildeste. Der har vi virkelig i hvert fald ikke en. Nej. Det... Og. Så er det spørgsmålet, er det fyrværkeri nu, eller er det kun og fyrværkeri? Eller er de to ting separat? Ej. Det er bare fyrværkeri. Det. Er kun fyrværkeri? Ja. Så konceptet med, at fyrværkeri er ikke rent for underholdningsskyld? Ja. Altså... Lige. Nu tjener du ikke meget andet formål end upænt. Og. Du synes ikke, mit argument med, at man lærte noget kemi, det... Hvis. Man står med sine børn og snakker redoxkemi, mens man løber raketter af dem, Go for it. Så er man bedre end gennemsnittet. Det. Kan godt være, det snart bliver et lovkrav. De strammer da reglerne mere og mere, så... Hvem ved? Det ved jeg ikke. Jeg tror faktisk... Det var en af de ting, der var med til at... Ja. Inspirere. Den hælder lidt til sørgeligt også. Jeg havde også en drøm om at være fyrværker før, egentlig. Jeg. Tænker også, du har fået den at vide mange gange om... Kan du ikke lave noget krudt til os eller noget fyrveri? Jeg. Har lavet meget at bruge i min teenage år. Ja. Okay, så du har været en af dem der kunne få fat i salbeter? Ja. Jo, det kunne man stadig købe i Matas dengang Årh, hvor vildt! Ja, da jeg gik på H6 i 06-09, der kunne man stadig købe salbeter i. Matas Ja okay! Ja, det kan jeg godt mærke, at jeg ikke har udnyttet nok Men så igen, netop, hvad skal jeg med det? Ja, udover at lave brugtøj Og sige bange? Ja. Du kan jo bruge det til at lave din egen, hvad hedder det nu. Salbin og syre Ja, som igen er noget, man virkelig har brug for. Jo. Hvis du skal oplyse noget, så lykker du over. Som. Jeg jo tit står og har et problem med. Nej. Min bunke er mistfyldt. Hvad skal jeg nu gøre med det? Ja. Så måske når roserne kommer. Så er det måske også meget godt at kunne lave krudt, men det er også, altså... Jeg. Havde en god gang af Molotov-cocktails, men stadig bedre. Ja. Den kan komme med i alkoholoversmittet. Ja. Og vi skal have placeret den. Så vi har jo... Det tror jeg også brænder lidt igennem, at vi ikke synderligt er imponeret af fyrveri længere, men... Det har været. Det er netop det der med, at skal man tage ned til det bare fordi man selv er midtet? Man. Kan sige FEDCBA og så S. Der. Er virkelig mange flere spændende ting. Så vil jeg sige, at det udelukkende er det der med, at det er sådan en hverdags kemi, hvis man kan sige det sådan. Hvor de andre, det møder man måske ikke lige så tit. Det gør man jo egentlig også. Det er jo egentlig rundt omkring os i hele verden. Det er hele tiden. Og den er heller ikke BR den. Ej. Vi er på, at det jo egentlig ikke kan andet, Upænt og spændende. Og. Meget spændende, når der kommer kanonsler i ens postkasse. Ja. Og der er jo mange, der kommer til skade hver eneste år. Jeg. Tror det er blevet lavere i Danmark, jeg kan ikke huske, men det virker til at det er blevet lidt bedre. Men det er så også fordi folk generelt køber mindre bølger. Ja. Og det ved jeg ikke om vi skal tage med i listen, men det er jo i hvert fald ikke noget der tæller op. At folk ikke kan finde ud af at styre bølgeriet. Men vi er jo så begge to enige i at det har inspireret os. Jeg. Har holdt på at sige en D. Ja. Det kan jeg godt gå med til. Den. Er ikke oppe i den øvre halve, men den er heller ikke helt i bunden. Er. Det ikke? Nej, nej, nej. Og det er jo så her, hvor folk de skal til at snakke redox med deres børn, når de fyrer raketter af. Fordi så tror jeg, vi kan få den højere op på listen. Lige. Når afstem redox, mens raketten er på vej op. Åh. Ja, det kunne være fedt. For os. Ja. For os at se på. Ja. Så den lander på en D'er. Ja. En god D'er. Skål på din runde. Skål og godt nytår. Og godt nytår til jer, der lytter med. Nok ikke nytårsaftens... Ja, nytårsaften, fordi det sidder vi og optager lige nu. Og. Nok heller ikke i morgen. Og. Nok heller ikke i morgen. Så tage allerede med. Kan I have en fantastisk dag, og så ses vi næste gang.