Ædelgasser - den adelige del af kemien

Idag snakker Morten og Magnus omkring ædelgasser, denne gang som et koncept og overordnet om nogle af de forskellige ædelgasser. I et senere afsnit, vil der bliver snakket mere specifikt om de enkelte af ædelgasserne. Der bliver i dagens afsnit snakket om alt fra bedøvelse til rumfart, vi håber i vil nyde dagens afsnit. 

Transcript

0:14

Goddag og velkommen til Ye Olde Chemistry Lab. I dagens afsnit, der snakker vi om eddelgasser. Og jeg har min vante gæst med, som nu er opgraderet fra gæst til medvært, eller co-host, eller hvad man snart kalder det. Woohoo, jeg er blevet en fast inventar. Ja, du er blevet en del af tapetet nu. Og i dag skal vi snakke om eddelgasser. Og jeg har egentlig en dårlig joke, jeg godt vil starte med, hvis man kan tåle det. Det lyder som sjovere gas, eller? Ja, sjovere gas. Ja, sjovere gas. Hvad sker der, når en eddelgas er taget til frankrig? Det ved jeg faktisk ikke. Så springer det hele i luften, for de genutinerer den. Den er jo en eddelgas. En noble gas. Meget sygt joke. Den havde flere lag. Ja, mange lag. Men edelgasser. Ligesom vi har edelmetal, så har vi også edelgasser, fordi der er nogen, der i sin tid har besluttet sig for, at vi skulle kalde det. Edelgasser, lidt ligesom edelmetaller, men mere end edelmetaller, er ikke reaktive til en grænse. Gasser, som egentlig bare passer sig selv for det meste, man finder dem frit som de er, i den form de har som gas. De binder sig ikke som standard til nogen ting, og vi ser dem lidt rundt om det hele. Og vi vil i dagens afsnit snakke lidt om nogle forskellige brugstillfælde, og så egentlig lave en rangering af edelgasser, som koncept bliver levet sig om. Og så nogle enkle af gasserne vil vi tage ud som individuelt afsnit. Men ja det er jo ret fedt det der med at det er jo de eneste grundstoffer du finder som enkelte atomer i universet. Alle andre det reagerer jo med sig selv eller hinanden. Ja, der sidder en eller anden form for para i et større metalgidde eller et eller andet. De hygger sig bare. De hygger rundt på gasform. Det kunne være vi skulle starte med lige at nævne hvad navnet på Edelgasserne er. Hvis man har et periods system, så kan man jo hente det frem. Så kan man jo synge med derhjemme. Men det er jo Helium, som har et ton nummer 2. Kører vi længere ned med Neon. Argon, Krypton, Xenon, Radon og så Ganeson. Organesseren, som er den nyeste på stammen. Som ikke findes generelt på naturen. Det gør den ikke. Den har en halveringstid på 0,69 millisekunder. Så det er vidderligt bare mennesket, der er sådan lidt... Se, vi kan lave noget, der ikke fandtes før. Nu er det jo heldigvis en kemipodcast det her, så de forbandte fysikere nogle gange... Men ja, det er de forskellige. Det, der også er fascinerende ved dem, og en af grunden til, at de er, som de er, det er jo, at de ikke indgår i så nemt i reaktioner, fordi de alene opfylder oktetreglen. Ja. Og dubletreglen. Så de opfylder egentlig... Der er også nogle, der kalder det eddelgas-loven, fordi man plejer, specielt i folkeskolerne, at sige, at alle atomer vil godt ligne eddelgasser. Og det er det der med, at de godt vil have deres yderste skald fyldt, eller de gerne vil have otte elektroner i yderste skald, som man husker af. Også lige helium. Der er bare godt ved at have to. For det ville være et stort arbejde, hvis den skulle have 8, hvis det skal. Det vil det. Det vil fylde for meget for sådan en lille fætter. Vi vil bare snakke om den fra en ende af. Det vil næsten være det nemmeste, ikke også? Ja, men det er jo, altså det er bare lige for at snakke lidt videre med oktetreglen, at det er åbenbart det, som alle andre grundstoffer gerne vil lide, og det er måske også derfor navnet eddelgasser, at det er sådan, uh, det er lige specielt. Det er mest noget problem alle sammen. Ja, og det er netop derfor, at de kan findes alene, fordi de ikke har behov for at reagere, ligesom alle andre har for at få opfyldt oktetreglen. Ja, men vi kan fint begynde brænden indad Ja, med Helium Hvad kan Helium? Altså navnet Helium kommer jo også fra Helios, altså fra solens Og navnet for, ja græske navn for solen Helios og Helium Og det er egentlig meget spændende, fordi det er jo også det som solen den brænder af Ja når den. Har brændt Hylogen Ja når den har. Brændt Hylogen, så laver den Helium Og. Så brænder den videre på det Så. Du ser de der virkelig vilde flammer her, det ser ret fascinerende ud. Der er jo en stor pulsionsreaktion der sker der hele tiden. Ja det er en stor motor. Og så får vi lidt ondt i øjnene hvis vi kigger på den, men jeg tror vi ville få mere ondt hvis vi kom tættere på. Ja og også få mere ondt hvis den ikke var der, så ville vi bryse ret meget. Men helium er en meget unik gas. For mig er den altså lidt, altså der er jo hydrogen der er lettere, og så er det jo helium som er nr. 2. Ja. Det skal gerne. Reagere i hvert fald. Det bruger de også i den der nye film på Netflix, Glass Onion & Knives Out. Så ja, hydrogen vil gerne reagere, helium vil ikke. Og det er vel egentlig det, der kendetegner alle de her edelgasser, at i en verden, hvor alt vil reagere, så er det faktisk super befriende. Altså selvom vi i kemi går virkelig meget op i at få ting til at reagere med hinanden, så er det super befriende, at vi har noget, der ikke vil reagere. Vi bruger jo også det fine ord på dansk og på engelsk, at det er en indært gas. Altså det er en gas, der ikke reagerer, den er der bare. Og det er jo mest eddelgasser, som vi bruger til det. Og så er der så også lige nitrogen, altså dinitrogen, der får lov at være med indært også. Den reagerer ligesom. Den er bare mega stabil. Ja, den er glad nok for bare at være sig selv. Imensammen to og to. Imensammen to og to. Ikke ligesom eddelgasserne, der er helt dem selv. Very special. Helium bruger man til nogle forskellige ting, bl.a. indadgass i reaktioner, men der vil man hellere bruge noget, der er tungere. Problemet er, at den ret nemt glider sig af. Men man bruger den også i vores lille gaskomotograf. Der bruger vi det i den fine art, der er der. Og så kan man bruge det til at køle superledende magneter ned. Det er en helt anden ting for sig selv. Men en superledende magnet er en magnet, der er meget, meget, meget stærk. I magnetfældet i Tesla-værdien, som er det for magneter. Det forklarer vi en anden dag. Så. Det er ikke antallet af elbiler, der. Kører på den? Nej, det er ikke antallet af elbiler, der kører på den. men det der er med superledende magneter er at de skal køles ned og de skal blive rigtig kolde og flydende kvælestof er ikke nok som ellers er rimelig koldt men man skal have flydende helium og helium er jo en gas men man kan godt få det på flydende form ved at presse det så det skal ånder sindssygt meget tryk så bliver det koldere og flydende samtidig jeg kan ikke huske hvor meget tryk det ånder men det er rigtig meget for det at blive flydende Men det er en meget skummel væske, fordi den begynder at klatre af vildt. Så man kan se den, når den er helt op, og så kan man se, at den begynder at kravle. Og det er også lidt farligt at arbejde med nogle gange, for rundt omkring skaber den også vildt. Ah. Fordi den køler andet ned, det er mødre? Ja. Bare alt ned, det er mødre. Men det bruger man til at omkapsle en superledende magnet, og så når den bliver kølet, så bliver den magnetisk. Det er det, der er fascinerende med superledende magneter. De er ikke nødvendigvis superledende, når de ikke er kolde. Okay. Og så rundt om det, så kan man så kapsle med lydnyttig kælestof igen. For. Ligesom at isolere? Ja. For ikke at... Flydende helium er ikke billigt, det er flydende kvælstof. Flydende kvælstof reagerer jo ikke med helium. Så det er jo rigtig godt. Og den anden er også tungere. Men. Det der billede af en væske, der kravler op ad væggene, det lyder meget sci-fi-agtigt. Ja. Det gør det. Det er ligesom med brom. Det er en væske på sin grundstofbombe, Brom 2, men den begynder også at klatre over siderne i sådan en bronlig gasvæske-ting. Og det ser bare skummelt ud. Ja, og hvorfor klatrer de? Det. Er jo fordi de er ved at gå på gasform. Det er lige det der punkt imellem at de er flydende og de er gas. Så. Hiver det egentlig lidt i det? Ja. Og. Så kan man jo bare se det, fordi det er jo den siden af et glas. Man ville jo ikke kunne se det, hvis det bare var fuld overfladespænding. Nej. Så. Ville man jo ikke se det på samme måde. At det lavede lidt at skumle. Men det var egentlig, hvad vi snakkede om. Ja. Det var faktisk magneter. Hvad bruger man de her superledende magneter til? Ja. Det bruger man blandt andet til MR, kalder de fleste det jo som i daglig tage, magnetisk resonans. Og det er det, man kan gå ind på hospitalet og blive scannet i sådan en stor maskine. Den har en stor magneti, men den behøves ikke nødvendigvis at blive kølet så hårdt ned. Til gengæld, hvis man laver NMR, som er det, som MR kommer fra, som er det samme, men bare på midt-end. Midt-end foran, som står for nucleus og kerne. Det står for kernemagnetisk resonance. Det bruger man til at undersøge forskellige molekyler og proteiner og andet, og kunne bestemme det struktur for det. Det er skide smart, NMR. Genialt, det har jeg brugt alt for lang tid på. Ja. Det er egentlig et loop ind til at kunne kigge ind i en verden, der er så lille, at man ikke kan kigge på den med et mikroskop. Ja. Det hjælper specielt i organisk kemi med at kunne kende forskel på forskellige stoffer. Du kan lave et hydrogen NMR, som det hedder, hvor du kan se, at hydrogen kan se så mange naboer på det næste karbon. Og så ud fra det kan du lave sådan et lille puslespil, så du kunne aktivere noget og løse strukturen. Det kan jo være en del træning eller kun det, men når man så har gjort det, så får man en masse toppe ud, og så kan man sidde og kigge på Nå jamen, det mønstre passer, at den kan se det der, og det der kan se det der, og det der, og så kan du. Løse kæden undervejs Jamen altså generelt, hvis man er glad for Sudoku, og puslespil, og krydser tværs og sådan noget, tag en videnskabelig uddannelse, fordi du får lov til det hele dagen, og altså ja, du udfordrer dig selv Altså det ene. Kursus vi havde, det var, hvor man sad fire timer i streg og bare løste de der NMR Ja Det var meget hyggeligt. Det var rigtig hyggeligt. Også. Lidt svært. Ja, også lidt svært. Men det skal det vel hvertfald, ellers er det ikke udfordrende. Ja. Men lige det der, det er sådan en lille sidespring, endnu et sidespring på et sidespring. Men det er sjovt, at oprindeligt udviklet, og det hedder NMR, Nuclear Magnetic Resonance, altså kernemagnetisk resonans, er brugt til at identificere organiske molekyler og andet. Men der er ikke mange mennesker, der vil lægge sig ind i en eller anden maskine, der hedder et eller andet med kerne eller nuclear, så da man skulle have det ud på hospitalet, Magnetic Resonance. Nå, det lyder okay. Det er jo bare Magnetisk Resonance. Ja. Så der kom lige lidt washing hen over ordet. Science. Washing. Science. Washing, ja. Du tog lige det forbi. Ja. PR. Men ja, så hvad synes du om Helium? Jamen. Altså jeg er fan af helium, fordi så har man lige sådan nogle balloner der. Ja. Det kan jeg godt lide. Det er sgu lidt hyggeligt, synes jeg. At, jeg ved ikke hvorfor det der med sådan nogle plastikmembraner med noget gas inde i, der så svæver. Det er det hit. Jeg tænker det, fordi det er ikke sådan noget, man ser så tit. Det er meget hyggeligt til fester. Det. Er jo tilbage til det samme, vi snakkede om de sidste to afsnit. Upen. Ja. Ja. Men. Igen en plastikpose plejer bare ikke at være pæn, men fylder du den op? Og så også, det er der også nogen der synes er sjovt, det der med hvis man lige inhalerer det, så er. Det så hyggeligt, så får man sådan. En musestemme, og det gør man vel egentlig fordi det ikke er ligeså, fordi det er lettere, ja end luften omkring os. Du. Kan også tage en gas der er tungere og så bruger du den. Ja. Det er jo så tilfældet, hvis du går længere ned i gruppen med ølgasser, at hvis du så inhalerer noget senere, så får du sådan en super dyb stemme. Det er meget sjovt. Det tror jeg, man kan... Ja, det kan godt være, vi skal have nogle gasser med næste gang, så vi kan... Så. Vi kan lege med det. Ja. Man kunne også tage den tungeste radon. Det finder man så ud af lidt senere i afsnittet, hvorfor det er en rigtig dårlig idé. Ja. Det er en jævn dårlig idé Ja. Jamen ellers så tænker jeg faktisk helt jo om at det fortjener et helt afsnit for sig selv Så jeg har ikke lige så meget mere at sige om det nu Til gengæld vil jeg gerne lige snakke lidt lidt mere om sådan alle edelgasserne til sammen Og det er jo det her med når de ikke reagerer Så er de sådan rimelig usynlige for os Altså de er farveløse og lugtfrie Altså det tog også sindssygt lang tid at opdage dem Ja Fordi de her virker jo super usynlige, indtil du sætter strøm til dem. Så kører det. Og der kom vi så til Neon. Ja. Det var en passende overgang. For I har aldrig hørt om Neon i hvert fald. Og. Neon Lys. Og. Neon Lys. Og ting der står både i Neon. Ej. Ja, det tænker jeg at det er det Neon kan i godt. Det. Er i hvert fald den mest gængse bro i Neon, man lige har. Det er nærmere en lys, det er det man kender det fra. Det er jo ikke en man bruger på samme måde i laboratoriet som man bruger helium som en inert gas. Den. Ender måske lidt mellem to stole. Den har ikke de samme egenskaber som helium, som er let og kan fryse, men den minder for meget om de gasser i masse, som der er i atmosfæren, så du kan heller ikke rigtig bruge dem som inert. Så. Den er bare sådan lidt mellem to ståle. Men til gengæld er den pæn. Ja. Uh, pæn. Uh. Pæn. Og. Så har vi jo så Argon som nummer tre. Ja. Den er agronauten der. Argon den er... Den bliver brugt i stor stil som en inert gas, jo. Ja. Da jeg lavede reaktioner i min theistetid på universitetet, der brugte man rigtig meget, fordi netop den er tung, så den ligger så fint oven på reaktionen. Så du kan skifte en almindelig atmosfære af Og. Hvorfor vil man gerne skubbe atmosfæren, altså det almindelige luft, ud? Det. Er jo så fordi ilden går ind og reagerer med din reaktion. og andet der ligger og fiser rundt og. Du ikke vil have Ja så du har brugt et par dage på at syntetisere et kemikalie i laboratoriet og så hvis du bare pakkede sammen og sagde yay job's done og så lå det stå så vil det lige så stille og roligt nedbryde eller meget hurtigt hvis du ikke får fjernet ild fordi det måske kunne oksidere Ja, og det er også... Hvis man køber kemikalier, så får man dem... Ja, i flasker eller sådan noget, og der står der også nogle gange på, at... Atmosfæren. Ja, atmosfæren. Ja, alt efter hvad der lige giver mest mening. Så vi er tilbage til, at det egentlig ikke gør så meget, og det er... Det kan vi faktisk godt lide. Ja. Egentlig. Skal. Vi hoppe videre til 4'en, eller hvad? Ja. Lad os tage 4'en. Ja. Krypton. Det er... Hvad er det nu lige krypton har med Superman at gøre? Ja. Det er jo så kryptonit. Det er jo egentlig sjovt, at det hedder kryptonit, fordi i Superman-universet, der er det jo en krystal. Der er jo sådan nogle faste, grønne krystaller. Men det er jo det, den er i Superman-universet. Der er det jo hans kryptonit. Der er det jo det, han ikke kan tåle. Og. Så selvfølgelig hjemmeplanetens navn. Ja. Krypton. Ja. Men man kan sige, det kunne jo godt være på en eller anden planet, at krypton ville være i krystalform, hvis der er et eller andet, den kan reagere med. Men. Nok ikke. Så det har faktisk ikke noget med hinanden at gøre. Jeg tror faktisk, at det kan passe, at Superman er opfundet før kryptoen bliver opdaget. Er. Du hurtig med Google phone der, og så kigger vi lige? Ja. Altså det betyder jo bare den skjulte. Og det ved jeg ikke lige hvorfor man synes det var godt i Superman. Det er der sikkert nogen der ved meget mere om Superman end mig. Eller også er det bare fordi det lyder ret fedt. Altså det lyder jo fedt krypton. Den blev opdaget i 1898, så jeg tror ikke Superman er så gammel. Man. Kan sige navnet giver jo også mening at kalde det den skjulte. For en eddelgas er jo ret og skjult som vi snakker om. Ja. Fordi de er nærmest usynlige for os. Hvis man ikke sætter strøm til dem. Ja. Og mange af dem er jo opdaget ved at man har set der er noget galt. Altså at det her det vejer ikke det det burde. Fordi man har lavet ens mængdeberegninger. Så er der et eller andet underligt og de fleste de vil måske bare være sådan lidt. Det er nok bare en decimal eller et eller andet. Men der er nogen der har været sådan. Jeg ser det her hver gang. Der må være en grund til det. Nu skal jeg altså finde ud af, hvad det er. Det er jo det gode ved... Det er jo der, hvor man virkelig opdager noget i videnskaben. Det er, når man er i gang med noget andet, og så støder over noget, man siger aha til, og så prøver at opdage det. Det. Kan også nogen gange give en uheldig aha-oplevelse en anden ret. Sådan når man finder ud af, at ens ting virkede på grund af noget, man ikke havde lagt mærke til. Så man troede, man havde opdaget noget helt nyt, men så i virkeligheden var det bare noget i baggrunden, der var kendt i forvejen som hjalp dig. Det. Træls at bruge 3 år på. Krypton. Bliver brugt i lasere. Det lyder supermansagtigt. Det er kryptonflurelasere. Og allerede nu der kommer vi hen til det der med, at de laver ikke reaktioner, men jeg er tæt på at tænke, at kemis undtagelse til alle ting, lidt ligesom mongolerne undtagelsen til mange ting i verdenshistorien, det er fure. Hold. Da på lidt, du kan ikke sige, at mongolerne er undtagelsen til mange ting i historien uden at forklare det. Der. Har været sådan en meme blandt specielt internethistorikere, at hver eneste gang man siger, at man ikke kan invadere Rusland om vinteren, så er det bare sådan, at det gjorde mongolerne. Ah, okay. På. Den måde. De dukker op hele tiden i verdenshistorien, specielt militært. Det var sådan, at det kan man ikke. Det var sådan, men det gjorde de. Og det er lidt der vi er henad igen. Det var sådan, at eddelgasser reagerer ikke med hinanden, og så kommer fluer ind fra siden. Og det gjorde de ikke rigtigt. Fluer. Er en psykopat. Ja. Fluer, den kan det hele. Det er også derfor, man har sat sådan elektronegativitetsskalen, som vi har snakket om tidligere i et andet afsnit. Den er bare sat til fire, det der fluerlægger. Det er bare det højeste. Ja okay Så bare klokker skalaen ud Og den nærmeste efter det, det er 3,5 Den vil bare gerne have en elektron, og den skal nok få den Så. Det er egentlig de to ender af skalaen Vi har eddelgasseren, som bare ikke vil reagere Og fluer, som siger Tag mig, tag mig Nej ikke tag mig, gig mig Ja det er rigtigt Fordi den mangler en elektron Den mangler en. Elektron for at opfylde oktetreglen For at have 8 yder, der mangler fluer, en. Og kun en Og den vil rigtig. Gerne have din ene Så man har lavet sådan nogle krypton flure laser man kan bruge i laboratorieforsøgene Det er sådan en omtrent use case jeg fandt med krypton der sad og dragede rundt Men. Laser det er også sjovt Ja og. Laser kan man lave i mange ting. Så er det bare fordi har vi kunne lave en laser ud af krypton. Ikke ondt om mig, men det kan også godt være den har en, hvis den bølgelængde der har et use case. Det. Tænker jeg. Det tænker jeg da. Seneren, den kan mange ting. Ja. Vil du starte, eller skal jeg? Jeg. Vil godt bare starte med at sige igen, her der går det så amok med fluer. Fordi den vil godt lide at reagere med fluer. Og man har, jeg sad og kiggede på det, man har seneren bundet til to fluer, man har seneren bundet til fire fluer, man har seneren bundet til 6 fluer du stopper, og så hvor den så også laver et kompleks med nitrat efter den har det. Så fluer kan en eller andet specielt med seneren, det kan den rigtig godt lide. Det er egentlig bare en simpel reaktion, hvor du har fluer og gas sammen med seneren, så er det bare tryk. Så. Det kræver ikke noget særligt? Ikke. Noget hvor man tænker, at det er sindssygt, bare en masse tryk. Nej. Det er jo egentlig lidt sjovt, fordi man nærmest får fortalt, at det er hel i den her optætregel. Ja, ja, ja. Nej, nej, nej. Det. Kan du ikke bruge i det værste. Det er dårligt, fordi du ikke kan. Nej. Ikke nok. Ja. Elektronegativiteten den bestemmer ret meget i kemi. Den. Går jo helt afsted om. Ja. Er det så bare... Er det så bare igen mennesker, der har gjort det, fordi man kan, eller kan det bruges til noget? Ja. Ja, ja. Det virker mest til at vise, at man kan. Okay. Ja, det er jo... der. Er garanteret et eller andet brug. Det er her, der får det meste af de ting, man får lavet. Lige på nær de der stoffer, der eksisterer i et par mikrosekunder. Ja. Eller også netop, så finder man ud af det i fremtiden. Det er jo også okay at lave nogle ting, og så sige, jeg ved ikke, hvad det her skal bruges til, men nu har jeg lavet det. Det kan være, at der er nogle andre, der kommer i tanke om, at det her, det var sgu da lige det, vi stod og manglede. Vi. Har stadig fået en dansk Nobelpris i kemi for en mand, der stod og skar i krabber i flere år. Det. Tænker jeg, at det var der nok mange der syntes var lidt skørt, men det er jo nemlig det der med at man finder ud af det. Overraskende. Nok, at signalen de flåede der, det er faktisk stabilt, når det er blevet lavet. Det er ikke noget der bare sådan, efter du har lavet det, kunne bregge hinanden igen. Nå okay. Ja, det er det man kan bruge det til. Man kan bruge det til at overføre flur til andre stopper bagefter. Okay. Så det er jo egentlig meget smart. Ja. Det er jo rigtig smart, fordi det du bruger det til, så har du seneren og flueret sammen. Du får givet dit fluer væk, og det eneste der så sker bagefter, det er bare seneren, der sådan siger, nå ja, men så går jeg vel også bare hjemme igen. Ja. Og det er den jo også tilfreds med. Ja. Altså den havde det jo fint før. Ja. På en måde, hvis du bruger, kan man sige, en almindelig fluerkilde, hvor du så også har noget karbon andet sat til, så det at flueren går væk fra det, så vil du så få et stærkt, positivt celler, der vil have bag i et eller andet, og kan lave en anden reaktion. Og så får du en uønsket sidereaktion Hvorimod når seneren den så afleverer sit flur Så er den bare glad for at være... Ja. Den damper vel bare af? Ligeså stille og roligt? Ja Det er jo egentlig ret smart Den. Er nok bare glad for at være. Fri fra flur Ja, men det er jo egentlig skidesmart Altså igen det der med at du har nogen der virkelig hviler i dem selv Nogle atomer der er... Nogle. Atomer der er meget zen Cool Zen, none Yes. Hvad har du af spændende ting om seneren så? Jamen. Altså jeg er jo biokemiker på den her podcast, så jeg skal jo helst have et eller andet med, der har noget med liv at gøre hver gang. Og der synes jeg, at det her er sådan lidt mindblowing, nærmest bogstaveligt talt. Fordi man bruger seneren som et bedøvelsesmiddel. Ja, altså den bedøvelsesmidler er virkelig kompleks at forklare, men den hurtige forklaring det er, at vi har receptor på overfladen af nogle nerveceller i hjernen, og de skal konstant have sådan en strøm af nogle signalmolekyler, for at den ligesom siger, jeg er vågen, jeg er vågen, jeg er stadig vågen, men hvis du afbryder den her strøm, så bliver du bedøvet. Scenerne, det findes der så lidt af i naturen, så det er ikke noget, som evolutionen har behøvet at tage højde for. Fordi det er jo ikke skide godt, hvis der er noget andet, der minder om det her signalmolekyl, fordi så sidder det i vejen, så kommer der ikke det rigtige signal, så kommer der noget, der siger noget andet, og det resulterer så i, at man falder i søvn. Så de her recepter, de har også De har sådan ligesom en fordybning i sig, hvor at det kun er det her signalmolekyle, der passer ned i, så det ikke kommer alt muligt skidt og møg ned. Men tilfældigvis, så passer seneren lige ned i det hul. Så hvis du skal opereres, så kan du få sådan noget senerengas, og så seneren atomet, det ruller bare lige ned i den der fordybning, og sætter sig som Snorlax i en sækkestol. Så ja, så bliver du bedøvet og når de er færdige med at operere, så stopper de bare med at give dig senere en gas og så lige så stille og roligt, så damper det af og så vågner du igen Og der er stort set ingen bivirkning med det, så det er virkelig smart og virkelig sådan et tilfælde i naturen at du har Det her atom der lige præcis passer med noget Men det er jo igen fordi naturen har ikke behøvet så lave en eller anden sådan evolutionær forsvarsmekanisme mod at Åh nej, jeg må ikke, seneren må ikke passe ned i den her receptor fordi så falder jeg i søvn Fordi det findes ikke rigtigt, altså der er så lille en koncentration at det er ligegyldigt Er du nødt til. At sige atmosfæren er jo ikke lige frem på de der pakkede med seneren? Nej. Det er det ikke, jeg ved faktisk ikke hvor meget det er atmosfæren, det er virkelig lidt Men det synes jeg er sindssygt smart. Alt medicin har bivirkninger og det er ikke helt ufarligt at blive bedøvet. Men med senere er det stort set et dyrt bedøvelsesmiddel, så det er derfor man ikke kunne bruge det. Skal. Man egentlig lægge med hovedet ned af eller noget for at det kommer hurtigere ud eller er det bare flat? Jeg. Tænker, altså nu sagde jeg jo at det er som en Snorlax i en sækkestol men den sidder jo egentlig ikke stille, den bevæger sig hele tiden så det er måske mere som en pingpongbold der så ender i et hul og pingponger frem og tilbage dernede indtil den tilfældigvis lige rammer ud igen og så når den rammer ud Så reagerer den jo ikke med noget af kroppen, fordi den ikke rigtig reagerer. Så tilfældighederne siger at den på et eller andet tidspunkt bare damper af igennem huden eller ens udånding. Fordi. Nogle af de tungere gasser man nok kan indhælde, der er man jo nødt til at stå på hovedet for at få dem ud igen. Nå. Ja! Jamen det kommer vel også til at ske. Altså fordi du får det jo ind igennem lungerne i sådan en gasmaske. Så ja, man bliver da nødt til at gøre et eller andet, tænker jeg. Det. Var det jeg tænkte om. Man er nødt til lige sådan at bare ligge tilt. Hvad hedder det nu? Bordet man ligger på lidt. Eller sengen man ligger på lige sådan lidt nedad, så det bare lige triller lidt ud. Det. Tror jeg da man gør. Altså man får jo så tilføjet ild sammen med det, så det er jo ikke sådan at du bliver kvæl. Nej, nej, nej. Men måske får man vågner lidt hurtigere, bliver. Man nødt til det. Spændende. og bruger senere en beløvelse, så må I godt lige skrive ind til os, så vi kan finde ud af det. Det er jo ret spændende egentlig. Har. Du noget om senere? Nej, ikke mere end det. Når. Du har noget andet, så må du godt. Jamen. Altså, jeg ved ikke hvorfor... Det vidste jeg ikke før. Jeg lige kiggede op på det, men jeg er fan af sceneren. Den kan nogle tricks. Den er også... Nu bliver det... Nu bliver det sci-fi. Det synes jeg. Iron Drives. Iron Drives. Jorden. På dreve. Ja. Hvorfor. Kan dansk ødelægge sådan nogle fede ting? Jeg. Tror det... Science Fiction generelt er blevet serveret til os på engelsk, så... Det. Må være. Jonisk grøntriks. Yes. Det er, normalt så plejer man at sige, når man skal forklare noget, at det jo ikke ligefrem er raketvidenskab, men det er det her jo faktisk. Normale raketter, der oksiderer man et brændstof, hvis der er ild til stede, så kan du gøre det, men i mange tilfælde bruger du noget andet. Du. Har også Liquid Oxygen Tanks, bare for at være helt supret. Det. Er rigtigt, meget brændfarligt. Så brænder du det af, og så udvider det sig som gas, og så driver det en frem. Og ved et Iron Drive til gengæld, der har du for eksempel scenerne, hvor du ligesom tager et elektron fra den, hvilket gør at den bliver lavet, så den bliver positiv lavet. Det gør at den bliver skudt væk fra raketten i meget høj hastighed, fordi ja der er for mange positive ladninger derinde. Og så følger det egentlig bare Newtons 3. lov med at hver aktion har en reaktion, og fordi seneren bliver skudt væk, så bliver raketten skudt fremad. Det smarte ved det er, at du behøves ikke lige så meget brændstof. Du har også at gøre med noget, der jo er en indert gas, så der er heller ikke nogen eksplosionsfare. Det vigtige er, at man bare lige giver dens elektron tilbage, fordi ellers så er det lidt ligesom at køre en ballon hinover en uldtrøje. Der kommer noget statisk elektricitet på din raket, hvis du ikke lige får sørget for at neutralisere ladningerne. Det. Har man sikkert galt for. Ja. Så der fodrer man lige med elektroner, når den flyver ud. Det skulle være smart, har jeg hørt rygter om. Igen, jeg er kemiker. Jeg synes det er svært. Jeg synes raketvidenskab er svært. Det er det også. Men jeg synes det er sejt. Man. Kan sige, at idéen med Jolies fremdrift er jo, at nu synes jeg, at raketvidenskab er hissespændende. Og en ting man snakker meget om, specielt med raketter, det er det, der hedder Og igen ude i rummet, der er det jo lige meget, der er jo ikke vindmodstander ellers, så du skal bare have et eller andet, der lige skal give dig et skub og så kører du afsted. Og det er jo derfor man snakker om det der Iron Drive. Når man er ude i rummet, altså jorden er ude i rummet, så kan du bare pudre afsted. Så kan du bare have et skub, og så fortsætter du teknisk set i uendelighed i den retning. Så det er jo det, der er det fascinerende. Så hvis du kan blive blæst op fra jorden, og så have jorddrevet brændstof med, i stedet for at skulle have regulært hydrazin eller andet, og flyde ild med dig op, så vil det jo være smart. Så du egentlig bare kan blive ført op af dine boosterraketter og smide dem, og så kan du pudre afsted med dit jorddrevet ting. Ja. Hvor du har en lille bitte tank af scenen. For. Det der thrust to weight ratio, altså hvor meget fremdrift du har per vægt du har, der handler det om at du skal egentlig være så let som muligt. Det er også derfor man begrænser meget i hvad astronaut og andet må have været oppe i rumfærd, hvor andet skal afsted. Og hvorfor alting skal være så. Bulans let som muligt, når du skal. Fordi jo tungere det er, jo mere brændstof skal du bruge. Ja. Der har man også sådan en kilopris på, hvor meget det koster. Ja. En satelitter. Jo større satelitter, jo dyrere. Det er også derfor, at nogle gange, altså rumstationen deroppe, den er jo samlet i små moduler ad gangen. Fordi hvis du bare skulle have fyldt det hele op på en gang, holde den jo fast, du skulle have brugt meget brændstof. Ja. Så der har man sådan, så kører man det en lille smule op ad gangen, og det samme, da de har bygget det nye, i stedet for Hubble-teleskopet, Der har det også været en pakke dele af gangen, de lige har sætt op for at bygge det. James Webb? Ja, James Webb. Det er det, den hedder. James Webb Tønskole, som er helt vildt. Nogle fantastiske billeder kommer fra det. Og fra Hubble egentlig også. Bare nogle ting om, hvor gammel Hubble er. Ja. tilbage til eddelgass og onskyld det var jeg lige ved. Nå. Ja men det er vel altså grunden til at man så bruger seneren i stedet for helium det er vel bare fordi den har en højere densitet så igen du bruger og udnytter Newtons 3. lov at fordi du skyder noget af stedet der er tungt så får du også den ekstra fremdrift og man kan sige. Netop det der igen sener det vejer ikke særlig meget ikke sammenlignet med hvad. Andet brændstof leverer Nej, hvor der netop skal være to ting, der reagerer for at du får sådan en fremdrift. Så det må imod væk veje det mere. Og. Pladsmæssigt, så kan du bare putte det under masser af tryk. Så. Kan du have meget mere. Det er rigtigt. Og. Det kan jo godt sige bange på grund af trykket, men... Men. Det er ikke ligesom at have ren ild. Åh. Nej, flydenild, den er bare... Det er en ting, man har meget respekt for som kemiker, det er flydenild, fordi det... Den blå væske, der kommer, er uhyggelig at se. Og den kan komme under vakuum. Det. Lyder som næme flashbacks. Jeg. Har set det en gang, og der skete heldigvis ikke noget med det, men når man tørrer ting nogle gange, så gør man det under vakuum, meget intenst vakuum. Og der kan du godt, hvis du ikke har purged flasken forinde, have ild til stede, og så kan du se den der blå farve, der kommer af flydende ild. Så. Flydende ild er blå? Det er igen ligesom det der helium der vandrer op af glaset, det lyder også meget sci-fi-agtigt. Det er måske også igen fordi man ser ikke særlig mange væsker i vores verden. Man ser nærmest kun vand. Og så når der er nogle andre væsker. Farverløse. Er det meste. Eller. Gul. Altså. I hvert fald i kemi er det farverløst og gul. Der er meget af det. Men ja, så det der med flydende el, det er at der bare ikke skal noget til. Hvor den bare siger, jeg skal nok gå i her, jeg skal ikke være flydende. Ej. Vi skal være glade for at der kun er 20% ild i vores atmosfære, for ellers så skulle der ikke meget til for at ting begyndte at sælge an til dem. Nej. Og det er jo det. Hvis du så har noget metal omkring, noget flydende ild eller andet, så skal den også nok på det til at gå amok med rust meget hurtigt. Ja, det er rigtigt. Agressiv rust i en form der brænder. I. Din rumraket. I. Din rumraket. Det. Lyder ubehageligt. Ja. Og det er jo også det igen. Statisk elektricitet, flydende ild, ikke. Så. Der er vi tilbage til, at det faktisk bare er mega nice, at vi har den her gruppe af grundstoffer, som ikke gør det, ikke reagerer. Jamen skal vi høre om, hvorfor det kunne være sjovt at få en meget dyb stemme ved at inhalere radon, men hvorfor det er en rigtig dårlig idé? Ja. Så det er jo sådan lidt, nu sidder du og snakker så pænt om scener og bare sådan, Og så kan du indhalere lidt senum, og så falder du bare i søvn. Og radon, det er lidt den der skumle storebror, der var sådan her. Så indhalerer du lidt radon, og så kører du. Øhm, over tid i hvert fald. Fordi radon er radioaktivt. Yay! Det. Ligger også lidt i navnet. Det. Ligger det i navnet. Øhm... Og det er ikke fordi, det er sådan noget, der er sådan noget, der er sådan noget, der er sådan noget, der er sådan noget, der er noget, der sådan er sådan noget, der er sådan noget, der er sådan noget, der er noget, der er sådan noget, der er sådan noget, der er sådan noget, der er sådan noget, der er sådan noget, der er sådan noget, der er sådan noget, der er sådan noget, noget, der er sådan noget, noget, der er sådan noget, der er sådan noget, der er. Sådan noget, er sådan noget, der er. Er sådan noget, der er sådan noget, der er sådan noget, der er sådan noget, der er sådan Eller putte den i en flykasse. Derhen skal du ikke gå, det er pisse radioaktivt. Men radon ligger i lommer under jorden. Jamen. Det lyder jo rimelig ufarligt. Ja. Det lyder ufarligt på den her, at det kan sive op gennem jorden. Og nu bor vi begge to på Djursland, Morten. Som er et af de steder i Danmark, hvor vi har sand jord. Så radonniveauet er højere her. Nå. For popper. Og. Man snakker også generelt om radonforgiftningen, man kan få. Gamle dage der fik minearbejder det meget. Fordi man har det her stille luft. Det snakker man faktisk også om i gamle dage, at stille luft det er farligt. Og det er det også. Alle steder der er stille luft, det er farligt. Og man skal egentlig have... Hvis man tager på sådan huleopdagelser ude i verden, eller man går ned i gamle miner, eller gamle siloer, eller alt muligt andet, der bare står stille. Så skal man faktisk enten have karikamere, bare en god idé at have med, men du skal også have en der kan detekte radon og andre gasser der er, når der er stille luft. Så det vil sige, hvis der ikke er nogen der åbner et vindue jævnligt, og det er der nok ikke i en gammel mine, nogen der gør. Det. Sker ikke så tit, nej. Og. Heller ikke i en gammel forladte atomcilo, hvor der er heller ikke nogen der lige lufter ud en gang imellem. Og. Det er måske også okay. Det. Er måske også okay, hvor man ting er. Det radon det gør, det giver den her stråling, I moderne tider, nu købte jeg en hus tilbage i maj, der skal man kigge på radontallet også, fordi det er noget, man skal være opmærksom på. Og til alle dem, der tænker over, hvorfor skal jeg lufte ud derhjemme, der er radon virkelig grunden. Udover at der kan kunne være lugtligt indlukket, så er radon og bygning sådan en reelt ting. Og i gamle dage, der havde man jo næsten altid en kælder i huset, eller i hvert fald bare en købekælder, altså et hovedrum under dit gulv. Og der kan samle sig radon. Lige så stille, bare sådan. De opholder sig lidt, så det er derfor man lige sådan jævnligt lige skal sørge for at lufte ud. Og. Så hvis der kommer en revn i gulvet, så kommer det op i din. Stue eller i din soveværelse eller et eller andet. Men igen, det kan så også bare forebygges ved at du lufter ud. Ikke forebygges, men det kan afhjælpes ved at du lufter ud. Så. En kæmpe opfordring til at lufte ud en gang imellem. Ja. Altså sundhedsstyrelsens anbefaling med at lufte ud under corona, den skal man bare fortsætte med. Sørg for at lufte ud, det er sgu godt. Ja. Så det er det. Så radaren er sådan en god hverdags radioaktivitet. Ja. Ja. Det. Er der altid er omkring en. Ja. Man kan sige, vi slipper ikke for den. Den. Er der. Skal man være bange for den? Igen. Så længe du sørger for at lufte ud af den, så er det jo ikke et problem, for den tuller jo bare videre. Og den procent del, den er der, der er ikke så meget. Så den er farlig, når den bliver ophovet. Ja. Så det er derfor du gerne vil have folk til at lufte ud, fordi så undgår du det problem og så det ene atom radon du indhalerer, det er ikke den store skade. Nej. Det er en smule stråling. Det er også derfor man hele tiden har, man snakker om baggrundstråling, det er vel en adbrugende radon, der er der. Så hvis man har prøvet at stå med sådan en Geiger til og det her, så tager jeg da altid lidt baggrundstråling. Det er et radon, der hygger sig i baggrunden og ligeså godt af. Ja. Okay. Men. Jeg kan huske, da jeg købte Nu står man også bare sådan, aarh, Rathorn! Men når man så sidder og læser om det, så er det sådan, ja okay. Så hvis man sørger for at lufte ud og ikke have åbne rum, der ikke kan blive ventileret. En kælder, der ikke kan blive ventileret. Og hvis du har en kælder, så sørg for at ventilere den. Ja. Okay. For at undgå at få lungekræft. Ja, det var en dejlig diplomatik. Det var en kæmpe opfordring herfra til at lufte ud en gang imellem. Ja. En virkelig stor opfordring til at lufte ud. Ja. Men ellers så ved jeg ikke, altså så er Radar'en vel bare træls af den ikke? Jo! Det er alle spøjs, det er bare sådan, vi lige hygger os med alle de andre og bare sådan Nej, men se hvor flotte de er også, se de kan køre alle de her gode og så bare sådan Ja, Radar'en kan dræbe. Dig Ja, den er, det er sådan en Game of Thrones Adderley det her Ja Hvis vi snakker om Edelgasser, altså. Den er, den var ond for at være ondt, de kan jo ikke tænke selv og man kan jo så også spekulere lidt i det der nu snakker man jo der med at putte CO2 ned i undergrum i gamle lommer der. Er altså for at fange det? ja for at fange CO2'en for at formindske drivhuseffekten det er jo så samme til. Også de steder hvor radaren det opruger. Sig Så der presser du ud på samme tid. Så der var det en kæmpe opfordring til at lade være med at udvide så meget CO2. Ja. Endnu en opfordring til ikke at udvide CO2. Men det er jo det der klassiske mennesketing der med sådan, hvad skal jeg gøre med det her jeg har der. Det er samlet et eller andet sted, kun jeg har puttet det i skalet under kuldetæppet. Ja. Under kuldetæppet. Vi fejder det bare under kuldetæppet, så bliver vi bare ved med det vi plejer. Så. Siver det ud igen om nogle år. Så det er jo lidt spændende. Jeg. Kan virkelig godt mærke at stemningen er blevet ret dårlig med radaren. Skal. Vi lufte ud eller hvad? Jeg. Tror vi lige skal åbne et vindue. Jeg synes det blev lidt tungt herinde. Ja. Det er jo en del af det at du også giver sådan lidt tung luft. Men det er jo også CO2. Ja. Det er vel det vi egentlig mærker når vi mærker tung luft. Og det kan man jo så bruge som et signal på at... Nu burde man lufte ud. Ja, men skal vi vælge fra det primærende radaren? Ja. Lad os komme væk fra deformerende radar. Så. Er der jo kun Oganessan tilbage. Oganessan. Og hvornår er Oganessan blevet lavet? Jeg. Har ingen anelse. Det. Er ret nyt, for det er jo nummer 118, er det ikke? Jo. Så er det den... Det. Må være den nyeste? Det. Er vel den, der ligesom har fuldendt det periodiske system, selvom at man måske kan begynde på... Ja. Og så mangler man jo stadig lige... En. Række mere. 117. 115, 113, kan jeg huske det. Gør. Man det? De har fået navne. Har. De fået navne? Nå. Okay. Så jeg ved ikke, jeg... Det er jo igen... Der. Var en periode, hvor man kun to... Dem man lige talte. Det var nok også dem, der var lidt nemmere at lave. Ja. Men det er jo også bare... Altså, de er jo bare træls. Altså, det er fordi, de... Jamen, det... Det er jo bare... Menneskets måde at irritere universet på, at... Nå, universet, du synes ikke, det her skulle findes? Nu. Gør det. Nu gør det. Og nu gør det ikke længere. Nej. Men det var i 2002. Så samlede man lige nogle russere og amerikanere og så sagde de at de ville prøve at lave noget nyt. Det gjorde de så. Og. Lige der, der skulle man jo faktisk tro, når det nu er i ædelvægtsfamilien, at den rent faktisk vil være en af dem, der overlevede. Ja. Det kunne man jo godt tro egentlig. Altså at den... Man. Kan jo forstå, at de andre, de har lavet, det er sådan noget, altså... De ligger nogle skumle steder i rækkerne, så man skulle jo tro, at en ædelvægtsfamilie, en der rent faktisk opfylder optet-reglen, at den burde blive hængende. Ja. Den er bare for tung til at eksistere. Men. Man kan samtidig også sige, at radon det er jo stråling, så den dør jo også af stille lyd. Ja. Det er vel bare et udtryk for, at de er for store. Du har presset for mange neutroner og elektroner. Og det kan bare ikke... Ikke i det univers, vi lever i, der kan det bare ikke hænge sammen. Måske på krypton. Måske i et sort hul. Måske i et sort hul. Måske, lige præcis, ikke i et sort hul. Jeg ved det ikke. Jeg er ikke fysiker. Hjælp. Mig. Konceptet er altså... Ja. Det synes jeg. På. En tierliste, vil jeg prøve at sige. Ja. Det er jo mange forskellige. Det kan lidt noget forskelligt og lidt det samme. Ja. Du kan jo lave, altså du kan lave, og det har jeg lige også begyndt at sige, men du kan lave nærende lys. Det er typisk også, at man kalder det nærende lys det hele, men du kan have scenerne i i stedet for. Ja. For. Eksempel, eller helium, og så videre. Det giver forskellige farvede lys, når du gør det. Men det er jo en af brugstingene. Altså. Ja, det er jo måske igen i det med, at Vi har nogen der trækker op og nogen der trækker ned. Vi har Helium og Xenon som vi jo har ret meget overfør over. Og så har vi Vineron og Argon som bare er lidt ligesom de er. Vi er sådan lidt enærede over for dem. Arbor. Testende. Ja. Og så har vi den deprimerende radar. Og så selvfølgelig Kuton. Den har et godt navn. Men. Den bliver også brugt i en enerlys jo. Ja. Kuton-lys det hedder så. Jamen. Altså jeg er ret højt oppe på listen, fordi netop i en verden hvor alt reagerer er det bare sindssygt befriende at man har nogle værktøjer du kan bruge som ikke reagerer. Ja. Ikke uden vold i hvert fald. Vold. Og flur. Vold. Og flur, ja. Ja, men jeg ligger også omkring en B'er i hvert fald på edelglas konceptet. Tænker du på højere? Er. Det en A'er? Jeg ved det ikke helt, altså det er jo lidt det med octet-reglerne Det er jo dem, som alle andre vil ligne Så man skulle på sin vis jo egentlig skræmme sig over ikke at putte den på en S Fordi det er jo det hele universet synes, der er mening Men det er jo ikke universets podcast Det er jo også det, der gør dem lidt kedelige reagerer så vildt. Det. Er jo lidt det, så hvis de nu samtidig var, hvis de nu både var stabile og reagerede, men så er man så også ude i det, ja. Ja. Det er lidt modsiger sig selv. Ja. Øhm, altså, jeg ved det ikke i en A'er eller en B'er. Jamen. Jeg tænker vi godt kan sætte den på en A'er, fordi jeg vil give dig ret i, at der er, der er mange vigtige ting ved ædelgasserne, og man bruger dem også der meget, men. Men hvis vi putter den på en Esser, så er der bare så meget andet, der ryger deroppe også. Det er simpelthen bare meget mere spændende at tale om og unikt. Og. Man kan jo godt sige, at der kan godt være nogle enkle af dem, af Edelgasserne, der selv kan få det over at komme op på en Esser. Ja. Det er lidt sådan en klassisk gruppearbejde, hvor raderne er dem, der trækker dem ned. Tak for det, raderne. Ja. Raderne, der ikke gider at deltage. Men. Bare slå de andre ihjel. Jamen. Jeg tænker, at vi godt kan blive enige om en af jer. Ja. Det lyder godt. Det. Er super. Nu. Kan jeg så også godt mærke, at luften bliver tung. Ja, så jeg tror vi skal lige stoppe nu og åbne et vindue. Ja. Det gør vi. Det kan vi så passende sige til alle, hvis I ikke er på faren, at I skal åbne et vindue, mens I sidder og hører podcasten. Kan I have en rigtig fantastisk dag, og så var det The Old Chemistry Lab omkring eddelgasser. Og vi ses næste gang. Havde du en teaser for hvad næste afsnit det handler om Morten? Jamen. Det er jo et dansk 100-års jubilæum Det glæder jeg mig lidt til at fejre Jeg tænker vi skal have nogle flag og lidt af hvert Måske en. Bordbombe Måske en bordbombe eller en champagne. Eller et eller andet Åh ja, nogle bobler Det er jo... Vi bliver i grundstofferne Så mere vil jeg ikke sige Det mere vil jeg ikke. Sige, det er i orden Så er der ingen andet at sige end vi høres ved næste gang.