Jern - Det Metalleste Metal

Jern er nok det metalleste metal af dem alle. Det kan være at i allerede ved hvorfor, og ellers så fortæller vi om det i dette afsnit om grundstof nr. 26.  Vi fortæller også om, hvorfor jern er så vigtigt for os alle, om man kan lide svenske træhuse, international politik eller ting derimellem. Så tag med på en rejse om jern fra de inderste indre til det ydre rum.

Transcript

0:14

Hej Morten. Hej Magnus. I dag, der skal vi snakke om noget helt inventært. Nemlig ferrum. Uuuuh, noget jern. Noget jern, ja. Som man sagde i de gode gamle dage. Ja, det er en god gang i jern. Og jeg synes personligt selv, at det er lidt ligesom med natiumklodet, altså salt. Ja. Så snyder jern også nogle gange lidt med at bare være metal lødt. Ja, det gør det. Så når folk siger, at jeg skal bruge noget metal, så mener de jern. Ja. Eller stål, ligesom. Og så jern. Ja, det er typisk stål faktisk. Ja, det er typisk stål, de mener med metal som en. Ja, det er godt. Så den har lidt fået det der, ligesom med natriumkryd, den har i sig eget. Det er metalødt. Ja, helt sikkert. Og det er der en rigtig god grund til, fordi det er overalt omkring os og inden i os. Ja, men inden vi går i gang, så har jeg faktisk en overraskelse med til dig. Ja. Værsgo. En gave der er pakket flot ind i avispapir. I avispapir med min egen skole på. Jamen det er flot. Jamen vi skal jo også være lidt miljøvenlige. Skal jeg prøve at knitre for meget i øjnene på folk her? Ej det kan vores lyttere godt lide. Så føler de selv de åbnere næve. Hvad har du fået? Jeg har fået en bog der hedder Ignition, an informal history of liquid rocket propellants. John D. Clarke med forordet af Isaac Asimov. Ej, det er fine sager. Ja, til dem der ikke ved hvad Isaac Asimov er, så er han jo sci-fi guruen. Ej, der stod hydrazin der. Det er helt perfekt, men en gave den kan jo hurtigt blive til en opgave. Så jeg tænker at nu får du tid til at læse den her bog og så synes jeg vi skal lave et afsnit hvor vi rangerer forskellige... Raket! Brændstoffer, i samme afsnit. Så det er lidt en anden ting, hvad vi plejer at gøre, hvor vi ellers kun plejer at arrangere én ting. Jeg har jo tænkt om penemønte her også. Om hvad, sagde du? Øh, penemønte, der er anden verdenskrig, raketter. Okay, det der, det gør så lidt ondt på kemikarrangere, det er bare sådan C bundet til C bundet til, men ja, ja ja. Det er jo fordi, de så bare undleder hårene, det er jo den gamle måde at gøre det på. Nå, jeg skal ikke bare sidde og, øh, og bare droppe podcasten og læse bog i stedet for. Dejligt! Det glæder jeg mig til Morten, tak for det. Jamen selv tak, jeg glæder mig til at høre om raketbrændstof. Jamen det, og vi skal have sådan noget raketbrændstof nu. Det bliver Rocket Brothers album. Ja, lige præcis. Jamen... Fedt, tusind tak. Velbekomme. Så vi må hellere gå tilbage til Jan. Ja, vi må hellere tilbage til Jan. Og som jeg siger, det var altså det over alt omkring os og inde i os. Og nu Morten, nu er du jo glad biokemiker. Ja. Kan du fortælle noget med hjernen indeni også? Jamen jeg kan ikke lade være. Så det gør jeg jo. For at liv kan fungere, så skal kemiske reaktioner gå lidt hurtigere end hvad de bare gør, hvis de står på bordet, eller hvad man siger. Så vi skal have nogle katalysatorer. Og i biologien der har vi enzymer som katalysatorer. Det er polimeret aminosyre. Så det er... Flere aminosyre? Flere minusyrer sat sammen, 20 forskellige. Den rækkefølge som de 20 forskellige minusyrer er i, og hvordan de folder op til en 3-dimensionel form, det er det der giver en symet funktion. enzymet, dens evne til at katalysere kemiske reaktioner, det er meget komplekst, meget abstrakt også vil jeg sige, men man skal ikke tænke så meget over det endnu, det er bare form giver funktion. Ja, det var også det vi havde snakket om tidligere med, at natur nogle gange ikke direkte snyder med det, det er ret specialiseret, så de her enzymer de har for det meste en type funktion, og det er det den kan. Og det er den rigtig god til. Og det er den sindssygt god til. Men den har også øvet sig i flere milliarder år. Men noget af det man tit glemmer at snakke om, med hensyn til enzymer i hvert fald, hvis man bare lige sådan hurtigt snakker om det, så er det at mange af dem har metallioner i sig, som er helt essentielle for deres funktion. Og det skal vi have igennem vores kost, de her metalioner, det er det vi populært kalder for mineraler. Og det er simpelthen fordi de skal ind og sidde i de her enzymer og lave reaktionerne. Så liv kan fungere, fordi altså hvis man ser på noget der ikke, altså hvis man bare sådan kigger ud i verden på noget der ikke er liv, så går alting faktisk sådan, eller ikke alting, men mange ting går meget langsomt. Så for at vi kan løbe og trække vejret og så videre, så skal vi have noget til at få kemin til at gå hurtigere. Ja. Godt. Og jern er en af de meget vigtige mineraler i enzymer, så i metalenzymer. Og vi har mange forskellige, og nu kommer jeg bare lige med nogle eksempler. Så der er det helt klassiske biologieksempel hemoglobin. Nej. Ja, og det er jo det protein vi har i blodet, som gør det rødt. Det er jo faktisk hjernet, der gør blodet rødt. Og det transporterer ild og CO2 rundt i kroppen. Altså at vi får ild inde i lungerne, og så kommer det ud i vævet ved hjælp af de røde blodlemmer, som har hemoglobin i sig. Og så sker der nogle sjove ting, som borereffekten. Så det slipper iltet der hvor det er nødvendigt. Hvor cellerne skal bruge ilten til at leve. Det er opkaldt efter Niels Bors far, som var læge. Og det er en double whammy, så både far og søn der. Ja ja, de kan nogle ting de bruger der. Så ja, og jern, det binder ilten, og så slipper det igen, der hvor ilten skal bruges Og det sjove er, at hvis man er gravid, så har man faktisk et foster i maven Og de skal jo også have ilt, så deres hemoglobin, det kan binde ilt bedre end morrens Så det udkonkurrerer morrens hemoglobin og stjæler ilten fra den, hvilket er ret praktisk Og det er jo det samme jern de har i sig, så det er bare hvordan den her tredimensionelle struktur er. Så jernet er lige sat i sådan en position, hvor det er endnu bedre til at holde fast i ilten end moeren. Det er sjovt, at man mister det senere igennem udviklingen af forstøjet. Ja, altså det er når man er, jeg tror det er ved etårsalderen, så har man ikke mere af det tilbage. Nej. Men det er jo fordi, hvis det binder, er jo ildt stærkere, så er det også sværere ved at slippe det igen ude ved vævet, og det er jo også ret vigtigt, at den ikke binder det for hårdt. Så der er mening med galskaben. Ja, så det er et eksempel. Et andet det er nitrogenaser. En ase. Ja, så det er et enzym der gør et eller andet med nitrogen. Så det fixerer atmosfærisk nitrogen. Så det betyder at det tager vores dinitrogen i luften og laver om til amoniak. Og tror du det er nemt eller svært? Det er ikke nemt, det er svært. Ja, fordi det er et ret stabilt molekyl. Ja. Så det er der nogle... Det kan man jo godt, men det er jo en større kemisk proces at gøre. For os i hvert fald. Ja, det er det. Det er jo mega godt, da vi fandt ud af det, fordi vi så kunne lave en masse kunstskødning. Ja, ja. Men det har cyanobakterier og risobakterier kunne i lang tid. Risobakterier er sådan nogle, der sidder ved planterødre, som f.eks. ærteplanter. De er jo også gode til det, de giver jo nemlig nitrogen til jorden, det er jo derfor man snakker om at man burde teknisk set rotere sine afgrøder til korn og så ærte, bælgefrukter. Ja. Fordi det er en naturlig gødning af det, fordi de laver mere om jagten de kan bruge, så det siver ud i jorden, så mega smart. Og nogle af enzymerne af dem her, de har nogle forskellige jern... Øh, hvad hedder det? Ja, nu gør jeg det også. De har forskellige jernioner i sig. Nej, forskellige metalioner i sig. Og et af dem er sådan en jern-svorgel-klønge. Og det kan jo åbenbart omtrække sådan noget jern- og svorgel, fordi det ser man i meget liv til at kalucere reaktioner. Og det her med at fixere nitrogen fra atmosfæren, det er helt essentielt, fordi altså... Det arbejder så op igennem fødekæden, så de her bakterier laver det. Også til for eksempel planterne, så er der nogle dyr, der spiser planterne, og nogle andre dyr, der spiser dyrene. Så det er bare helt vigtigt for, at der er nitrogen nok til organismernes aminosyre og DNA. Så igen, jern. Helt essentielt for, at liv kan findes, som det kan her på jorden. Jamen. For ærteplantene er det jo genialt også det der med at så er jorden jo gødet og klar til at den kan man sige smider bælgene hvor der er flere ærter i som så kan blive til flere planter som så kan Altså den kan køre i stedet lille... Altså det er jo ikke fordi den... Igen, man skal jo ikke tillægge følelser osv. til planter og andet, men evolutionært genialt, det der med at den godt vil overleve jo, så vil jeg jo gerne dumpe det der, så det kan... at have mere nitrogen i jorden, så den kan få flere planter til at gro der, som er dens afkom. Ja. Og for mange organismer, så er det bare mangel på nitrogen, der er det der sørger for, at man ikke kan vækste mere. Så ja, det er et godt partnerskab. Et sidste eksempel jeg vil komme med, det er katalase. Det lyder som et enzym der er opkaldt efter at det kan katalysere. Men det kan katalysere omdannelsen af brændt over ild til vand og ild. Okay. Det troede jeg ikke behøvede en direkte katalysator for at ske. Nej. Men det er jo, det er fordi, hvis man, altså hvis, man kender måske brenndårilde fra hvis man har fået en operation inde i munden, altså har fået fjernet en visdomstand eller et eller andet, og så skal... Skøl efter. Ja, desinficere sovet. Så kan man, så kan man godt mærke at det er en hisig molekyl det her brenndårilde, det reagerer kraftigt og... Smager. Ikke godt. Nej. Det gør det heller ikke. Smager det sådan lidt metalisk eller? Ja, lidt. Det er egentlig lidt skørt. Øhm... Det. Er nok fordi doks i det her blodet. Nåååh. Ja, det kan da godt være egentlig, at det frigiver en masse... Ja. Sjovt. Og ubehageligt. Nå, men det brændeøle, det bliver lavet hele tiden. Ind i vores celler. Bare som sådan et biprodukt af vores stofskifte, altså metabolisme. Fordi det er sådan... Det er meget nemt lige at komme til at smide et ekstra ild på et vandmolekyle. Og så bliver det... Altså, det bliver bare et psykopatmolekyle, der bare vil reagere. Så der har organismer fået lavet det her enzym, der hurtigt kan snuppe det molekyl og lave det om til vand og ild, som emmer og væk er lidt mindre hisse. Og mere brugbart. Så det er også jern, der skal til det, og det klarer det bare rigtig godt, jern, fordi det er et af de hurtigste enzymer, der findes. Det kan omdanne flere millioner brandoverhildede molekyler i sekundet. Ja, millioner af molekyler i sekundet. Det er en travlt fabrik. Ja, det er en meget travlt fabrik. Det kan selv Apple eller Amazon ikke få deres fabrikker til at arbejde så hurtigt. Som. De gerne vil. Ja. Helt sikkert. Og det er, altså, de her tre eksempler, det er bare et lille udsnit af det. Der er helt vildt mange andre vigtige enzymer, f.eks. i vores respiration, altså den måde vi får energi ud af vores mad på. Og det de har til fælles er simpelthen, at jern det er det, der skal til for at det virker. Så jern i liv. Det er... Det duer bare. Ja. Jep, hvad vil du gerne fortælle om jern? Fordi... Jamen... Det var jo sådan lidt... Helt ind i kroppen og helt molekylært. Skal vi høre lidt om... Ja, men. Der er lige en... Altså vi snakkede jo faktisk også om... Da vi havde snakket om tanniner... Der snakkede vi også om jern. Ja. Der havde vi jo... Altså jern... Vi skriver jo pludselig jernsulfat. Ja. Som... Hvor. Vi kunne have jernet, der kalerede... Altså laver det her, hvor den... altså binder sig egagtigt til de her gallussyre og garvesyre. Altså det er dem der laver det her liganssystem, altså med kilering. Det er jo også lidt det de gør, hvor de sidder jo også inde i de store molekyler inde i kroppen og er kilerede til dem, altså fordi det er ikke en Det er jo de der mærkelige bindingstype de laver på den måde der. Ja, en. Metalbinding. Ja, men. Det er jo faktisk sådan nok... Altså det. Er ikke en metalbinding, nej, men altså sådan en... Præcis, det. Er en kelieret binding. Den er. Bundet stærkt, men alligevel ikke. Ja, præcis. Det er jo det, der er lidt fascinerende ved den. Ja. Og det er jo også, altså, med det med jern i kroppen, der er jo også mange, specielt det med gravide kvinder, der er jo specielt kvinder, der tit har jernmangel, som så får det som en tablet ved siden af. Ja, det. Er jo en af de få mineraler, vi her i Vesten faktisk har brug for lidt ekstra, ikke? Ja, det. Er jern. Og det er jo så også, altså det kan man jo også få igennem kød og andet, så hvis man så spiser mindre kød eller stopper med at spise kød, så er det jo også en ting man skal være opmærksom på at du risikerer at få lidt mindre jern gennem kosten. Ja, fordi. Man også har meget svære ved at absorbere jern fra planter, så man skal i hvert fald virkelig gå efter jern i kosten eller bare tage den nemme løsning og tage et tilskud. Ja. Så det er jo ikke noget problem. Nej, nej. Nej, overhovedet ikke. At have en kødfri kost. Jeg tror. Jeg kunne godt forestille mig, at det var et problem at have en plantefri kost. Det tror. Jeg også, men det er en helt anden dag, vi skal snakke om det. Men ja, altså jern, det er jo 35% af jordens masse. Ja. Der er faktisk en del. Det giver. Det jo en første plads, vil jeg mene. Ja, men. Det er jo også fordi, det er jo tungt samtidig med, der er meget. Af det. Ja. For ellers. Kunne vi sige, at der brændte meget ned i vinden, men det er jo bare ikke så tungt. Men det. Er jo ikke sådan, at når jeg går en tur ude i naturen, at det er sådan lige, og det er jern, og det er jern, og det er jern, og det er jern. Nej, men. Det kommer jo an på, hvor god man er til sin geologi. Ååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååå Fordi det er også en god måde at forklare med jern, hvor man kan finde det henne. Ja! Og vi har jo faktisk også haft en periode, der hed jernalderen, efter bronzealderen og stenalderen og så videre. Det er. Dejligt, at der også er kemi med i aldersdefinitionen. Ja, men. Det giver jo meningen det der med, at man har, altså efter bronze, at man så har jern, et materiale, der rent faktisk er stærkere og mere holdbart. Hvis det ikke ruster. Hvis det ikke ruster, selvfølgelig. Og hele turen med jern er ret fascinerende, fordi jern er... Nu snakker vi jern til menneskers brug, så begynder vi bare igen at bruge den her type jern, fordi jern er ikke bare jern. Når vi tænker på en klods jern, eller vi tænker på... Nu, min økse den ligger selvfølgelig på skrivebordet, fordi der hørte den til. Ja, det. Er overhovedet ikke utrygt. Men det. Er jo en klods jern, men det jern er jo ikke bare jern, altså det er jo ikke bare en kristal, altså det er jo en stor kristal af jern, men der er også andre ting i. Og det er det, der bliver fascinerende. Det første jern, man rigtig har som menneske, og man arbejder med, det er jo ikke det, man har hævet op ad jorden. Det er jo, hvad hedder det nu, højt på himlen, som det så flot hedder, oversat. Det er meteoror. Så de. Første ting og redskaber man har fundet er arkæologiske udgravninger hos Ægypterne og heroppe i Europa og andre steder, det er meteorit, jernmeteorit, der er blevet forarbejdet, fordi det kommer ned Hvis det er en jernmetode selvfølgelig, vi skal slet ikke ud i metoder, det kan vi tage. Når vi snakker raketter på den anden tid på publikering, det er fascinerende det der falder ned fra metoder. Men det er jo stjerneskud der lander, og så får du rent metal, der er egentlig bare klar til at blive forarbejdet, det skal bare varmes lidt op, så kan du hammer på det og forarbejde det. Fordi det. Ikke er endt med at blive oksideret imens det er ligget på jordoverfladen. Ja præcis. Det er jo bare brændt så godt ned. Ja, nice. Ja, og jeg vil sige, men nu igen podcast, auditoriet medie, hvis man undrer sig selv den ting lige at google hjernemidskrytter, de er eminent smukke. Når man ser den skåret op, så er det bare så smukt, fordi det er jo sådan de sammenspillede krystaller. Ja, det. Er smeltet. Ja, det. Er smeltet ved den intense varme, der er brændende igennem atmosfæren. Og så. Størknet igen. Det ser. Virkelig smukt ud, og det er jo netop fordi, at der ikke kun er jern i, der er også nickel i, og der er lidt krom i, og alt muligt andet. Og det er også derfor, at meteorit-ting, det kan du ikke sammenligne med almindelige jernredskaber, du har lavet. Det er helt fascinerende. Og når du banker dem ud, og får de her knive, økser, svær og andet, som man har lavet af dem, så kan man godt forstå, hvorfor nogle af de første svær, der er lavet på den måde, har fået sådan en helt mytisk værdi, fordi det ser helt vildt underligt ud. Ja. Hvor jern kan man godt nogle gange synes er lidt kedelig, fordi det er bare sådan et blankt stål. Ja. Altså blank-grå farve. Så dem her de har haft helt naturlige mønstre, fordi det har ligget sådan tværfoldet og andet. Og farvespil sikkert også. Og farvespil fra nickel og krom og molybden og hvad end der har været der. Så det har jo set helt sådan magisk ud. Det er også derfor man har set dem hos farver og andet i Ægypten, fordi selvfølgelig skal... Så i. Forhold til sådan noget kedeligt bronze... Ja, så. Har det jo set helt... Og endnu mere fordi det er jo kommet fra pokker fra himmelen, så det er jo gave fra guderne, der er kommet. Og det er lige noget af det første man har lavet, og det er også det man har kunne finde og følge rundt omkring. Så er det jo det, men næste man har gjort, det er at man har fundet det heroppe i Norden, f.eks. har man fundet meget jernredskaber, og hvis man kender Danmark, så er vi jo ikke ligefrem velsignet med bjerge. Men alligevel har vi jern. Det er bare det klamme. Mosejern. Det er. Da ikke klamt. Det er da totalt awesome. Mosemalm er det. Det det hedder? Bokiron hedder det på engelsk. Hvad hedder det på dansk? Mosemalm. Det lyder. Lidt. Forkert. Ja det gør. Det. Det har et eller andet. Myomalm. Det er. Rigtigt. Myomalm. Det er det det hedder. Myrmand, det kan. Jeg ikke mene. Ja, ja, fordi myre og moser, de er... Ja, men hvis. Man tager det fra engelsk, så er det boggrangen, altså mosegjern. Og igen, det ser man bare ved, at mudderet omkring vandet er brunt orange. Men det er. Jo faktisk ligesom, at det fra himlen var for guderne, så vores guder, de boede jo i moserne. Så det var også en gave for guderne. Og der kan. Man tage det her mudder og skrabe op og skrabe lidt af det væk, så man kommer lidt dybere ned, hvor der er mere af det der brune. Og så kan man smelte, det er vel det rigtige, man kalder. Man laver en højovn, eller det gjorde man dengang. Men bare lige. For at høre, er det sådan noget jernsulfat, eller hvad er det, der fælder ud i en klump? Ja, det er. Sådan noget jernsulfat, der fælder ud. Alt muligt hygge, ikke rent jern. Blandet landhandel af forskellige oxidationer i jern. Det kan man tage, og så kan man bygge en højavn af ler. Vikingerne var gode til ler, alle de der stammesamfund var gode til ler. Så bygger man en ovn af ler, og masser af trækhul ind i den, og så det her mudder sammen med det. Sådan i lag, så noget kul, noget mudder, noget kul, noget mudder, og så bare der helt vandt op af. Og så får du bare ild til det, og så står du bare og humper luft ind. Og så får du, når du har brændt den der sokkel af i lang tid, en klump smelte ting på bunden. Og så kan du smadre din ovn igen, fordi du er nødt til det for at kunne komme ned til det, fordi den er. Jo kun... Den skal være så tæt, eller den skal være så høj temperatur derinde. Ja, så du. Har kun et hul, der kan puste luft ind, og en skorsting til at få ud CO2'en og alt det andet, der kommer ud. Det må være spændende. Så man smadrer sin højovn der, og så kan man tage den der klump, Amorft materiale der ligger dernede, fordi det er en blanding af slagger, som det hedder. Som er, hvad hedder det nu? Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø Så det er sådan, det er egentlig, det ligner glas. Og det kan se helt flot ud. Der er en klassiker på nettet der, folk tror de har fundet en eller anden juvel på jorden, og så er det bare sådan, nej, det er slakker du har fundet. På et eller andet tidspunkt er et eller andet stammesamfund der har lavet jern der, og så er det bare, kastet over skulderen, det der glas de har lavet. Og det er det der calcium-slicium-oxid, det er bare, det ligner glas. Og det er også skrøbeligt som glas. Så det man gør, det er at man tager den her klump ting, der er der, og så smader du det, og så får du din klump jern ud af det. Som er inde. I den klump, eller hvad? Ja, den ligger. Sådan sammen ved siden af inden i og sådan, ja. Så du får en masse små stykker jern, og det kan du så tage igen og smelte igen, fordi så har du fået det rene jern. Så det er. Ren jern? Det er ren. Jern. Ja. Men det skal smeltes sammen, fordi det ligger jo bare i sådan klumper sammen med slaggeren. Og slaggeren, det er jo bare rester fra alt muligt andet. Når du for eksempel, specielt når du har taget det her myremalm, Altså så er der jo sand, og der er alt muligt, og det der kommer, så kaldes jo dem også ligesom fra, det er jo bare, du har bare gravet, altså tilfældig hul i jorden. Ja ja. Og det er jo en af de andre, det er. En anden øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø En plov! En plov! Det er også. Vigtigt. Det fede med det her er faktisk at man har brugt det til at simpelthen bevise at vikingerne, altså de danske og norske vikinger er kommet til Nordamerika. Fordi man har fundet sådan en bunker af slagger. forskellige steder over i Newfoundland, altså det nyfundne land deroppe i Nordmerekop i Canada-området. Og der har man fundet de her små klumper af sådan 15 kilo slakker, det er alligevel også meget glas, i en pæn bunke de har fundet. Og der var masser af jern tilbage, men det svarer til at de har lavet omkring 3 kilo jern deroppe. Og så har de også fundet rester af søm, havnret på den måde som vikingerne gjorde det med søm Så det ligner bare at de har været der for lige at lave nogle reparationer på deres både Sådan en søm til både og lige at. Fikse Overvinteret eller et eller andet Men. Det at man simpelthen kunne spore på den måde, fordi de indfødte amerikanere har ikke lavet jern på den måde Så det er jo ret fascinerende at se at mærkelige sporer er af nogle andre der lige har været forbi og lavet jern i det område og så smuttet. Igen Altså jernløs er også godere i arkeologien. Ja. En anden. Måde man selv kan finde jern på, også i nyere tid, og man også har gjort det, det er ved at lede efter, hvad hedder det nu, magnetit. Ja. Som er kul, sorte, sten, og derudover skal man så passe på, at man ikke bare finder flint. Men det sjove med magnetit er, det er magnetisk. Nååå. Ja, derfor... Det. Er flint. Ikke. Det er flint. Ikke, nej. Kan man finde. Det i Danmark? Magnetit? Ja. Det. Vil jeg. Faktisk tro, men det er det, man kalder sort sand også. Så du finder dem ikke i store klumper, du finder dem ofte bare i sådan et ligner sort sand. Men er det. Det, man har leget med i fysik-teamen, hvor man har taget en magnet hen, og så er det der sand, der har løbet rundt? Ja, det vil. Være det. Ja, det er også det ferovæske osv. Men hvis det er bare som sand, så er det magnetit ret ofte. Ja, okay. Jeg er sådan. En sponer nærmest. Ja, hvis man. Har lyst til det, så kan man tage sådan en stor magnet, og så kan man kaste den ned i en bund af en sø, og så kan man trække den lidt hen i. Så kan du finde mange andre ting også, end man tager den. Men du kan også få det her sorte sand, der sidder tit som sådan en rest på. Cykel og... Ja. Specielt i Tyskland har de meget det her magnetit i årløb og andet. Ja. I nogle af. Deres årløb. Som sten eller som sand? Som en blanding. Af små sten og sand. Og så har du samlet det op i, og så har du smeltet det, og så har du faktisk jern. Ja. Og det har man også gjort tidligere. Men det er jo igen, om de har vidst det i 27 gamle samfund, at det var fordi... Altså, de har jo nok ikke fundet igennem det magnetisme til at starte med. Nej. Men det kan jo være, at de har set, at de har lavet et eller andet i... igennem den myremal proces og så har fået jern, der tilfældigvis er blevet magnetisk og så har opdaget at du får fat i det her sorte sand med det. Altså det er. Vel det de ældste kompas er lavet med det materiale? Hvad var det egentlig du kaldte det? Magnetit. Magnetit, ja. Og. Det er. Jo det, altså det er jo sådan de første processer, meteorer og så myremalm og finmagnetit. Og så efter det, så går man jo for at hakke det ud af, altså det er jo ligesom at spille Minecraft og andet, hvor du ligeså stille går op i bedre byd udstyr, så kan du rent faktisk, når du har et metalværktøj, begynde at hakke i bjerge og andet og finde det. Og der finder du da blandt andet som, nu nævnte du hemoglobin, så du finder det som. Hematit. Wow, ja. Det ligner blodet. Går ud fra. Ja, det er en rød metal, ja. Så det kan du hakke ud, og så kan du køre det igennem din højovn, osv. Og bare lige for at køre jernproduktionen færdig, så den måde man gør det på, det er stadig højovnskonceptet også nu, bare i genanvendelige udgaver og ikke i lær og meget mere temperaturkontrolleret, og du kommer op på, hvis man fortsætter sådan en høj cylinder, så er temperaturen blevet bare højere og højere, som du kommer ned i bunden, hvor du til sidst strammer omkring 2.000 grader, og så er jerns smeltepunkt der jo slet ikke. altså det er jo under 2000 grader, men det er fordi du skal have det flydende og det er jo derfor man tit, altså man skal jo tænke over det der med smeltepunkter, vi ved jo også godt at vand smelter ved altså ved 1 grad teknisk set, men ikke meget vand bliver flydende det her omkring, det tager lidt tid så altså man skal jo altid huske det der, når man siger smeltepunkt eller antenningspunkt og kogepunkt og så videre, så er det jo fordi, ja ja du skal jo lige Det kan godt. Lide at få det lidt højere op. Ja, du skal lige forbi det et tal. Så det er jo ikke bare fordi du lige rammer der, så... Så går det fra. Den ene fase til den anden. Nej, der sker en. Overgang, en blød overgang ret ofte. Ja. Men det er den måde man laver det på, og så får man så igen stadig en moderne produktion, der slakker ud hele tiden. Det der slakker, det er jo bare affald, teknisk set. Som måske kan indgå. I noget andet nu om dagen. Nu om dagen kan man nok... Eller går til deponi. Ja. Men det spændende ved det her er jo, at på grund af det, så er det jo også et nemt kendetvendt materiale. Ja. Fordi jern det tager du bare og kaster ind, smelter det, så værsgo så har du det igen. Ja. Du mister ikke. Så meget undervejs. Nej, der er det sjove ved jernet, det er jo ikke i genbrugsprocessen du mister det, det er i brugsprocessen, altså din cykel der ruster, og din bil der ruster. Ja. Ja, altså det... Det du sliber fra. Din kniv, når du sliber den. Ja, det er alligevel ret let, altså det forgår lidt alligevel. Ja, men jeg plejer at sige at det er 100% genanvendeligt, fordi det er bare at smelte det igen og så har du det igen. Ja ja selvfølgelig. Og det er jo. Luksusmiddel, men det har den svaghed det ryster, men det tager vi lige om lidt. Men nu har vi nævnt det der med at hakke det ud af bjerge og så videre Morten, hvor Det er jo ikke fordi, altså 35% af jordens masse. Det er jo ikke fordi jeg bare hele tiden går og snubler over jern på gaden. Selvom jeg kan godt forstå geologisk hvor mange af tingene kommer fra, så hvis jeg kigger op på rundt, så er det ikke fordi jeg ser et over det hele. Nej nej, det er. Jo også det jeg var inde på. Men det er jo fordi det meste af det er gemt ind i vores kerner i jorden. Så vi har den eneste kerne som er fast den er lavet stort set bare af jern og nickel og så har vi den yderste kerne som er flydende og det er så også en flydende masse af jern og nickel og det er jo fordi trykket Trykket der bliver bare for højt ved det eneste, så det går på fast form. Så det er derfor. Og det andet der er trykket ikke helt nok, men det er jo så nok til at det er flydende. Og det er jo... Det er vi jo faktisk ret glade for. At vi har flydende jern inde i midten af jorden. Fordi det er... Det er det som laver jordens magnetfelt. Og så kan man sige hver jordens magnefald har nogensinde gjort for mig Den har gjort altid Ja den har gjort meget Ja fordi det beskytter os mod de lade partikler der kommer fra solvinden Så solen den skyder hele tiden lade partikler af stedet Så det er sådan en dum sol Elektroner, protoner og alfapartikler, altså stråling, ja det er vel en heliumkerne Og det gør avs, sådan nogle nøgne partikler der, det vil man ikke have på sig. Så først og fremmest, hvis vi ikke havde magnetfeltet, fordi det er jo lavet partikler, det vil sige de har en ladning, det vil sige de bliver afbåret af et magnetfelt, og så fisser de bare forbi jorden. Kan de ramme nogen andre? Ja, så kan de tage det. Tag den Mars. Så kunne du bare have haft en ordentlig kerne. Det vil simpelthen bare frarøve vores øvre atmosfære. Inklusiv ozonlaget, som beskytter os mod de andre stråler, der kommer fra solen, som vi heller ikke kan lide. UV-strålerne. Og UV, det kender vi jo alle sammen fra en god sommerdag, hvor man har været udenfor i solen lidt for længe. Og så kan man lige gange den der røde hude med hunderet, og så forestille sig hvad der sker med en, hvis man ikke havde et UV-lag, som vi jo heldigvis stadigvæk har. Fordi vi kunne jo aldrig finde på at ødelægge sådan noget. Aldrig. Ej, så dumme. Er. Vi mennesker jo ikke. Nej, nej, nej. Så, ja. Så igen ligesom jern er helt essentiel for liv i vores enzymer, så er det også helt essentielt for at der kan være så kompleks liv på vores planet og at vi kan være på overfladen af planeten og ikke så dybt nede i havet, fordi det skaber et magnetfelt som beskytter os mod diverse stråler og partikler, som gør avs. Den korte forklaring på, hvordan det laver magnetfeltet, det er, at det her jern og nikkel, der flyder rundt i den yderste kerne, Det kører rundt ved hjælp af konvektion, så det her med at det er i bevægelse, fordi det varmer tæt på den inderste kerne, så det får materialet til at stige opad, hvilket presser det andet, koldere materiale nedad, og så sker der sådan et cirkulationssystem. Og så jordens rotation. Så du har en cirkulation op og ned, og så jordens rotation gør så at det er i en nord-syd retning. Så det er også derfor at magnetfelden er nord-syd. Og det skaber det her elektromagnetisme jo egentlig. Ja, så jorden får sådan en kæmpe klassisk rød-hvid magnet fra fysiklokalet ind i sig. Ja. Så det er inde med smart. Det er faktisk rigtig genialt. Ja. Det er et godt system, der bare kommer helt af sig selv ved hjælp af fysikens love. Der er jo også. Mange dyr, der anvender jordens magnetfælde. Ja. Altså nu har vi tidligere... Nu har jeg faktisk... Ej, lige, vi hønsker, hvis det ikke er så meget, men jeg har jo min katte, Bor katte. I Magnetfeltet? Ja. Seriøst? Ja. Så. Hvis man nogensinde... Nu har jeg prøvet, da jeg var barn, at vi havde en kat, der blev taget og kørt væk fra vores hus. Men den kom tilbage. Igen. Altså, der var nogle andre mennesker... Der var nogle andre. Mennesker, der kidnappede katten. Kom og kidnappede jeres. Kat? Katnappede den? Ja, katnappede. Den og kørte den væk. What? Ja, det er en længere historie. Den kan du få en anden dag. Men... Lidt over et. År. Senere, der kom vores kat faktisk hjem. Og det der er ret fancy med specielt katte med jordens monedfælde, det er at de bruger det til at finde hjem. Og det er også derfor hvis man flytter med sin kat, og det er en ude kat, så skal man sørge for at holde den. Inde i mindst en måned. Så får den kalibreret. Sit lokation til at sige, det her er hjem. For ellers det første en kat gør når den kommer udenfor, det er at prøve at finde hjem til det gamle hjem. Og det er også derfor folk nogle gange har prøvet at nogen har flyttet, og så er de flyttet ind i et hus, og så lige pludselig er der dukket en kat op. Og den kommer der, fordi i dens Google Maps der, der er det indkodet, det der er det hjem. Men det gør også, at de har en helt afsindig stedsans for at finde det hjem. Ja, okay. Fordi det husker de ud fra magnetfeltet, så de kan følge magnetfeltet, har man fundet ud af. Nå, det vidste jeg. Ikke. Og det er også. Det fugle, altså man siger jo fugle har ind og kompas, og det har de også. Og det er også ud fra jordens magnetfelt, mange af dem. Ja, men fugle havde jeg hørt om før. Og også bakterier faktisk. De kan også finde hjem. Ja, de kan også finde hjem. Åh, det er dejligt. Men kattene gør det. Også. Ja. Altså sådan noget biomagnetisme, det er altså også en fed ting. Det skal vi, biomagnetisme hvor vi får et afsnit om, og hvad hedder det nu, biokronoisme, altså tids tingene der, det er også spændende. Ja. Apropos hølsene derude, der er helt styret efter biologiske tid. Det er vi også. Vi vælger bare nogle gange ind i reerte, og så bliver vi syge, men det er en anden sag. Men det gør de. Ikke. Men ja, det er jo helt fascinerende, at vi har det. Og nu nævner du også det med jern, der er magnetisk. Og det er det jo også, når vi har det som en lille stang. Og da vi sad og hyggede mig med afsnit, så kom jeg til at tænke på at sidde og kigge dem i en krystal. Ja, det lyder forkert. Men sidde og kigge. Dem i din krystalkugle. Nej, jeg sad og. Kiggede i min kristald teori bog fra da jeg havde kristald. Den kristald af helene. Hvis du har. Nej, det var ikke. Den bog. Det var den om kristallografi. Hvordan man studerer kristaller osv. Og igen, det er jo det, der er så fascinerende. Når man kigger på sådan en klods jern eller en magnetestang, så er det jo en kristald. Ja. Er det her en jernkristald? Ja. Men folk siger bare, det er jo en crushed jern. Nej, det er ikke. En jernkrystal. Det ligner bare ikke en krystal. Nej, det ligner ikke. En af de flotte kvartskrystaller. Prøv at se hvordan det skinner i lyset. Det gør det i jernet også, men ikke på samme måde. Og om man snakker om det der med, at jern er magnetisk, og det er det også. På engelsk hedder det jo også, at du har et ferrous material. Altså når de er magnetiske, så er det et ferrous material. Altså det er et jernmateriale, kalder de det groft set, men det er egentlig forkert. Fordi ikke alt jern er magnetisk, og ikke alt der er magnetisk er jern. Men det er der. Vi er tilbage til, at jern ligesom har fået titlen for at være metal og være magneten. Ja, og det kommer. Vi til at snakke om lidt senere også. Men lige kort omkring det, det er at jern har et magnetfelt, eller kan have et magnetfelt. Ja, for det er. Nemlig ikke alt jern der er magnetisk. Og det er på grund af elektroner, der har spin, og hvordan de ligger i deres orbitaler, og det er ud fra krystalfældeteori. Og jeg tror, at vi tager et helt afsnit på et tidspunkt omkring... Kristaldfeltteori og spin og sådan nogle ting, fordi hvis vi skal forklare magnetisme, så kommer vi til at bruge alt for lang tid i et afsnit om jern på magnetisme. Ja. Men vide så i, at jern kan have et magnetfelt, ud fra hvordan elektronerne er rettet. Og det er mega sejt. Og det er mega sejt, og det er fordi, at hver af dem sidder i par, og den ene kan pege opad, og den anden pege nedad, når de sidder sammen i par. Og hvis du så... Jeg kan godt sige, at det var en af de klasse i år, men... Jeg har ikke troet. Nok søvn til det. Hvis de hopper væk. Fra hinanden, de to elektroner, så vil du have forskellige momenter. Og det er sådan noget, der kan give et magnetfæt. Og det tager vi en anden afsnit om. Og det bliver mega fedt. Men folk derhjemme... Jern er magnetisk, fordi elektroner har forskellige retninger af deres spin. Og det snakker vi. Om på et andet tidspunkt. Det var spændende. Det var spændende. Jeg tænker lige, kan vi ikke prøve lige at få placeret jernet i det periodiske system? Jo. Det er... Det. Er nummer 26 i periodisk system. Kan du sige noget. Klogt om hvor den ligger? Den ligger jo tæt. På smæk i midten. Ja. Hvis den lige havde været kobold i stedet for, så havde. Den ligget smæk i midten. Så den er også i den der skraldespandskategori overgangsmetaller, ikke? Jo, det der i. Overgangsmetallerne, som er lidt... Når vi har snakket om det der med elektroner og alt muligt andet i yderste skal, så går man jo altid efter de klassiske eksempler. Altså, det er jo også det, når vi snakker om det pølske system, så siger man også jo, første hovedgruppe, anden hovedgruppe, så skiber man de overgangsmetallerne, og så starter alle hovedgruppen. For det er bare sådan, nej, nej, nej, nej, nej, fordi de falder ikke ind i vores flotte, klassiske teorier, fordi de er sådan lidt nogle mærkelige nogle. De er underlige. Ja, og hvis vi kigger på jern, så kan jern jo være i, altså enten afgivet i 2 eller afgivet i 3 elektroner. Og allerede der begynder det at blive sådan lidt, øøøh, og det er jo fordi, at hvis den afgiver i 2, så kan den opfylde octetreglen, men hvis den afgiver i 3, så kan den også opfylde octetreglen. Fordi at de kan flytte rundt på elektronerne internt også. Og det er helt. Essentielt for dens funktioner i biologi og i kemi og så videre. Og hvad for nogle. Forskellige stoffer den laver, når den sidder. For skærmen. Fordi elektroner er gude. Ja. Og det der sker specielt med overgangsmetallerne, det er jo nogle af de der skaller, når vi kommer derud af, de kan jo ikke kun have 8, de kan jo have så meget mere end 8. Og så er det jo bare sådan, at hvis det er på den måde, så flytter jeg bare lige en elektron ned, så kan jeg stadig lave den her reaktion. Og nogle andre overgangsmetaller, vi kan snakke om senere, de er. Endnu værre med det der. Men altså når jeg tænker på jern, så tænker jeg jo det er sådan et tungt materiale, men den er jo faktisk sådan en rent mol... Øh hvad hedder det, hvad hedder det? Atomvækst. Ja. Hvor meget er den. Vejr der? Øh 55,8. Ja altså. Det er jo egentlig ikke så galt. Næ. Den er jo sådan rimelig let i det. Den er jo lettere. End borr, eller ikke borr, borr hedder. Det. Ja. Som er ret. Tungt. End som er flydende. Ja. Og hvad med nogle egenskaber for den? Der har vi jo snakket om magnetisme, og den kan jo selvfølgelig også lede varme, det kender vi jo fra vores gryder. Ja, den er rimelig fint til at lede. Ja. Og den er stærk, eller hedder det ikke det? Stærk? Jo, og så. Er... Ja, og så alligevel. Ikke også? Ja, det kommer an på, hvilken type krystal du har af. Jern. Og hvem den er. Sammen med. Og der kan det gøre, at vi skal ind og snakke om, hvad for en... Det lagde jeg lidt åbne og løse sløret for i starten, med det der med, hvad for en type jern vi har. Og det afhænger også af, hvor vi har hentet jernet fra. Fordi hvis vi henter jernet fra Sverige, så er det noget andet jern, end vi henter fra Tyskland. What? Og det er. Fordi, at jern, som vi nævnte med meteoren også, det er jo også med nikkel, og krom, og molybden, og andre spændende ting. Og korvor, for den synes vi også. Og karbon. Og hvis vi har karbon med til at starte med, så lad os tage den. Fordi stål det er jo det klassiske man kommer om at tage efter jern. Og stål det er jo jern der har fået ekstra meget kulstof ind i sig. Så det er ikke bare fordi det er sådan varmt op med det, men det har fået det inkorporeret i sig. Det er stille mellem 0,05 til 2,1 procent vægt. Og det er jo egentlig ikke meget der skal til. Nej det er egentlig ikke meget karbon der skal til før det bliver stål. Og det er også derfor man ser at svinge næsten kvalitet af stål, fordi stål accepteres fra 0,05% op til 2,1%. Men hvad er forskellen på jern og stål? Det er jo egentlig, kan man sige kraftigt, hvor stærkt det er. Altså det der fysiske stærk i stress og andet. Ja, altså hvor skørt. Materialet er også. Ja, og hvor skarpt. Du kan sleep det og andet. Så det er det man snakker om med hvor hårdt det er. Altså hvis du har bare jern i sig selv, så kan det nemt få sådan, hvis du tager en jernkniv, altså ren jernkniv, ikke stål, men så bare hakker den der mod noget, så får den et inddænt der. Altså dit bestik derhjemme. Det er ståle, hva? Det er stål, ja. Rustfri stål. Ja, rustfri. Stål. Det er en anden en. Den tager vi senere. Fordi stål og rustfri stål, det er ikke det samme. Nej, okay. Og man har det der, det hedder lavkarbonstål og højkarbonstål. og så har man også en klasse der hedder værktøjstål og så kører vi det ud af men det afhænger bare af hvor meget kulstof du har i og det er også det der gør hvor stærkt det er jo mere kul der er i jo stærkere stål har det groft set indtil. En grænse går ud fra siden man stopper der ved de der hvad var det så 2,5%? 2,1% vægtprocent fordi så. Skifter man til noget andet okay og nu tager vi lige nogle andre krav der er for at det bare er for en sikker skyld fordi der må max være 1,6 6,5% mangan i. Ellers så bliver det afværst. Så er det ikke længere stål. Det er der ikke. Stål, der er for meget mangan i. Og 0,6% selicium og. 0,6% korv. Okay, så hvis man bare tænker stål, det gør når sådan en smule graber en, så er det. Overhovedet ikke det. Og det sjove er jo der, det der med mangan og selicium og korv, det er jo der hvor du graber et udhenning. Ja, det kunne jeg. Jo forstå fra dit lager. Ja, og det er. Jo det, der er spændende, ikke også? Fordi svensk stål har været kendt i flere hundrede år siden, som er det bedste stål. Det må man sige. Og det er jo nok, fordi man hiver det ud af, hvad hedder den, blandt andet op i Dallas-kronene, som også er en kovermine ved siden af. Nååå. Så der er jo nok godt med kovr i det. Og det er jo, altså, problemet der kommer nogle gange, det der med, at når du hiver det op i jorden, så ligger det naturligt med i, når du så smelter det sammen med de forskellige ting. Og hvis du skal prøve efter den, skal du prøve at og dope det til din blanding. Det kan godt være lidt svært at kontrollere ordentligt at du får den rigtige mikstur. Så det er jo også det der, altså stål det er jo en ligering af jern. Altså en alloy på engelsk. Og så kan stål hærdes, så man kan varmebehandle det. Og der kan det gå fra at være helt skørt og skrøbeligt, så hvis man nogensinde har set, så kan du få sådan en stålkniv, hvor du bare kan banke den ned mod bordet nærmest, og så splinter den til 1000 stykker. Det er når du ikke har hærdet den færdig. Så det man gør det er at man varmer det op og så... Hvad hedder det nu på dansk? Altså putter det ned. I vand eller hvad? Ja, i vand eller. Olie. Quencher den hedder det på en eller anden tid. Så den hurtigt køler den. Og efter det så kan den godt være skrøbelig og så skal du varme den op igen langsomt. Og den køler ned langsomt. Og det er jo. Fordi du vil have krystallen til at blive dannet godt. Og det er jo. Det, hvor man kommer over i sådan en krystalkemi lige pludselig, for hvis du bare laver det samme, hvis man står i sådan en organisk laboratorie, for de gør alle jo, og laver krystaller, så hvis du meget hurtigt køler dine reaktioner ned, så får du det der pulverfnuller til. Og hvis du får dine reaktioner til at køle meget langsomt, eller bare falde langsomt i temperaturen, så får du også de her større og. Flotte krystaller. Så får de tid til at ordne sig. Og pakke sig ordentligt. Ja, i stedet for at det bliver sådan noget hastærk. Og det er også. Det man gør, når man laver stålredskab, så køler du hurtigt først, og så varmer du det op igen, hvor du varmer det meget forsigtigt langsomt op, og så køler du det så langsomt som muligt ned. Okay. Og ofte hvor du har pakket det ind i noget andet, og så lader det bare tage et langt tid om at køle ned. Nogen slukker også på ovnen, så lader det sådan køle ned. Nå, lang tid omkring det her. Jeg kan meget godt lide stål. Men det der er sjovt, det er så, hvis du putter for meget karbon i, så bliver det. Til støbjern. Ah, altså det er. Støbejern. Det er støbejern. Du. Må høre, jeg ved ingenting om jern. Men det er jo. Bare fordi, det er sjovt at sige, det er højkuldsjern, altså kommer støbejern med 2% til 4% kuldstof i. Som man nok egentlig ville sige var højkuldstof, men ja. Men det sjove er, at hvis man ikke kender til støbejern, så er det jo et utroligt godt materiale på mange punkter. Det er ret nemt at gøre flat og holde flat. Og forme til forskellige ting. Man kan jo støbejerns gryder, som egentlig bare er genial og kan holde til sindssygt temperatur og andet. Og det eneste, det skal have at behandle, det er bare at man skal have olie en gang imellem. Og så skal det ikke have vand. For meget, for det ruster ret nemt. Men det skal hele tiden sådan olie behandles. Når for at holde. Vandet væk fra overfladen. Men til gengæld så. Er det bare, det smager godt at lave ting i støbjern. Eneste problem er, at jeg godt kan lægge lidt jern ud, men ja, det går nok. I skal jo bruge. Jern i kroppen. Man kan også godt få for meget. Men netop som vi. Snakkede om før, så er problemer med støbjern, så er det skrøbeligt. Så hvis man prøver at slå sådan en støbjernsgryde, så kan du godt bare få et hul, hvor den bare laver sådan et perfekt hul der, hvor din hammer har slået, hvis. Man har gjort det. Ja, jeg kan også godt høre, hvorfor man ikke lige gør det i, altså at folk ikke har det sådan længere nødvendigvis, fordi hvis man skal kæle for den med olie, og den må ikke få vand, og den kan lidt... Bask det så op. I hånden, og nullers, nullers. Ja. Men det gengæld. Giver. Den anden varme, for det bliver bare varmt. En støbjernspande eller en. Gryde, det bliver varmt. Altså den tilbereder maden. På en anden måde. Ja. Nå, øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø 10,5% krom. Okay, det er krom man putter i for at gøre det. Rustfrit. Så det bliver rustfrit stål, det er en krom, og der er også lidt nickel i nogle gange. Det prøver man at lade være med for meget, fordi folk. Kan ikke tåle nickel. Ja, det bliver lidt. Af det. Men der er krom i, og det gør at den her overflade på det rustfri stål, den her blanke overflade man kender, men med en lille sådan film-agtig noget henad, det er faktisk kromet, der laver sådan en tynd. Film. Ja, hvor der også er sådan et farvespil, eller? Ja. Og det gør. Så til gengæld også at rustfødtstål er hæsehårdt at arbejde i. Det kunne jeg godt forestille mig. Og da jeg arbejdede kort, eller var i praktik kort, ved sådan en metalvirksomhed i Danmark her, da jeg var mellem arbejde. Og når de borede, altså med et bor ned i rustfødtstål, så brugte de stenbor. Stenbord altså? Dem til bruger til mure og sådan en murebord der Dem brugte de et af og så tog de nyt Fordi det ådede det bare, du kunne ikke bruge almindelig metalbord fordi det er jo lavet af værktøjstål Så det var ikke stærkere end det Vildt nok Ja, så det var ret fascinerende. Men det er simpelthen kromen der holder ilden væk, eller hvad man siger, man. Måske holder Jep, den får lavet sådan noget der minder om aluminiums lag øverst, ikke et oksidlag direkte, men den laver sådan et beskyttende overflade. Og den overflade er selvhelende også, så den kan godt gendanne. Sig selv. Og så det der for ens bestik ikke bare sådan, altså... Ja, ridset af helvede. Til. Ja, godt kan holde til at være ridset af helvede til, og så på et eller andet tidspunkt giver det op. Ja, ja, men det. Kan godt holde til, at du i lang tid er der ridser henover, og det gør ikke så meget. Nej, okay. Så ja. Og det er jo også derfor man i sådan en russisk slut skal bare passe sig selv, det. Gør alt så fint. Ja, det kan tage. Noget prøve. Men det her er jo bare nogle af dem, og det er de mest gængsomme, fordi hvis man nogensinde har prøvet at købe sådan, hvad hedder de nu? Hexnøgler der, altså til cykler og andet. Umbraconegler. Så står der jo tit, at de er lavet af vanadium. Altså der er vanadium i, eller der er molybden i. Ja, fordi så giver. Det mere holdbarhed også. Ja, og det er. Jo... Der er et kæmpe katalog af sådan nogle metaller, det skal vi ikke ind i, fordi det her, det kunne vi foretse i 100 år. Men det er sjovt, det her... Det er jern, og så en kæmpe værktøjskasse med alt muligt andet metaller, du kan smide i. Altså, jeg har set. Nu er det noget rigtig stærkt jern, eller stort, man kan købe, så det er sådan en blanding af krom og molybden sammen. Ja, det er det her med... Chromoly kalder de på engelsk, det er sådan ret spændende. Ja, det har man. Set på værktøjet. Ja, og det er. Bare for at gøre det stærkere igen. Ja. Men det sjove er meget, at det kan stadig ikke stå det gode gamle svenske stål. Nej, okay. Det kan. Nogle tricks. Det svenske stål. Det kan nogle tricks, og det er jo bare at hive det ud af jorden det rigtige sted. Det er simpelthen bare lige en af geologiens tilfældigheder. Ja, sjovt. Du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du-du. Nå, ja. Fordi. Det var jo, det startede jo som europæisk kul- og stålfællesskab. Så tak til jeren for at vi har EU, hvis man godt kan lide EU. Som mange jo kan. Ja. Og det er jo, altså stål i den nyere tid har jo været sådan et stort debatteret ting. Altså svensk neutralitet med stål under en verdenskrig. Den mængde stål man bruger i krigsførsel, det har jo, altså gør jo at det er sådan en. Vigtig ressource. Ja i fredstid for netop at sige nu går vi sammen om stål og så Frankrig og Tyskland nu stopper vi med at bekrige hinanden og så bare handler med stål i stedet for. Ja det kunne man. Jo se både efter 1. og 2. verdenskrig hele roerområdet det er Tyskland der bare er sådan et kæmpe stålområde det var jo dybt debatteret. Ja, så jern er også stor politik, og det er vigtigt. For vores liv. Der blev jo produceret, og det var jo det, der var så svært at finde ud af ordentligt, men det er jo i størrelseorden milliarder af tons stål, eller jern, der bliver produceret om året, og det er jo så nok, hvordan man definerer jern, om det er som jern, eller som stål. Eller som... Ja, nogle af de tusinde andre forskellige typer. Ja, de fiktioner der er det. Og det er jo også, altså... Altså det er jo ikke, altså hvis man kigger omkring sig og i ens hjem, altså det er jo virkelig mange kilo jern, som som hver især også har fået lavet til. Os. Man bruger det jo, altså man bruger det flere steder end man tror, der er også i mange af de der højhusbygninger, det er jo et stålskillet der er der. Ja. Øhm, altså. facaden på SDU, der er Rustenjern. Ja, det er dejligt. Rustenborg. Jeg er ens bil. Altså, så hver person har bare en virkelig stor mængde jern, de har i deres egen del. Så der er godt nok blevet hivet meget oppe af jorden, men heldigvis så ved vi også, at. Der er rigeligt af det. Ja, og så længe det kommer tilbage til et sted, hvor det bliver smeltet op med, så bliver. Det genopbrugt. Ja, genopbrugt. Det er ret vigtigt. Ja. Altså jernmæssigt jo, at nogle opgaver til aluminium, det er jo slet ikke alle sammen, den er mistet. Aluminium har jo mest taget der, hvor det kræver bare, at man er let og lidt overfladebeskyttende. Ja, de kan nogle forskellige ting. Ja. Men vi er endnu ikke nået til punktet, hvor aluminium tager konstruktionsarbejdet helt fra jern. Ej, det er lidt. Mere i speciale steder. Super! Jep, og ellers så var det lidt til de politiske interesserede, og så har jeg også lige lidt til kunst interesserede. Over de kunst interesserede? Ja, fordi det er jo i åkker. Ja, det kunne jeg jo forestille mig. Altså i hvad? I kemik. Ja, fordi det giver sådan en rød eller en gul farve. Så okker er jo blevet brugt i vores kultur, altid. Selv nærendetaler har brugt okker til hulemalerier, og det er jo også blevet brugt i i antik kunst, altså Grækenland og Rom, og apropos dine svenske miner, der har man jo også brugt affaldsting derfra til at lave okker, som de fine røde svenske træhus de farver med, så okker det er også, nej altså jern, jern er også godt i til at lave farver, det kan man jo, ja. Altså jern har farve, rust og blodrødt og så videre. Nu gjorde du jo. Grin med, at så kunne Mars bare få alle vores overskydende affald fra solen, men det er jo også jernplaneten. Ja, det er det. Det er jo rustplaneten. Ja. Samt det land. I. Verden, der producerer mest jern, det er jo Australien, som også er kendt for deres røde ørken og røde bjerge. De har også rigelig. Jern. Og er det ikke også en eller anden prussisk farve, hvor der også er jern der i? Med blå? Prøsseblå. Er det det? Kongblå, ja. Er det. En jernforbindelse? Det er jeg ret sikker på. Det kommer vi ud. På farlig grund her. Jern er også et godt farvestof, som man kan bruge i pølse og til at male ens træ. Det kan lige jeg jo gerne med tænkelse af det jo. Ja, er der ellers andet vi bruger jernen til? End i alle vores ting? Hvad bruger vi ikke jern til? Jeg kan jo lige. Vende mig om os lige Det var en radiator Det er over det hele og inde i os, udenom os, det. Er... Ja, så på en måde lever vi stadigvæk i jernalderen Kroftset Ja, vi har hvertfald taget det med. Os hele vejen Jeg tænker også der går lang tid før vi smider jern. Ja Fordi det bare også er mega. Billigt, altså. Altså 35% jordens masse, så er det altså ret meget, der er. Ja. Og indtil silicioen lærer at blive lige så stærk som jern, så... Og samtidig så nemt at arbejde med, som jern er. Ja. Fordi det gode er jo det der med, at vi skal også til at runde afsnit af, men det gode, når man har jern på sin krystalform, hvis man kan sige det sådan, så skal det jo bare varmes op, så det er tæt på smeltepunktet. Ja. Og så kan. Du. Arbejde med det, altså banke det ligesom smedene gør osv. Så forme det på den måde, og det kan du bare blive med med at varme det op på den måde, og så til sidst så skal du så lige hærte det, hvis du vil have det hærtet selvfølgelig. Men det er jo det der er det fascinerende ved det, at du hele tiden kan holde det sådan lige ved smeltepunktet, arbejde med det, og så køre det på den måde. Og forme ting du vil. Ja, som er lige. Det man har brug for. Hæstesko og søm og andet spændende man gjorde i gamle dage. Ja, og radiatorer, som. Du nok ikke har håndsmedet, men... Kan du ikke lige. Hammer sådan en radiator ud til mig. Tak? Den er jo nok stemplet ud, som også bare er en. Stor hammer. Ja, og vi har jo ikke engang været forbi jernforbindelser endnu, men jeg tænker også, at vi bliver nødt til at runde af, og så kommer vi ind på dem i et andet afsnit. Nu har vi introduceret. Jern som sig selv, og så kan vi tage jernforbindelser i et fremtidigt afsnit. Der er jo også en masse spændende ting, vi skal snakke. Om der med jernforbindelser. Ja, helt sikkert. De kan en masse tricks også. Så skal vi rangere. Jern? Kan jern være en. S? Nej, det kan det virkelig ikke. Det er det, der er mest af på jorden. Vi bruger det til vildt mange ting. Det er helt essentielt for vores biologi, og helt essentielt for, at der kan findes liv. Helt essentielt for, at. Vi overhovedet er kommet så langt, at vi sidder her og kunne optage en podcast. Det er jo på baggrund af, at man har fundet jern, dels til våben, men også dels til videre minedrift, og kunne opdyrke marker med. Jernredskab. Ja, så... Så det... Nej, det kan jeg ikke få andet end S, og det... Altså, jeg synes også, vi smider omkring os med S'er, men jern, den har virkelig fortjent det. Ja. Og der... Vi. Skal prøve at blive bedre til at finde noget skrald. Ja, vi skal få noget skraldekemi, så vi kan få brugt D, E og F noget. Ja. Det bliver blevet. Udfundet snart. Men ja, så en S'er til jern. Helt sikkert. Jamen, tak til jer derhjemme for at have lyttet med, og vi håber, I har... Lære dem noget spændende. Om hjernen. Ja, og måske lige få lyst til at kigge på nogle metoder, og lære lidt mere om magnetisme eller et eller andet. Mens jeg sad og. Forberedte det her podcast, så fandt jeg ud af, at der faktisk er nogen, som har professionen, hobbyprofessionen, at de finder metoder. Ja. Altså de sidder. Og. Holder øje med sådan overvågningen, når der kommer de her nedslag, og så kunne de ud og prøve at se om de kan finde den først. Ja. Med en blanding af en metaldetektor og andet, for at finde, hvor de er landet. Det synes jeg er. Ret cool. Ja, det er det. Og så samler i dem og sælger dem videre. Og det lever de. Så af nogle af dem. Nå, lige for at man kan leve af det. Ikke bare hobbyer. Nej. Nej. Det er over i USA, så der kan man leve af. Mange mærkelige ting. Ja, men der er sikkert også et Discovery-program om dem. Årh, det er der. Sikkert. Det skulle ikke undre mig. Men jeg synes bare i hvert fald, at det var fascinerende det der med, at stadig nu så finder man de her metoder. Og der er jo nye former for legeringer i nogle af dem, fordi det jo random er. Der er lige universet. Der er sat sig sammen. Ja, og hvilke kræfter, der er påvirket. Ja. Men mange af. Dem. Har hjerne i sig. Mange af dem har. Hjerne i sig. Ja. Nå. Kan I. Have. Det rigtig godt derude.