Alkohol... Øh vent, Ethanol mente vi

Vi har haft saltenes salt og metallernes metal, nu skal vi til alkoholernes alkohol: ethanol. Vi fejrer nytåret på samme måde som mange andre med en sprudlende champagne og facts om dets ethanol. Det er nemlig både kemikeres og lægmands yndlings alkohol. Vi fortæller om hvorfor det er det, hvordan det produceres og meget mere. Vi tager også lige Sundhedsstyrelsen anbefalinger for indtag af ethanol og dykker ned i dets påvirkning af helbredet. For tro det eller lad vær; at drikke andre opløsningsmidler end vand er faktisk ikke ligefrem sundt, også selvom det har været en fast del af mange kulturer, siden at Bjarne opdagede gæringsprocessen.

Transcript

0:14

Hej Morten! Hej Magnus! Og godt nytår! Godt nytår Morten! Jeg skal lige møve med den her, så skal vi se! Åh for shit! Nice! Der kom en champagne ud over det hele! Den var aliven den der Morten, det. Må jeg sige dig! Den var potent! Nå, det er jo altid noget, du ikke har så mange ting herinde i studiet, så der er jo noget, der bliver vådt. Og det var faktisk godt, at jeg fik stoppet lidt. Jeg tror, at din punkt tog det værste. Men det var da godt, at jeg sigte den retning, og ikke herinde på computeren. Ja. Nå, og nu er mine noter godt saftet ind her. Det er dejligt. Jeg skal lige nævne, at vi har ikke drukket noget, før vi åbnede champagneflasken her. Så er vi i godt humør. Den dufter gæret. Er den lukket faktisk gæret? Den er sikkert fra sidste år af. Sikkert, det betyder nok ikke så meget. Nå, men ja, det er vildt at der allerede er gået et år. Siden sidste nytårsafsnit. Skål Morten. Skål. Og godt nytår. Godt nytår. Jeg delte mig i livet inde der. En dejlig tør en. Ja, den er godt nok tør. Jeg sidder lige og kigger rundt, når der er skadet et eller andet dyrt sted. Nej, der ligger det lidt nede på gulvet. Ja, men det tager strømperne af. Der var også helt derovre. Ja, men det var da godt, at jeg havde tommelfingeren klar. Ja. Det havde været noget værre ellers. Og din kemibogen blev ikke ramt. Ja, men det er fint. Og du blev ikke ramt. Årh, det gjorde jeg. Nå. Men det var ikke ligesom sådan en Formel 1-tur det her med. Ej nej, men det kan selvfølgelig også noget. Sidste nytår havde vi jo lidt om fyrværkeri, så noget andet som mange benytter til nytår? Det er jo... Sikkerhedsbriller. Sikkerhedsbriller, ja. Så vi tager et afsnit om sikkerhedsbriller. Ej, det kunne vi faktisk godt. Det kunne vi godt. Ej, vi har haft om saltenes salt, altså natiumklod, og vi har haft om metallernes metal. Ja, det metalleste metal. Ja. Så nu kommer vi til alkoholernes alkohol. Ja. E-ta-nol. Ja. Og det er lige før, at den er... Den er på samme skala som salt. Hvor det er bare sådan, med alkohol. Nå, etanol. Mange andre, men det er i orden. Ja, ja, det er jo både rødvin og hvidvin. Så nej, det er helt klart den, som man i hverdagen tænker på, når man tænker alkohol. Ja. Og det er jo også det, man kan have nogle gange rundt. Man nævner det, når man mener alkohol. Men det bliver jo også kaldt sprit. Ja. Det er jo også et navn for det. Kært barn har mange navne. Rigtig mange navne. Saftevand. Og når det er sådan en, der definerer klassen, så tror jeg også godt, at vi kan afsløre nu, at det bliver et langt afsnit. Og som måske også bliver splittet op i to. Ligesom at salten er salt, så kan det godt være, at den får lov at være en toårsse. Ja, det har den fortjent. Så må vi se, hvor vi skal... Vi snakkede jo om at tage ud på tur og optage del 2 af saltavsnittet. Ja, det kunne være hyggeligt. Så må vi se, hvor del 2 af etanolavsnittet så skal gå hen. Ja, der er mange muligheder. Ja, rigtig mange muligheder. Men det tager vi... Det tager vi lidt senere. På et andet tidspunkt end nyt år. Ja, nu skal vi hygge os. Yes. Så hvad er en alkohol? Ja, hvis man husker tilbage til vores karbonhydrid-afsnit, som vi jo lavede for at introducere basisen for skelettet for organskemi, så er etanol, hvis man ikke husker den der liste af navnene dernede, så er metan og så etan. Så det er to karbon med respektive hydrogener på pladserne, og så en hydroxidgruppe, altså en OH-gruppe. Så det er karbon bundet til karbon bundet til O, som er bundet til et H. Ja, oksygen. Ja, det er bare så almindeligt bare at sige O. Ja, det er sådan en dårlig vane, man egentlig ikke skal gøre, men man kan ikke lade være nogle gange alligevel. Men det er egentlig bare det. Det er sådan en helt simpel stof. Og fordi det er så simpelt som på den måde, så er det jo så også et polært stof. Ja, altså ilden sørger for, at det bliver polært, for det har en højere elektronegativitet end carbon og hydrogen. Oxygen med sine 3,5 og Carbon med sine 2,2-2,4 deromkring. Det er nok forskel til at der bliver en ladningsforskel eller en elektronikativitetsforskel. Hvis man kan huske tilbage til, der vil jeg snakke elektronikativitet. Det er sådan at vi begynder lige så stille at kunne samle mange af koncepterne nu. Det er jo dejligt. Men det giver den der forskel, og det gør jo så at der er en pol forskel. Det giver en plus og en minuspol. Ja, så det faktisk er en karbonhydrid, der kan blandes med vand? Ja, men også med nogle former for fedtstoffer, altså upolære stoffer. The best of both worlds! Ja, du siger best of both worlds, den her har også været lidt træls nogle gange. Ja, alkohol er ret træls nogle gange. Jamen, i sit virkelige middel, så etanol og dens lillebror metanol, som kun er en karbon, det snakker vi om senere, men de kan nogle ting med vand, der er lidt spændende. Ja. For at understrebe hvorfor det her nok kan blive et lidt langt afsnit, så kunne ikke det være at prøve at slå op, hvor meget etanol der bliver cirka produceret om året. Og det er igen, ligesom da vi snakkede om det med jern og aluminium, så bliver det sådan nogle cirkatal, og det er som om folk ikke gider dem. sådan delt ordentligt ind til hele verdenspoolen, når de sidder der og laver på deres egen hjemmebrygeri og andet. Nej, det er nok et cirka tal. Ja, og jeg tror heller ikke det betyder så meget, når man har et tal på verdensplan, der hedder 106 gigalitter. Giga? Ja, gigalitter. Det er mere end 1000. Det er markant mere end 1000, og det er mere end megalitter, som også er en enhed. Gigalitter, det er kroftset 106 milliarder liter bliver det jo så. Så du skriver 106 og så sætter du 9 nuller bagefter. Okay, nice. Og det kan man jo overhovedet ikke forholde sig til. Altså du bliver nødt til at sige det i olympiske svømmestadioner eller et eller andet. Nå, men det svarer til 106 milliarder liter mælk. Nå ja, sådan det er. Godt, så jeg kan jo fuldstændig forholde mig til det. Ja, men så tænker alle med nu. Det er så tydeligt at se. Det er cirka hvad en gennemsnitlig dansker drikker på et år. Det er nok helt meget galt. Nej. I mælk og ikke alkohol. Ja. Og dog. Det er måske også cirka... Nej. Det er et ret stort tal. Det virker som om det er noget, verden bruger. Ja, og man bruger det jo ikke kun til hyggekonsum. Nej. Som de fleste bliver meget bevidste om under vores hyggetid med... Vores lille pandemi der, så bruger man det også til at afspritte, som det hedder. At sterilisere ting og generelt dræbe bakterier. Så det er sådan en god ekstra ringgøring, efter man har brugt sæbe. Sæbe burde klare det. Sæbe burde klare det, og så er du sådan lidt parnevidet, så tager man lige lidt ekstra sprit. Ja okay, hvis man er inde på et sygehus, ja. Der var også mange, der brugte sprit i stedet for vaskeælder. Ja, jeg får stadigvæk stress over det, fordi det kun er dem der har en fedt membran der bliver påvirket af så mange omgangsyre og er fuldstændig ligeglade med sprit, dejligt når man står ved fællesbufféen Nå nej, det er ikke juleafsnit. Det er ikke julebiffen. Det er nytår! Vi er ligeglade med omgangssvig. Vi skal fest. Hvordan tog du dig afsnit om etanol og gjorde det? Det er primært i starten, Morten. Ja, okay. Det er jo bare min opgave. Ja, det var du ret i. Og det er nok ikke sidste gang, jeg bliver en partypuber. Jeg kan heller ikke godt lide at feste og sådan noget. Men det er jo sjovt. Ja. Og det er jo også sjovt. Det er altid sjovt. Ja. Nå, øhm, godt. Øh, ja. Hvad kan etanol egentlig sådan rent kemisk? Ååååh. Altså, det er jo, det er jo... Hvad kan det ikke? Det er volatilet. Ja, det er meget flygtigt. Flygtigt, ja. Det er det danske ord. Det er det danske ord. Nu er mine noter helt fedtet til her. Øhm... Helt fedtet til champagne. Sådan ja. Så, øhm... Noget af det, der gør det nice, nu har jeg i min hygge med syntese. Åh, det var nøglene. Ja, ja. Det er godt. Under min kandidat, der lavede vi jo syntese på Aarhus Universitet, og der brugte man til nogle gange mellem til det, men det kan bruges som et opløsningsmiddel, og det kan også bruges som et opløsningsmiddel til at ekstrahere med. Så du kan bruge det til et opløsningsmiddel til at lave reaktioner med, og du kan også bruge det til at trække andre stoffer ud af andre stoffer. Man bruger det også i parfume- og duftindustri til at hive de her duftstoffer ud af forskellige planter og andet. Netop fordi den kan blande sig både med vand og med olie. Så den kan hive i forskellige ting på samme tid. Ja, den kan komme igennem flere forskellige medier, eller hvad man siger. Og så hive det ud af planten, eller hvad det nu er. Hvor hvis du kun opløste det i vand for eksempel, så tager vandet det i polær. Og hvis du kun brugte et eller andet fedtstof-metode, kunne det upolære. Så kan alkoholen gå ind, eller etanolen, gå ind og hive lidt mere i forskellige ting. Så kan man så lave en opbrændelse bagefter selvfølgelig, men det er jo sådan, at man laver den ude i en af de andre. Som du også siger, den er volatile, altså den er Den er let at få til at få dampe. Ja. Og det er jo en af de ting man bruger den ved. Den har jo et kogepunkt på de der 78 grader, og det gør jo den er dejligt nemmere at få af. Ja. Så når du f.eks. har ekstraheret et eller andet ned fra noget plantemateriale, eller du har i din laboratorie stået med en skilletrakt og ekstraheret noget der, og du har opsamlet dit etanolium, så kan du bare koge det af, eller du kan bare lade det stå gråsigt, og så damper det af fint. Ja. Hvis det står selv, så skal der være rimelig stor overflade af jæl stadigvæk. Ja. Og det tager lidt tid, men det er nemt at få dampet af. Det er sådan ret vildt til at smutte videre igen. Det er også derfor, man kan destillere på det. Og det er jo en genial egenskab. Og den har jo så også den anden egenskab, der er også genial. Det er jo det, man kalder hydrogenbindinger. Lidt ligesom med vand. Så den kan minde om vand i nogen henseender. Og det var også derfor jeg nævnte dens lillebror metanol, og det kan vi tage et helt andet afsnit om enddag. Men metanol og etanol følger lidt hinanden i nogen henseende, og det er meget hyggeligt. Men metanol og etanol de kan begge to lave hydrogenbinding, og de er begge to forholdsvis små, så de kan godt mimikke nogle af de ting vand gør. Altså med hydrogenbinding og andet. Ja. De kan ikke lave en lige så fin netværk, som vand gør, men jeg. Er helt sikker på, at det bliver sådan et quasi halvnetværk. Ja. Og det er jo også sådan noget, jeg har brugt det til, at netop som du sagde med plantematerialet og parfume, altså jeg har også brugt det til at ekstrahere protein og også fælde proteinet ud bagefter, fordi det så alligevel ikke har det lige så godt der, som i en vandig opløsning. Det vil udfælde, altså komme på fast form. Ja. Der er nogle ting hvor man bruger kold etanol til at omimige lidt på den måde. Ja. Det gør man jo også i DNA-opbrænsning. Ja. Øhm... Fordi der... Ja, så får du... Fordi. Når det bliver koldere, så kommer det tættere på hinanden og laver mere det der... Ja.... Struktur, der minder lidt om gitteret fra vand. Så det er dybt fascinerende på det punkt. Ja. Og mega smart. Ja. Og så kommer den klassiske hørtel der, og så med det... at fordi det minder om vand, når du så har etanol og vand sammen, så laver de sådan en mærkelig... Azeotrop-tilstand, hvor de hænger sammen. Er det det, at Azeotrop betyder? Vi tager et helt afsnit omkring, hvad Azeotrop præcis betyder. Fordi det er en spændende verden af ting, der er blandet. Det er to lignende stoffer. opførselsmæssigt lidt lignende, der er blandet sammen og minder om hinanden lidt i egenskaber, så kan de da ikke ordentligt gå fra hinanden igen. Så hvis man kigger på en 97% opløsning af etanol, hvis du har det, så i volumeprocent, 97, det svarer til, at du har 89 moleprocent etanol, og så 11 moleprocent H2, Ja. Og de sidder bare sammen, og det prøver man også, hvis man har prøvet i hobbyen, hvor man ikke er hjemme. Det stiller man oppe i folkeskolen eller gymnasiet. Jeg kan godt lide, at du tror, at man stiller på folkeskolen. Gør man det? Det gjorde jeg. Og det er også lang tid siden, at en overambitiøs folkeskolelærer. Men det der er med det, det er jo så, at hvis man har prøvet det, så får man jo altid... så ved man måske, at så er kogepunkter jo 78 grader. Og så kigger man på termometret, og det er bare sådan... Næ. Og så lige pludselig, så kommer man op på lidt over 78. Så pludselig, så begynder der at komme noget over. Det er jo netop fordi, det får et andet kogepunkt, når det er blandet med vand. Ja. Og det er jo det, der er zootropehygge. Og så er det, man kan tage og distillere igen på det, og distillere igen på det. Nå, fordi vandet simpelthen hænger ved. Ja, vandet hænger jo sammen med, så du skal jo... Det første distillation, det er ikke så rent, så du skal køre én gang til og én gang til. Og det groft, det man gør ude i meget af industrien også, når du har at lave et eller andet, du skal rense op, der gør man det jo så bare med gigantiske... kolonner, som det hedder, med store plader, der er bare monster tykke, og så giver du den ellers bare fuld hammer, og så har du flere kolonner ved siden af hinanden, det kører over i. Så den koger op, og så ligger den i det, der hedder fraktionerne, altså de tungere ting, som ikke er etanol, og så kommer etanolen over i den anden kolonne og får smidt nogle af tingene, og så lige for god ordens skyld, så er der engang kalciumkarbonat nede i. Som desikant, altså som tørremiddel. Som tørremiddel, som binder sig til vandet. Og så får du så en gang cement af din bunden af det, som du lige skal have ud også en gang imellem. Men det virker som du siger, en desikant. Og det er sådan man får 100% af det? Nej. Det er sådan man får 96%? Det er sådan du kan få 96% ud fra når du startede med. Okay. Højere op, så skal du bruge hyggelige ting. Inden kan du bruge en molekylaciv, som er de der små... Ja, molekylaciv. Ja, molekylaciv, som er sådan nogle små perler af ceolit og andet, der kan suge det ud af, som skal være varmet op først. Ligesom i opvaskeren? Ligesom i opvaskeren faktisk, ja, der suger vandet til sig. som du skal tørre, den bruger man også. Så tørrer du bare din 96% etanol, og så putter du den bare i opvaskeren. Så var du 100%! Det er lige sådan en trick til dig hjemme. Nja. Nej? Nej. Nej, okay. Men ja, det er en af måderne at gøre det på, det der med at hive det ud på den måde. Det er også det du kan overkomme, det der med at du har en asteotrop blanding. Det er simpelthen ved at tvinge vandet ud af opløsningen. Ja, fordi molekyler bevæger sig hele tiden, så tilfældigvis er der nogle af vandmolekylerne, der slipper etanolen og bevæger sig ind i C'en. Ja, nu har vi groft set startet lidt bagfra på det her. Fordi det her, det er jo, hvordan man oprenter etanol, fordi vi kom til at snakke om acetrope. opløsninger. Og det er jo ikke kun etanol og vand, der laver acetrop. Det er mange andre ting. Ja, og det er sjovt, fordi man møder mest vand i hverdagen, sjovt nok. Men det har sådan en sjov fornemmelse, den væske. Altså vand og etanol. Det er sådan lidt tykflydende. Ja, men det bliver lidt tykflydende. Man kan også se, hvis man... Nu sidder vi her med vores champagneglas. Det gør I forhåbentlig ikke, hvis I kører bil eller andet og hører podcast. Men hvis man prøver at sidde med en god vin eller en champagne eller et eller andet, og så... Sætter man ikke vores podcast på i stedet for Dronningens Nyhedstal? Nå, det kunne også være. Ej, det skal man da ikke. Den skal man høre. Men hvis man så svivler med glasset... Svivle det, hvis man laver sådan en lille vortex i det. Men at svivle, det er her faktisk et dansk ord, har jeg fundet ud af. Jeg svivler lige. Ja, svivler lige. Så får man noget af de der gardiner, som det så fint hedder på vinsprog. Og der kan man godt se det op, og der damper etanolen så op af kanterne. Så når du laver det der gardin der, så kan man faktisk holde øje med sådan noget andet, og hvor det edes med etanol i det. Og der er en hel masse ting med det, så hvis man det med vin, så kan du se nogle ting i gardinen her. De klogere så har på en masse ting. Men ja. Så det er lidt om det her, og lidt om distillation, og pladedistillation specielt. Der er, man kalder det også, når du kalder det som karbonat, så kalder du den aceutrop-distillation. Ja okay. Og det bruger man, det her med de her destillationer af etanol, hvor du har brugt det. For eksempel som en opløsningsmiddel, det bruger du meget i industrien. Ja. Fordi at etanol er ikke dyrt, men det er heller ikke billigt. Og hvis du skal bruge det meget rent, så er det ikke så billigt. Men det er ikke alle processer, hvor du skal bruge 99% rent etanol. Du kan godt i nogle processer nøjes med 80 eller 96% ren etanol. Ja. Så længe det bare er mest af alt etanol og vand. Ja. Det kommer vi ind på at se nu, hvorfor det lige er vigtigt at lige pointere den del af det. Men det kan man få ved det her destillationsmetode der. Så mange i den kemiske industri, hvis man bruger etanol som et opløsningsmiddel, fordi det er Det er harmløst, så det hedder ghost sign, men i forhold til mange andre opløsningsmidler er det harmløst. Ja, det må man sige. Ja. Og det er sådan en ting, det skal nok forsvinde på et tidspunkt, og du kan altid få det væk fra en reaktion. De store problemer. Hvorimod hvis du nu bruger toluen, som er en klassiker, så er den ikke så sund for mennesker, og den er sådan svær at komme hjem med igen. Og tænk i det samme, hvis du kører reaktioner i vand, det er heller ikke så nemt at få fjernet vand, det har en tendens til gerne at blive hængende. Ja. Etanol er godt, etanol er billigt, den er skarfe, og der er ikke mange der kan brokse over det sundhedsmæssigt. Så derfor når du så bruger det i industrien, så kører det jo bare med i processen, og så kan du så, når du oprenser, sende din fraktion af etanol afsted over til genanvendelse andre steder. Når du er færdig med at bruge det i processen? Ja, så kan du sende det hen til redistillation. Ah, smart. Og så får du skraldet væk, det har nu samlet op på. Ja. Fordi du bare fordamper det igen. Ja. Men du sagde, at vi var startet baglængs, og det er vel fordi, du mener, at vi har noget etanol, og så har vi gjort det til 100% etanol, men vi har slet ikke snakket om, hvordan vi får etanol. Det er jo, hvor vi starter fra 10 eller 20 eller 30% etanol, og så gør vi det til 96% etanol. Ja. Vi mangler lige at starte, hvor det kommer fra. Ja, og det er jo vores ældste bioteknologi næsten, jeg tror det er i hvert fald en af de ældste bioteknologier. Ja som vi har opdaget, der er jo mange bioteknologier der er kørt omkring os som vi først opdagede senere Nå. Men altså, kørt omkring os? Nå men altså, benzin har jo nok været i luften for eksempel. Jamen det har jo ikke været brugt til noget. Altså bioteknologi er jo noget, mennesker bruger. Det var bare mig, der jo jokede med, at det har jo været omkring os, vi har bare ikke opdaget det. Nå! Jamen så er det ikke bioteknologi. Nej, det er rigtigt. Det kan jeg godt se. Det tager jeg til mig. Godt. Men der er jo en eller anden, der har opdaget nogle mærkelige ting. Ja, der er jo nogen, der har... der har fået noget... hvad hedder det? Noget græs eller nogle druer eller et eller andet til at blive klamt. Ja. Og så tænkte man, det var da en skide god idé. Lad os drikke det. Nogen der har smidt nogle frugter ned i en spand med vand og glemt det. Ja. Det er altid en spand med vand, og glem det. Ligesom med tanniner. Ja, ligesom med tanniner og karvingsprocessen der. Hvor man lige sådan, håh, det smagte jo faktisk. Igen, hvem er det der smager på den klamme væske? Jamen det er bjerne, som vi bare kan være så stolt af. Jeg tror der er røget mange bjerner igennem historien, men de få bjerner der har lavet noget, der har opdaget noget, der er godt. Det var stort. Undskyld til alle dem der hedder bjerne. Men det er bare fascinerende, det er bare sådan lidt muligvis glemt noget frugt og et eller andet, og så er der kommet en vildgæger forbi, og det er bare sådan, det lugter lidt spændende det her, det drikker jeg bare fra det her, der ligger halvrødent. Ja, og netop sådan, det er halvrødent. Men det bliver ikke mere rådent, er det ikke fascinerende? Ja, det er ikke fascinerende. Og det dufter lidt spændende. Og så bliver man så glad, når man drikker det. Men det er vel en blanding af, at man er blevet glad af at drikke det, og det virker som en konserveringsmiddel. Ja, det har man selvfølgelig efter, at man har hygges med at drikke det, sikkert. Ja, det har du vel fundet ud af ved at det har været klamt og ikke blevet klammere? Det er rigtigt, fordi det har været klamt og ikke blevet klammere. Ja. Så det har jo været en god måde at sørge for at ens korn og ens druer, det kunne holde længere. Altså kunne holde vinteren over. For eksempel. Og så er det jo også en af de første måder til at rinde vand på. Jamen er det ikke en myte? Jo, det er lidt en myte. Fordi det der er med det, det er jo fordi man har kogt. Ja, og det er også senere i historien end der har været fine, rene kilder dengang. Øh, men... Jeg tror også bare, det var en undskyldning for at få lov til at drikke mere øl. Ja, en god undskyldning. Men det er i hvert fald... Altså, og det kan... Altså... Det er jo helt sikkert også fordi, man er blevet fuld af det. Ja, ja, ja. Altså, det er ikke kun... Jamen, det er jo fordi, jeg skal konservere det til vinteren over, og jeg har jo faktisk slet ikke lyst til at drikke det. Men det er jo faktisk ret fascinerende langt igennem historien med alt det der med... Altså det er jo blevet opdaget forskellige steder. Det er jo også en interessant ting. Det er jo ikke bare én bjerne der har opdaget det, det er jo flere bjerner der har opdaget det. Ja, det er vel i... Hvad hedder den? Den fatile... Halvmåne, tror jeg det hedder. Sådan et sted i Mellemøsten. Ja, ja. Det er jo også opdaget heroppe i Norden. Nej det tror jeg ikke, det tror jeg bare man har lært det af dernede fra, men det er opdaget vel også i Japan og hvad med i Amerika er det blevet opdaget der? Jeg ved faktisk ikke om de indfødt derovre lavede alkohol, nej det tror jeg ikke. Nå okay. Det tror jeg ikke fordi de var ikke, de gamle skrøner der kunne gå med det de var jo ikke vant til alkohol når man kom over med det. Nej, de har haft nogle andre ting. Coca, kakao og tobak. Det er rigtigt. De har haft andre stimulenter. Forskellige steder har de haft forskellige traditioner. Og forskellige steder har de også haft traditioner for at holde sig væk fra det. Og forskellige kilder til at lave det med. Oppe i Norden med mjød, altså på honning. Ja, det er jo det, man har brugt det, man har brugt. Og det man skal have er jo bare noget sukkerholdig, fordi gær, det er jo gær, det er jo det, der producerer det. Den rigtige gær. Ja, ja, ja, men du kan tvinge det meste gær til at lave det, hvis du vil. Altså du skal jo bare have noget sukker til dem, og så skal du tvinge dem væk fra ilten. Fordi det er der, de går i gang med at danne etanol, fordi Hvis der er ild til stede, så laver de bare CO2, fordi det får de meget mere energi ud af. Men hvis der ikke er ild, så bliver de tvunget til at lave etanol i stedet for. Så det... Det var jo et godt trick. Ja. Altså også for gæren. Det var jo et ret godt trick at kunne få energi, selvom man er ved at blive kvælt. Og grunden til at det skal være sukker, det er jo fordi, hvis man... Hvis man ved noget om, hvor gær findes, så er det jo sådan på frugter. Ja. Så f.eks. hvis man ser sådan nogle røde druer med sådan et slør på. Sådan et lidt. Hvid slør. Ja, så det er jo gær, der sidder der. Og. Man kan også finde det på æbler, specielt her i Danmark har jeg lidt hvidlgær på, så ret ofte. Ja. De sidder bare og venter på, at de bliver overmodende, så de kan komme i gang. Og. Det er jo nok også det, der kan være sket, at du lige har taget sådan nogle æbler der og plumpet ned i en eller måske en eller anden frugt, du har plompet ned i, der har vi prøvet at se, at det er en rigtig vildgær på. Og så har du fået det. Ja. Jeg ved, at under den amerikanske borgerkrig, og også under deres revolutionskrig, der fik soldaterne en ration maltsukker med, og en lille smule af nogær. Nå. Til at kunne lave alkohol ude i felten. Så ved de, at det så var på grænskud blandt andet. Hmm. kan man lave fin alkohol af åbenbart. Ja. Okay, vildt nok. Sådan. En ny skud fra græntræer, det er rigtig godt til at lave alkohol af. Og. Sådan en rigtig ond gin. Ja. Det er en rimelig discount gin. Men ja, det er jo den ene måde. En biokemiske måde. Og nu, om et stund op, så er man jo blevet så dygtig, at man har fundet forskellige Vildgærer, så har man aflød på dem, så nu har du gærer, der kan lave alt muligt forskelligt alkohol. Ja. Bl.A. Carlsbergensis, altså selveste Carlsberggæren, der har sin egen artsbetegnelse. Det har. Den, ja. Og der er jo gærer til at lave champagne, som er museerne, vine, Hvor du har en ekstra gager, der rent faktisk godt kan overleve dig alkohol til stedet. Så laver du lidt ekstra gæring, så du får den her danse af CO2 i flasken. Og det er jo i sig selv fascinerende. Og du har gager, der kan... Jamen, du har gager, der laver alt muligt andet. Og det er jo bonusen der, at der jo også har nogle gager, der hygger sig så meget, at de tager en lille smule alkoholen, og så laver de extra ved siden af til det, så det giver en ekstra... Det ved gæren ikke, at den gør for vores skyld, men alkoholen dufter også mere lidt anderledes, så får den lidt andre aroma. Fedt. Ja, dejligt at man kan sådan groft udnytte en gær selv. Ja. Og den ved det ikke engang selv. Det er bare sådan, nej mad! Prutte prutte. Det er. Et husdyr. Det er et rigtig godt husdyr. Det er en anden måde. man kan lave det på, som er den man får til den kemiske industri. Det er jo det, som vi også nævnte kort i carbonhydrid-afsnittet. Det der, hvor du egentlig bare tager et restprodukt fra din cracking, som er etylene, altså carbon med tre bindinger til et andet carbon, og et enkelt hydrogen i hver anden. Og så hæsker man det bare med Hvad hedder det nu? Med vand og svoltyr. Og så kører jeg det. Ellers der. Svoltyr, er det ikke den gamle måde at gøre det? Jo, det. Er den gamle måde. Er det ikke fosforsyre, man bruger nu? Jo, det er fosforsyre, man bruger nu, men du kan stadig gøre det med... Se mig. Jeg kan kemi! Fordelen ved. At gøre det med svoltyr, og hvorfor man brugte det i så lang tid, det er fordi den også er en desikant. Øh, ja. Øhm... Det er jo ikke fordi jeg har pointeret din fejl, men du gjorde det også under Carbohydrate afsnittet, men det er fordi etolæen er jo en snyder. Det er. En dobbeltbinding. Hvorfor er min hjerne hele tiden henne i den der triplebinding? Men er. Det ikke fordi det er en en? En en. Så er det jo en dobbeltbinding. Nå, ja. En y. En, det er jo et yl. Jeg er også helt skør. Det er. Utroligt at min hjerne er så forhævet på det som en triplebinding. Det skal. Være en triplebinding i etolæen. Det er alkoholen, der snyder. Det er. Alkoholen, der snyder. Ja, det er den her champagne, jeg sidder med. Yes. Nej, men en dobbeltbinding, reaktion med vand og en syrekatalysator, og så får du etanol. Ja. Og det gode ved den her proces, som du så kan sætte et ekstra trin på, fordi du så har molekylærasiv eller andet, der kan fjerne det sidste vand, Der er nogen der har brugt benzin også til den asiatrope del her Men det gode her det er at du får vand og alkohol Niche rider Den laver ikke alt muligt andet komisk undervejs Ja. Fordi som Gær laver Ja Gær den. Hygger sig lidt for meget nogle gange. Den skal bruge masser af forskellige molekyler. For at leve Ja så den laver jo ikke kun etanol Den hygger sig lidt for meget Og nu har jeg selv siddet med kromatogram af bioetanol, hvor det var de der 80% og 96% og der var alt for meget andet. Så var. Der bare masser af skrald i også? Ja, og. Det kan godt være, at det ikke var i store mængder, men hvis man sidder der i den kemiske industri, så er det bare sådan, nej, nej, nej. Ja, det. Er slemt nok i den kemiske industri, men i den medicinske industri. Ja, præcis. I medicinale industrien, der var det sådan, nej. Så er. Det så, at myndigheden spørger, hvad er det der? Hvad er. Det der? Det ved. Vi ikke. Nej. Det er fra gær. Jeg kan ikke bare sige det. Kan i. Ikke genskabe det? Måske. Det ved. Jeg ikke, det kunne man vulgærende glæde. Den dag. Ja, præcis. Bioetanol er fantastisk til mange ting, men lige der er det faktisk reart med den syntetiske. Ja, smart. Så er det det man hovedsagelig bruger til at lave sådan en højkvalitets etanol? Ja, så. Den der 99 man køber både til laboratoriet og til industrien. Det her er den fra olieindustrien. Den er fossil. Den er fossil, ja. Og det er igen tilbage til en af mine små kæbhæstige. Jeg synes fossil brændstof generelt langt under vejen er et problem. Men indtil vi finder et problem til at skaffe alle vores renekemiske stoffer fra, så skal vi lige passe på med at bare lukke det hele på en gang. Det tror. Jeg ikke, der er nogen risiko for, hvis man følger lidt med i de forskellige kopper. Altså ikke sygdommen, men kop 28 og sådan noget. Og nej, det er jo kun 1% af det, der ikke brænder af. Så det tænker jeg, klimaet kan håndtere, at vi faktisk stadigvæk får vores meget rene etanol. Og mange. Andre stoffer, som vi har snakket om, karbohydrautsnit, det er virkelig mange. forskellige vigtige stoffer vi får derfra. Ikke at olieindustrien ikke er dårlig på mange andre punkter. For folk til at tænke sådan, jamen så skal vi jo bruge benzin ud og starte bilen. Skal jo. Noget blive for dyrt. Skal jo. Noget blive for dyrt. Det er. Jo synd for Magnus. Ja, starter. Dieselbilen også bare fordi. Kalder man. Den her kemiske måde at producere det på noget specielt, eller er det bare sådan syr og katalyseret? Nu spørger. Du mig sådan, jeg kan ikke huske om man kalder det et eller andet specielt. Det er. Smart i hvert fald. Det er jånsmart. Fordi det er, som du siger, biokemikerne herovre, men gerne kan lave det meget billigt og effektivt. Og så netop, som du siger, men der kommer også bare meget skrald med. Ja, og. Det gør, at vi tit har snakket om, at naturen er hyper effektiv til alt, den gør. Og det er den også. Og den laver også meget alkohol. Men så kommer der bare den der sidste restpro... De der små restprodukter der. Og der er man lidt for kritisk ind i den medicinindustrien til. at kunne acceptere det. Ja. Det skal. Være kemisk rent. Ja. Og. Det gør man bedst ved bare at tage ren etylen, altså karbon, dobbelt bundet til karbon og vand og så noget syrekatalysator. Yes. Og. Så. Meget varme og tryk. Ja. Smart. Ja. Hvad kalder man sådan en kemisk reaktion? Altså til. En dobbelt binding? Ja. Det er jo en addition. Ja. Ja. Okay. Og. Det var der hvor man kom ud i en område hvor man kunne diskutere om det er en addition eller en oxidation. Ja, eller. En hydrering. Ja, det. Hedder også en hydrering. Ja, men. Det var egentlig bare for at lave en klassisk overgang som journalister bruger, fordi nu tænkte jeg at vi skulle snakke om de andre kemiske reaktioner som etanol. Kan indgå i. Ja, det er virkelig så irriterende den der proces, for det er bare sådan... Ja, hydrering. Ja, oxidation. Ja, med addition. Den kan tække så mange kasser. Ja, det. Kan den. Det er jo også nemt. Du kan bare sige et eller andet. Du skal bare ikke kalde det en halogenering eller. Et eller andet. Ja. Transition. Værsgo Morten. Ja, hvad for nogle kemiske reaktioner kan etanol indgå i? Altså typer? Helt klassisk, typer rigtig mange, men klassisk så har vi... Nej, men ja, de klassiske. Ja, esterreaktionen og ED-reaktionen er sådan gode nogle. Og så er selvfølgelig oxidationen videre til aldehyder og fredelighed videre til syre. Ja, så. Er det så at du faktisk kan lave det der om til acetaldehyde. Ja. Og eddikasyre. Ja. Og det er jo det kroppen benytter sig af, når den skal af med detanol, som man indtager. Det er jo at oxidere det til acetanol. Men det er vel ikke rigtig noget, vi praktisk bruger i industrien. Altså du kan få adekesyre på mange andre måder. Jo, men. Du laver også kemisk adekesyre. Ja. Er. Det så for adetanol? Det må. Det næsten være. Ja, det ville jeg tænke det var. Det lyder. Billigt i hvert fald, men det kan godt være, det er noget andet. Det er. Jo så hurtigt og nemt at lave industrimæssigt, fordi du får ikke noget på alt i hydform. Den skiber jo bare videre, og så... Ja. Altså. Det. Ville jo ikke være svært at lave opbrændelse bagefter. Den hedder ikke syre, det her. Nej, det burde det ikke være. Etan. Etansyre og etanal. Yes. Og. Hvad hedder den? Ester? Det er jo en alkohol- og en karboxylsyre, ikke? Yes, sir. Av. Er det ikke en sæbe? Det er altså... Det gamle. Navn, saponificering. Eller, nu skal vi lige namedroppe, my man, en fischer-esterficering. Den dejlige. Mand. Både kemikeren. Og ham fra rejseholdet. Og til alle dem der er gamle nok til. At sidde i rejseholdet. Og hvis man ikke kender rejsehold, så går det nok. Ja, jeg ved sgu ikke om jeg vil anbefale det. Årh, jeg synes det var ret godt. Det kunne. Noget. Det kunne. Det er jeg også lidt for ældre end nu. Ja, der. Er kommet mange siden. Jeg ligner en sæbe-obra-agtig noget. Ja, krimi-sæbe-obra. Ja. Årh, sæbe-obra. Var det. Med vilje? Okay, det tog lidt for lang tid for mig. Ja men det er vel også sådan, altså det er vel nogle af de store sådan kemiske reaktioner som, men det er jo også bare alkoholer, altså det bør jo, det kan jo være alkoholer, og det. Ja, og det er jo det Og. Derfor kan etanol også Ja, og det. Er det, og etanol er ikke, der er jo ikke meget retningsbestemt over hvordan den opføres over ligesom de mange andre alkoholer, det der er mest fascinerende, det er jo det med at den også er et godt opløsningsmiddel Ja, det er. Nice, altså det er bare virkelig smart, og også Jeg bliver helt tom for ord over hvor sindssygt vigtigt det er. Ja, det. Er ret relevant for hele den biokimiske verden. Ud af de reaktioner, Morten, hvad bruger man det så ellers til? At drikke. Skål, Morten. Skål. Skal vi prøve at fortælle lidt om, hvad der sker i kroppen, når man indtager alkohol? Ja. Skal. Du have mere alkohol nu, eller hvad? Ja, det. Tænker jeg. Og jeg hælder lige et glas op. Pas på! Mens jeg fortæller om Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Og det er jo, fordi det her faktisk overholder anbefalingerne. Nå, det gør det. De kører med, jeg tror det var for et år siden eller sådan noget, så kom de med T4 anbefalingerne. Det er umulbart fordi det lyder nemt. Det er bare T4, så ved jeg hvad jeg skal gøre. Det er godt. Og så glemmer man det ved første genstand. Nå, højest 10 genstande om ugen. Højest 4 på samme dag. Så de er blevet skruet væsentligt ned siden. Ja, da vi var børn. Jamen okay, vi var vel børn da vi begyndte. At drikke. Vi var. Børn da vi begyndte at drikke. Ja, og apropos lad være med at drikke hvis du under 18 er også deres anbefaling. og være særligt opmærksom på ikke at overskride anbefalinger hvis man er mellem 18 og 25 år. Det er simpelthen fordi hjernen ikke er udviklet færdig endnu. Og det forklarer meget om hvorfor vi er som vi er. Og udover hjernen ikke at være færdig, så er det jo også fordi man er mere risikovillig. Så der sker flere ulykker. Det kan man simpelthen se i statistikken. Og så også på grund af at hjernen er mere sensitiv, større risiko for psykiske sygdomme. Og så skal man selvfølgelig ikke drikke, hvis man er gravid. Så det er anbefalingerne, de er hermed givet. Ellers så, det er jo helt vanvittigt, hvor meget alkohol egentlig går ind og påvirker kroppen. Så nu fortæller jeg bare lige om noget af det. Så det mest åbenlyse og også grunden til, at man drikker alkohol, hvis man godt kan lide det. Det er, det er jo hvordan det påvirker hjernen. Og det prøvede jeg lige at læse op på Og så tænkte jeg Det går nok meget komplekst Det har jeg sgu ikke lige tid til at sætte mig ind i Så der kommer nogle korte forklaringer Og så kan det være vi tager den i næste... Det kan. Vi tage den i del 2, ja. Ja, og ellers så skal man være velkommen til at læse det derhjemme selvfølgelig Men altså Det alkohol som rent kemisk går ind, eller biokemisk går ind og gør Det er jo at forstyrre balancerne i hjernen Og balancen Ja touché, så den kan simpelthen ikke kommunikere ordentligt de forskellige dele af hjernen og med resten af kroppen. Er det. Derfor man får de sløvede bevægelser eller følelsen af sløvede bevægelser når man bevæger sig? Ja, som. Så sidenhen går over i sløve bevægelser, altså direkte sløve bevægelser, fordi signalerne bare. Bliver sendt dårligere. Ja, men hjernen opfatter til at starte med, at det går langsomt, men i virkeligheden går det stadig samme tempo, men din hjerne siger, at det går langsomt det her. Ja, fordi. Output bliver påvirket, men også input, så følelsen af bevægelser bliver også påvirket. Ja, spændende. Ja, men altså det første man oplever, det er jo, at man bliver glad. Det er, at man udskiller endofiner og dopamin, så man får det, man kalder eufori. Man får det godt. Ren biokemisk. Ja, det var vigtigt at sige, at ren biokemisk får man det godt. Ja, for. Det er jo sådan, man opfatter verden. Så man snyder sig selv til at tænke, at det er sgu lækkert. Det er godt, det her. Og man... Man bliver også, altså man bliver mindre tilbageholdende, mere selvsikker og mere risikovillig. Ja. Så altså sådan, altså de ting til sammen, det er jo det klassiske med sådan, nu tør jeg godt at snakke med den der person derovre, som jeg godt kan lide også. Og tør. Godt at hoppe ned i den indkøbsvogn og kønne de der trapper. Ja, og. Sex, og ham der kan jeg godt banke, og jeg kan sagtens køre hjem. Altså klassikere. Ja, alle klassikerne, som er mere eller mindre dumme. Er rigtig dumme. Ja. Og noget af det er jo også en af de ting, som folk mest siger, hvorfor de drikker alkohol. Fordi de løsner op og får mere lyst til at snakke med det. Det modsatte køn. Ja, hvis man er til den slags. Eller det samme køn. Ja. Øh, ja. Og det. Går jo hurtigt videre fra at man er glad og har mindre færd og hæmninger Og så over i trætheder og som du sagde balancen der bliver påvirket og ens tale der bliver påvirket Det er jo derfor vi drikker alkohol mens vi optager en podcast Og ukomst og stab og hvis man fortsætter med at drikke så ender det med coma og død fordi det simpelthen er Det er navegift, altså det er det bare. Så... Ja. Og så bliver man afhængig af det. Det er faktisk noget, man ikke taler så meget om, men alkohol er afhængighedsskabende. Det er jo også derfor, folk er alkoholikere. Altså... Har. Et alkoholmisbrug. Hedder det. Ikke alkoholiker længere? Det er godt du lige kunne lære mig det. Jamen det. Hedder at man har et alkoholmisbrug. Jamen det. Er jo også det det er. Ja. Godt. Så er der nogle ting folk går efter og nogle ting folk gerne vil undgå. Ja og. Det er jo også For at lige vende tilbage til noget af det, det er jo en af de spændende ting der, det var jo i gamle dage, apropos nogle af de ting man kan lave med etanol, så lavede man jo æder, da man opdagede det. Ja. Det kan man, så de er tydeligt æder, altså det er sådan to etanoler sat sammen. Ja. Så carbon, carbon, oxygen, carbon, carbon. Ja. Det. Ligner. Sådan en måge, når man tegner det, det er mega hyggeligt. Okay. Men det kan man drikke, og der får man den der følelse af at blive fuld. Af det, Ja, det har man jo også brugt som bedøvelsesmiddel. Ja, det. Har man brugt som bedøvelsesmiddel. Du får det bare kortfartigt, og så får du... Skulle du få nogle rimelig stridede tømmermænd af det. Det kunne jeg godt forestille mig. Men du skulle få næsten instant, at du er fuldt med det samme. Så til fester kunne man gøre det kort, og så fik du tømmermændene, før du gik. I seng. Det lyder virkelig som en dårlig idé. Så kunne. Du gå i seng med tømmermændene. Det var så på en måde... Fik du en regning hurtigere. Det er. Mere sundhedsskadeligt ikke også? Det var meget mere sundhedsskadeligt. Det var. Derfor man gjorde det i en high society, fine damer. For det var jo finere end at drikke sprit ligesom de fattige. Det er. Nye spændende. Det er. Nye spændende. Men det er jo sjovt at du siger det med, at det er en nervegift. Det er jo ikke direkte etanolen, der er nervegiften. Det er vel mere etanalen, der er irriterende. Altså, jeg. Har set det alt i høden. Ja. Ja. Nej, det er ikke karakteriseret som nervegift. Nej, det var du helt ret i. Men altså, det er etanolen, der giver komaen og døden. Det er ikke, jeg har set det alt i høden. Nej, nej. Nu kommer der lige noget, der kunne lyde som en gang sådan en hyggeracisme. Og det er det ikke. Men øhm... Og det kommer til at lyde som det. Men, men... Folk fra de atesiatiske områder, Ja, nogle asiatiske områder. Nogle asiatiske områder mangler eller har retter for meget af det enzym, der laver alkohol om til etanal. Nej, de. Er ikke for meget. Det er en, hvad hedder det? En mekalosmint, en konstant, der er lavere eller højere. Ja, så. De får ikke omdannet det i det rette ratio. Ja, det. Er svært med at være tekniske, mens vi... Hvad hedder det? De... De hvad? De får en ophåbning af etornalen. Ja, det var det. Lige præcis den helt korrekte pathway osv. Så de. Skal drikke? De skal drikke oftere for at holde rosen over, og så får de bare endnu hårdere typer mænd. Fordi det. Der jo egentlig sker, som du også sagde ind i kroppen, det er at du får lavet det om til æd... Altså... Så! Vi får lavet ædekødssyre fra acetylaldehyden, og acetylaldehyden kommer fra alkoholen. Og vi skal bruge ædekødssyren til at kunne få det, kan man sige, ud igennem vores urin, fordi det er vandopløsligt. Sådan en ordentlig vandopløsning ned til vores lever og andet, der kører den vej. nemlig lever. Over det andet, så vi kan få. Udskilt det igennem ens vorin pathway der og det er jo så der hvor man er lidt uheldig i nogen asiatiske lande der mangler noget der til at kunne undgå at få den ophobning af etanel, altså acetylhyd Og jeg ser i det hele tiden, at det er den der går ind og så giver dig virkelig virkelig dårlig følelse i kroppen. Den giver sådan en halv følelse af tømmermænd og andet. Ja, det. Er det store del af tømmermænd der kommer på det. Ja, man. Kan jo sige, at det er jo det groftsigt, det kroppen gør. Og det er også derfor, at hvis man skal have en eller anden anbefaling virkelig videre til folk, der har lyst til at drikke, så er det, at man skal huske for guds skyld at drikke vand undervejs. Det er nok det vigtigste, man kan sige. Fordi de processer der kører derinde, altså alkohol til acetaldehyde og acetaldehyde til eddikødsyp, det kræver. Alt sammen vand. Ja, og generelt også, altså man bliver jo... Man bliver. Også dehydret af det, fordi det også bare suger det til sig. Ja, det. Er faktisk det næste jeg vil fortælle om. Nå, værsgo Morten. Jamen det iniberer produktionen af et hormon, der hedder vasokrasin. Hvad så? Er det sådan noget vaskulært noget? Det er. Det nemlig. Det hedder også antidiuretisk hormon. Så antidehydreringshormon? Yes, lige præcis. Sejt. Så det sørger for at signalere, at vandet skal genoptages i nyren, i stedet for at blive udskilt som urin til blæren. Men det er nemlig også noget at gøre med hvor meget ens blodår udvider sig Så det kan lidt flere forskellige ting Men alkohol iniberer produktion så det vil sige der kommer ikke de her signaler til at vandet skal genoptages Ergo skal du bare tease rigtig meget Og det øger effekten af tømmervand fordi du bliver dehydreret. Og så mangler du vand til at kugle Laver et tonæl om til hækkesyre Og alt Og alt Og så er man bare dårlig Ja Og så kunne man ikke spise den kebab fra hjem Så? Jeg har mange problemer med det Skal der andre spændende ting inde i kroppen, Morten? Når vi drikker alkoholiske genstande Jamen det gør der. Øhh Hvad hedder det? Jamen det er jo blodårene så, altså de bliver jo også mere udvidet, det er også derfor man får det sådan lidt varmt. Ja. Skulle jeg. Mene? Ja det kan jeg mene. Det er jo mere pumperød, det er jo også derfor man forlagt det. Nogle mennesker forlagt det. Har drukket det, når de er frosset udenfor, og det gør de bare. Ja, så. Smider man jakken, og fordi... Åh, nu fik det lige varmt. men ved længerevarende indtag så bliver så får det egentlig blodårene til at trække sammen og så stiger blodtrykket og det er jo ikke særlig godt altså det er derfor man får en masse hjertekarproblemer eller sygdomme. Ja ved at have et alkoholmisbrug ja. Så og apropos partypooper jeg synes faktisk allerede at det har været rimelig partypooper Men altså ja, et stort alkoholforbrug det er årsag til, eller i hvert fald en kraftig medvirkende til at man kan udvikle mere end 200 forskellige kroniske og akutte sygdomme. Så det har vi jo ikke lige tid til at gennemgå 200 af dem, så lad os lige høre lidt om biokeminen bag nogle af dem. Så i liveren, det der hvor der sker en stor del af nedbrydning af alkohol, fordi altså kroppen den har ikke lyst til at have alkoholen i sig, altså det skal væk. Og som du også sagde, så kan det ikke udskilles, det skal i hvert fald ikke særlig nemt, altså det damper jo lidt af. Men det skal omdannes til først acetal det hedder så acetat, som er baseformen af eddikesyre. Og Mens det er i leveren, så fucker det med utrolig meget biokemi. Altså jeg var sådan helt faktisk for arvede, da jeg læste det. Jeg fik det faktisk helt dårligt over, hvor meget alkohol jeg havde drukket igennem tiden. Og lige. Nu sidder vi her med en glas champagne. Ja, det. Tager vi lige til sidst, det der med øder. Men jeg læste i den gode gamle Stryer blandt andet, i biokemibogen. Klassiker. Ja. men altså i processen med at lave det om til acetylhyd så danner det NADH som jeg ikke gider at sige det er et energimolekyl og det bruger man i respirationen til at lave ATP som jo er sådan energimolekylet som kroppen bruger til alle mulige forskellige processer altså der kræver energi det lyder meget godt Problemet er, det ophober det her NADH, så det fucker med en masse andre processer. Så mælkesyre det bliver ophobet, fordi en pathway i respirationen ender med at gå den modsatte vej, end hvad den egentlig skulle have gjort. Så du får ophobet mælkesyre, lidt ligesom man har trænet alt for meget. Så det fører til lavt blodsukker og Og hvis det er virkelig slemt, så metabolisk acidose, altså at ens blod bliver surt, som giver hjertesvigt og alle mulige andre organer, der stopper med at virke. Og det sker ikke ved en enkelt tur i byen, men hvis man er alkoholmisbruger, som er det rigtige at sige. Godt. Det var en af tingene. Leveren tror også, at den skal danne en masse fedt. Selvfølgelig. Ja, det får den jo besked om. Der er jo opåbning af energi, så skal det laves om til en masse fedt. Så får man en fedtlever. Det giver betændelses tilstanden. Og arveøv med tiden. Og til sidst får man det man kalder skrumpe lever, som jo egentlig er at leverne ikke virker længere. Og nu ved jeg ikke med dig, men det er som om navnet på det organ, det ligesom siger lidt om vigtigheden. Ja. Lever. Lever. Så. Du. Kan simpelthen ikke leve uden din lever. Noget af det leveren står for, det er at den laver amoniak, som bliver dannet, når man får energi ud af aminosyre, altså protein. Når man spiser protein for meget af det, og det skal laves om til energi, så bliver der dannet amoniak, fordi der er meget nitrogen i protein. Det skal laves om til urea, som er det der er i tis. Fordi amniak er en nævgift. Det er altså en nævgift. Det er. En nævgift. Det vil. Jeg godt lige sige. Det er det. Tis er en nævgift. Så når man ikke har sin lever længere, så går man igen i koma, og til sidst dør man. Ja. Så det er godt med en lever, det er godt at passe på leveren. Og ja, altså det er vildt mange andre processer i leveren også, det påvirker. Så giver det også kraftsygdom. Selvfølgelig. Ja, så det begynder sundhedsmyndigheder hvert år at blive ret enige om, at der ikke er nogen okay mængde. Det er altid en risiko for at Altså det øger risikoen for at udvikle kræft uanset hvor lille ens alkoholindtag er. Jeg mindes. Også listen, da de gav den sidste igen. Det der med risikoen for kræft, det var alder, og så ryning, og så alkohol. Ja. Og. Så. Fed kost efter det viste. Ja, det. Er jo bare igen... Jo mere du drikker, jo større hæver du risikoen. Det er jo derfor de har sat det som 10-4. Ja fordi hvis du drikker mere end 10 om ugen så øger du risikoen væsentligt mere end hvis du holder dig under 10 og hvis du drikker mere end 4 på en gang så øger du den væsentligt mere end hvis du holder den under hvor at jeg tror de skrev et eller andet med at hvis det at så er det Hvis du kører under det, så hæver du risikoen for at få forskellige krafttyper med 1%, men hvis det er mere end det, så bliver det meget mere end 1%. Men der. Vil jeg så lige en bonus ned, de er jo rent faktisk lavet lige stilling, nu er det jo ikke bare, altså jeg kan huske, da vi var børn, teenager, or whatever man kunne kalde det, om at drikke alkohol, der var der hele tiden den der reklame i fjernsynet, en kammeratur flow tv, 21-14, er det ikke det? 21-14, jo! 21 til mænd og 14 til kvinder. Når man. Lige så OPS. Ja, det. Var OPS. Det rigtige. Det savner jeg. Det kan man ikke få på Netflix. Nej, det. Kan man virkelig ikke. Men ja, 21 genstande om ugen til mænd og 14 til kvinder. Og det. Er jo væsentligt mere end 10. Og det er også, risikoen stiger mere ved kvinder end ved mænd, jeg ved sgu ikke lige hvorfor egentlig, men når det så er sagt, så er der flere mænd der får alkohol, altså kræft på grund af alkohol, fordi der nok er flere mænd der har lidt for højt alkoholforbrug Men grunden til det er kraftfremkaldende, det er fordi Acetat er høget. Det som det bliver dannet om til er en karcinogen. Så det reagerer med ting det ikke skal. For eksempel. DNA. Og det er jo det, hvis du så har en god ophåbning af det. Efter en ordentlig druktur, så får du... Du kan ikke bare omdanne det hele. Selvom kroppen er fantastisk og har gode katalytiske systemer, så er det ikke bare alt på en gang, der bliver omdannet. Det tager lidt tid, og det skal bruges. Vand til processen, det kører. Ja fordi. Det er jo en balance, så ophubberes det jo det der NADH, og så skal det jo ligesom bruges før der kan laves mere etanol om til at sætte alt ud. Og det giver jo så mutationer. Og mutationer, der er en vis risiko til at det ligger et sted, hvor du får kraft af det. Fordi der er nogle kontrolsystemer, der ryger. Det giver også oxidativ stress. Så der opstår radikaler, frie radikaler. Og det påvirker ting i hjernen. Blandt andet også, hvordan hormoner bliver frigivet. Og der er nogle visse hormoner, der giver højere risiko for kraft. Yes. Så ikke super fedt. 3.000 mennesker eller 6% af alle dødsfald i Danmark, der er det alkohol, der er den primære eller medvirkende årsag til døden. Hold da værst. Ja. Og det. Er jo så også med folk, der har kørt påvirket. Det er det. Men det er også noget, som kemikaliet står for regnskab for, eller hvad man siger. Selvom det er fordi, folk ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Men det er jo så også, fordi det... Men det er. Jo en med til det, fordi det fjerner jo din risikovillighed. Ja. Nej, det. Er modsat. Det gør dig mere risikovillig. Det gør dig. Mere risikovillig, ja. Undskyld, ja. Men det fjerner din inhibering til, ja. Hvordan man vil formulere det. Men det gør dig mere risikovillig, og hvis du så kombinerer det med at være under 25, så går den helt græs af med den der risikovillighed lige pludselig. Ja, kan sagtens gøre, ja. Ja. Jeg bliver bedre til at køre bil, når jeg har drukket, er der nogen, der har sagt. Ja, ja, ja. Det er en klassiker. Så det gør man ikke, prototip Så er I mindst. Råkøret i fuld Så har vi også lavet lidt sjov med det Men det er jo en vigtig ting at få. Talt om Ja, så de fleste her til nytår kan godt lide at drikke ret meget Og det skal man også bare fortsætte med, fordi... Altså... Det er ligesom med alt i biokemin Tærningslag. Ja, okay. Jamen, du har ret. Det er tærningslag. Altså, du kan være uheldig, at det fører til noget træls, men altså, alt med måde. Man skal ikke have for meget af det. Selv det gode, som mange synes alkohol er. Og de fleste i verden er jo enige om, at et eller to glas til maden, det er fint, selvom det øger risikoen for kraftens muld, fordi det Det har også positive ting. Det øger livskvaliteten for mange. Så... Så ja... Der er også mange steder i verden, hvor man ikke synes, man skal drikke alkohol. Det er jo også faktisk meget fornuftigt, når man hører det her. Men... Igen... Alt med måde. Der er mange ting, der giver kræft, så... Ja, rigtig mange. Den liste bliver. Kun større. Yes. Men hermed opløftet! På en lidt anden note vil jeg godt lige... Lige før vi runder første del af etanol af. Det synes du. Alligevel vi skal her efter en lille. Times tid? Ja, så... Jeg kunne ikke lade være Morten, jeg var nødt til at finde det. Du gav mig den bog der. Ja. Man er begyndt at teste etanol som en raketbrændstof. Ja da! Sammen med nitrogenoxid. Ja okay. Haha, og det er en vild cocktail. Det er en. Rimelig hidsig cocktail. Det virkede nok til at de nu er videre til de næste teststager. Jeg har fundet nogle forskningsartikler med det, og det er utroligt låne skrev de. Men brugte nazisterne. Ikke også etanol i deres V2-raketter? Jo, det gjorde. De. Men ikke med nitroken og etanol. Det er jo fordi det skal være til rådmiddel. Det var ikke. Til militære at bruge den her gang. Men du kan jo bruge alkohol som brændstof. Tak. Det gør. Man jo også i biler. Nogle biler. Og man har. Også haft... Nej, det er da tilsat alt benzin nu. Ja, det er det. Jeg tror det skal være mindst 5%, er det ikke? Det mener jeg. Det mener jeg. Det kan også være derfor man ikke længere reklamerer med det. Det kan jeg huske at man gjorde en periode. Ja. Stadigvæk hvor meget. Sådan. Så se hvor grønne vi er. Bio etanol. Bio etanol taget direkte fra sultne mennesker til mad. Ja vi er i hvert fald ikke, vi får aldrig sponset rat fra sjælden. Nej, de findes. Heller ikke længere. Hvad? Altså stadøjle. Åh, stadøjle. Åh, er heller ikke for sjældent nu. Er heller ikke. For sjældent. Eller Q8. Men... Raketbrændstof med etanol, det har man som sagt prøvet før, men med nitrogenoksid, så virker det endnu bedre. Så man er gået videre i stadierne til at teste på større skala. De artikler er ikke kommet ud endnu, for den her, den er fra 1819 stykker. Okay. Det er lånt. De havde davet en miniaturudgave af raketmotoren, eller ikke bare en miniatur, en rimelig pæn størrelse motor og fyrede af og den gav en ordentlig tryk så hvis man laver en dørskalde så burde det virke bedre ja. Det lyder billigt og det er ikke. Bare billigt men i godsetegn i artiklen står der et grønt alternativ Der sad jeg og rullede. Det er virkelig Greenwashing. Så fyrer vi raketten af med sprit, fordi det er mindre favorænende. Og en masse. Noxer. Det taler vi. Ikke om. Dejligt grønt. Det. Grønner vel altså en sort? Det er jo det. Jamen altså på lidt mere lav skala, altså jeg synes også det er mega hyggeligt at tage, når man er på vandretur, så tage tranghjørnen frem, lave noget godt mad. På Split Plus. Ja på Split Plus. Altså det er godt. Den blå flamme. Er virkelig tiltalende. Det er godt. Brændstof. Ja der er. Faktisk ramt meget energi i den lille mængde man kan have med. Og det er. Jo også lidt det sorte får af makronæringsstoffer i kroppen. Man får 29 kilojoule per gram energi ud af det, når man forbrænder det i kroppen. Så det vil sige der er mere energi i det per gram end i kuldehydrat og protein hvor det er 17 Så det er jo også derfor man siger det bliver tykkere at drikke Det gør man jo fordi du får det ekstra energiindtag Ja. Specielt hvis du kører sådan en god fed hvide øl Ja eller bare noget. Med også en masse sukker i Så der er rigelig energi i det og let tilgængelig energi Både til kroppen og til trangerne og til raketter Jeg tænker. På det måden, så holder vi for nu, og så tager vi en del 2 af etanol på et fremtidigt tidspunkt. Ja. Ja. Lad os. Gøre. Det. Ja. Så godt nytår til jer derhjemme, der har lyttet med, og pas nu på jer selv, og ikke drikke for meget, og husk 10-4-reglen og alt det der. Så vi rangerer det slet ikke? Det gør vi heller ikke med... Det gør vi ikke. Gør vi det? Det kan jeg ikke huske. Jeg har drukket for meget champagne. Det er en af tingene, jeg kunne komme til at tabe. Skal vi tage. S for champagne så? Ja, lige præcis. S for sprit. Jeg tænker, selv med alle de der sundhedskonsekvenser, så kan Ethanol ikke ramme meget under det lige. Nu. Ej, det ser vi to på i del 2. Og man skriver ind i skriveren til os og opfordrer os til at lave del 2, hvis man bare ikke kan vente. Det er bare en vild kliffhanger, vi er stoppet ved. Trangia raketter. Ja. Man kan skrive til os på yeoldchemistrylab.gmail.com Man kan søge på yeoldchemistrylab på Facebook. Der er yeoldchemistry på Instagram, der sker ikke så meget derinde. Men den er der, fordi vi har taget dem ind. Man kan så godt gå ind på YouTube, der hælder ikke noget derinde endnu. Men der er den også, og man kan også skrive os til os der. Og så kan man på Spotify efterlade en kommentar til afsnittet. Og det tror jeg også man kan på iTunes og på Google. Ej, ikke på Google. Ikke. På Google. Nej, på iTunes også i hvert fald. Også Spotify. Så det var alle mulighederne. Ja. Og så tager vi et. Godt nyt år. Så tager vi et godt nyt år. Woohoo! 2024! 2024 og endnu flere Ye Olde Chemistry Lab afsnit. For altid. For altid. Kan. I have. Det godt.