Ye Ol Chemistry Lab
Kemiker Magnus og Biokemiker Morten rangerer alt kemi. Det er en kolossal opgave, men nogen må jo gøre det! I denne podcast snakker vi uformelt om kemi, men også om meget andet: mad, historie, samfund, kultur og tit rumraketter! Og det er netop fordi alt er kemi! Rangeringen bliver på en klassisk "tier" liste, hvor S er super bedst og F er værst. Vi håber i vil lytte med og hygge jer sammen med os.
Find links til alle steder vi har vores podcast her: https://linktr.ee/yeolchemistrylab Derudover er der også links til vores SoMe der.
Ye Ol Chemistry Lab
Soxhlet - Suger ekstraktet let!
Er du også træt af selv at skulle stå i timevis i heptan dampene, når du ekstraherer upolære stoffer? Så prøv den knap så nye semiautomatiske batch-ekstraktor: Soxhlet! Opfundet i 1879 af selveste Franz Ritter von Soxhlet og glaspusteren… undskyld glasblæseren Herr Szombathy. Herr Ritter von Soxhlet er også kendt som manden bag kæmpesuccesen Ritter Sport!.. Okay det sidste var løgn, vi stopper reklame-bralleriet. Men Soxhlet udstyret er faktisk ret praktisk og god, og har meget mere spændende former end kvadratisk. Det dykker vi ned i med dette første afsnit om udstyr der bruges i kemi.