Ye Ol Chemistry Lab
Kemiker Magnus og Biokemiker Morten rangerer alt kemi. Det er en kolossal opgave, men nogen må jo gøre det! I denne podcast snakker vi uformelt om kemi, men også om meget andet: mad, historie, samfund, kultur og tit rumraketter! Og det er netop fordi alt er kemi! Rangeringen bliver på en klassisk "tier" liste, hvor S er super bedst og F er værst. Vi håber i vil lytte med og hygge jer sammen med os.
Find links til alle steder vi har vores podcast her: https://linktr.ee/yeolchemistrylab Derudover er der også links til vores SoMe der.
Ye Ol Chemistry Lab
Organokatalyse - Cirkulært, praktisk, god
Så er vi endelig kommet til afsnittet om Magnus elskede organokatalysatorer. Denne kærlighed vil han dele med alle os andre! Katalysatorer får reaktioner til at forløbe hurtigere, hvilket er helt nødvendigt for det moderne samfund. Så hvorfor er den nye dreng i klassen af katalysatorer, organokatalysatorer, så smarte? Det er de fordi de er stereo selektive, hvilket vil sige at man undgår molekylernes onde, eller bare dovne, tvilling. Det kan katalyserer vigtige reaktioner under milde betingelser, så alt ilt og vand ikke behøver at blive fjernet. De milde betingelser kunne fx være i en øl (for the lulz). Så kan det også skabe nye slags carbon ringe, og det er faktisk ikke for sjov! Det her bliver et sandt kemi afsnit! Og så sniger Kong Skjold sig også ind.